Konsultative praksisformer i PPR

1. Konsultative praksisformer i PPR Jette Lentz, cand. pæd. psych. Leder af PPR i Indre By

2. Program d. 12.10.07 PPUK • Baggrunden for nye praksisformer i PPR København • Udvikling indenfor konsultation i København • Konsultation og socialkonstruktionisme i PPRs praksis • Dilemmaer i arbejdet

3. Hvorfor konsultative forholdemåderi PPR • Stigning i antal af indstillinger til PPR • Afmagtsfølelse overfor børn i vanskeligheder • Fra individualiserede medicinske diagnostiske forholdemåder • Til holistiske og relationelle forholdemåder • Øget krav til pædagoger og lærere

4. Hvad er konsultation i PPR • En overordnet forholdemåde • Betjeningskonteksten udvidet • Det professionelle landskab udvidet • Nye betjeningssystemer opstår efter opgavens art

5. PPRs konsultative praksis • En aftalt og tidsbestemt interaktion mellem en professionel fag person og en bruger • Formål er at øge brugerens kapacitet til at løse problemer • Uden at konsulenten overtager ansvaret for løsning og resultat • Uden at brugeren er forpligtet til at overtage konsulentens opfattelse af problemet og løsningen af det

6. PPRs konsultative praksis • At omsætte hjælpebehovet til en handleplan – i skolens/institutionens praktiske arbejde • At definere hvem der ansvar for hvad i problemstillingen • At træde tilbage og reflektere sammen med brugerne • At samarbejde på tværs • At udfordre diagnosebegrebet

7. Supervision og konsultation • Konsultation foregår altid i komplementære og ikke-hierarkiske relationer • Supervision ledes af en supervisor, der er den bedst kvalificerede til at forholde sig til opgaven

8. Fag- og proceskonsultation • Forskellige psykolog roller i PPR • Faglig konsulent: fx i Marte Meo pædagogik eller i kognitiv testning • Proceskonsulent: fx team udvikling, sorgarbejde, konfliktløsning, ledertræning

9. Erkendelsesgrundlaget i den konsultative praksis • Socialkonstruktivismen: Der er mange sandheder om virkeligheden =perspektivskifte • Virkeligheden skabes af mennesker, der interagerer og kommunikerer med hinanden gennem sproget = sociale konstruktioner

10. Erkendelsesgrundlaget • Mennesker udvikles af passende forstyrrelser = udvikling sker i relationer • PPR konsulenten må arbejde med, at de forskellige narrativer om barnet bliver hørt= menneskers læring forudsætter at der sker en ”sammenkobling”

11. PPR konsulentens position • Etablering af refleksionernes frirum • Skabelse af nye perspektiver, indgange og kreativitet • Dekonstruktion: Flere narrativer om barnet. • Skabelse af en ramme og valg af et udsnit af et problemkompleks

12. Sprog og handlemuligheder • Sproget som skabende kraft • Talen ses som en handling, der skaber noget i en social kontekst (jf Wittgenstein) • Ændring af narrativer er kun muligt i fællesskab (inddragelse)

13. Dilemmaer i PPRs konsultative praksisformer • Forskellige magtpositioner • Noget er mere sandt end andet? • Diagnosetænkning og liniære forklaringsmodeller overfor cirkulære forståelser af sammenhænge

14. Dilemmaer i PPR • Indstillingerne til PPR har fokus på barnets vanskeligheder og mangler • Pædagogiske psykologiske vurderinger støtter i for høj grad segregerende tilbud og i mindre grad inklusion • Diagnoser og tildeling af ressourcer

15. Dilemmaer i PPR • PPRs ressourcer: På udredning og testning og vejledning? Behandling af klagesager? På at være en del af det professionelle team i en Fælles Indsats omkring barnet? På tidlig og forebyggende indsats? • Forventninger: Ekspert- / proceskonsulentrolle? • Flerfaglighed / tværfaglighed? • Udvikling af psykologers relationelle og kommunikative kompetencer: Temadage og fastlagte reflektionsrum i PPR?

16. Dilemmaer i PPRs praksis • ”Den reflekterende praktiker” • Domæneteorien: Etikkens, refleksionens og produktionens domæne. Hvor er PPR mest? • Det professionelle ansvar, om hvilken diskurs, der benyttes i PPR arbejdet