BILLEDER PÅ FØLELSERNE

1. BILLEDER PÅ FØLELSERNE

2. PROGRAM • De nye billedbøger • Billedbogens pædagogik, sproget, samtalen, legen, fortællingen • Vaner og børnesynsvinkler • Følelser og billeder. Billeder på følelser.

3. Antje Damm SPØRG MIG! CDR forlag, 2002

4. DET FORBUDTE BLIVER TILLADT

6. Teksten siger étbilledet noget ganske andet

7. I nye billedbøger er der • mulighed for at gå ind pædagogisk • der er nemlig • PÆDAGOGISKE STOPPESTEDER • hvor man kan lege videre med de litterære motiver

8. Et pædagogisk stoppested

9. Irene Pedersen og Tine Modeweg-HansenHøst og søn 2004

10. Fortælling og erfaring – en fælles klangbund • Søskende • Søstre som får alle fordelene • Stramme og irriterende kjoler • Mødre som vil bestemme alt, • hvilket tøj, man skal have på, hvilke sko man skal gå i … HVORFOR ER DER ALDRIG NOGEN, DER HØRER EFTER HVAD JEG SIGER?

11. Peter Mouritzen og Søren Jessen NEJ SAGDE KAJApostrof 1998

12. Mors magt er … stor

13. Det nye sikrer • deltagelse i en moderne billedbogskultur • matchning af anden visuel kultur, børn møder • Udfordring og genkendelse • mødet med en dansk produceret børnekultur • mødet med et litterært sprog • De bøger, vi husker fra vores barndom, risikerer at gøre bogen til noget gammeldags og kedeligt.

14. SPROG OMKRING BILLEDBOGEN • Viser sig ved hvordan børn bruger bøger • Billederne • Teksten • Samspillet mellem de to ting • Stoppestederne • Og ikke mindst sproget omkring oplæsningen.

15. BILLEDBOGENS PÆDAGOGIK

16. Det er altså ikke lige meget • Hvad man læser • Hvordan man læser • Hvilke bøger man bruger som trækdyr for børns leg

17. Dobbelt målgruppe • Den voksne ser på teksten • Barnet på billedet • Hvem sætter dagsordenen i den fælles aktivitet: at læse en billedbog?

18. ZIG ZAG tænkning… • OPLÆSNING • AF NOGET DER HANDLER OM NOGET • RELATION TIL DET GENKENDELIGE • OG DET UKENDTE • GENTAGELSER I LEG • NYFORTOLKNING I LEG • MAN KAN IKKE LÆRE UDEN AT GØRE • ZIG ZAG MELLEM BOGHANDLING OG ANDRE HANDLINGER

19. Pædagogiske strategier • Det populære. Giv børnene hvad de vil have. Eller hvad vi tror de vil have • Redskab for dialog og fællesskab • Improvisation og afstand til tekst og bogstaver • Indlagte stop. Skærer den i forvejen tilpassede tekst • Forskel mellem det private og det professionelle • I DAG VED VI, DER SKAL MERE TIL

20. Fiktionskompetence • At kunne opleve universer skabt ved hjælp af ord. Men også af billeder. • At forstå der er et fortællende perspektiv, en fortællestemme. • At det bare er noget, nogen har fundet på. • Påhit – som Astrid Lindgren siger. • Bliver også kaldt litterær kompetence – knyttet til egen læsning.

21. Pædagogik • At ville noget sammen med nogen • Hvorfor er billedbogen særlig velegnet? • Skriftsprog, vane, kulturteknik! • Kulturarv, kulturel DNA • Et møde, hvor flere symbolsprog svinger

22. SPROGET OMKRING BILLEDBOGEN, altså billedbogens pædagogik • VISER SIG I • LEG • SAMTALE, SNAK, SPROG • TEGNINGER

23. BILLEDBOGEN SOM VANE børnesynsvinkler på billedbogens funktion I nogle hjem er der ikke bøger Hvordan møder børnene bogen i børnehaven?

24. At møde symboler • Børn møder symboler hele tiden • Råstof til sprog • Råstof til læring • Det talte sprog er ét af flere symbolsprog • Når vi bruger billeder, bruger vi evnen til at danne symboler.

25. Børn bruger bøger som • vane • mellemrum i dagens rytme • egne pauser i det sociale liv • inspiration til leg • udgangspunkt for ønsketænkning og forestillinger: fiktioner

27. Børn bruger bøger til dialog og fælles oplevelser

28. Bøger er udgangspunkt for leg • Dobbelt så mange gange som andre ting i en børnehave er det! • Kilder: • Brian Sutton-Smith: • Toys as Culture (1984) • Maria Simonsson: • Bilderboken i förskolan (2004)

29. Til pauser i en lang dag

30. Men først og fremmest skaber bøger OPLEVELSER • af et fiktivt univers • som er skabt af ord • fortalt med en fortællende stemme • dermed erfares, at ord kan skabe betydning og mening • det kalder vi FIKTIONSKOMPETENCE • Kræver og udfordrer både FANTASI OG GENKENDELSE

31. Med dette ambitiøse mål • Sproget er det hus, du bor i. Du vælger selv, om du vil krybe sammen i en lillebitte knaldhytte, eller om du vil slentre omkring i et stort slot med balsal, bibliotek, pejsestue og egen swimmingpool. Jo flere ord, du kender og bruger i dit sprog, des større bliver dit hus. Hvordan bor du? • Hélène Wagn: Balløver og bænkevarmere, 2006

32. FØLELSER OG BILLEDER

33. DA MOR SÅ DET BLEV HENDES MUND TIL EN SMAL STREG

34. Følelsernes sprog i billedbogen • Fokus på følelsernes sprog som det kommer til udtryk i billedbøger. • Fokus på oplevelse og lytning. • Meddigtning og videredigtning og dialog. • At komme tættere på ens eget sprog om følelsesmæssige forhold. • Ved at bevare distancen og tale om noget andet, noget i en bog eller på et billede genkendeligt.

35. BILLEDER PÅ FØLELSER?FANTASI OG GENKENDELSE …

36. Mors magt er … stor

37. Vibeke Marx GODTEROTTEN, 2006

38. En godterotte • Kan komme, når man er ked af det • Når noget er kedeligt eller ubehageligt • Når Sune siger, ens mor ser dum ud med cykelhjelm • Når godterotten godter sig, er der ikke plads til mad i maven • Den dør af fridage! • Se Børn&unge nr. 11/2007

39. En rigtig gnaver …

40. Voksnes ambitioner kan føre til meget…

41. Wellness

42. FOKUS PÅ

43. BØGER • Maler nuancer i sproget • Giver udfordringer • I bogens univers skabes en kontekst, der åbner for læring • Er nødvendige at kende for at møde og beherske kunne et sprog – selv at kunne udtrykke sig og få egne følelser i tale • Tumler børnene og os andre sprogligt, ligesom legens vildskab tumler os kropsligt.

44. En checkliste til et litterært eftersyn • Billedbogen er en del af børns samtidskultur og en del af kulturarven. Bruger vi en passende afveksling imellem nyere og ældre billedbøger? • Billedbogen kan være en del af vores pædagogiske forløb. Bruger vi et udvalg som passer til de emner, vi ofte vender tilbage til? • Billedbogen kan medvirke til et mere nuanceret sprog. Inddrager vi det i vores vurderinger? • Nogle billedbøger er bedre til dialogiske oplæsninger end andre. Hvad bruger vi hvornår? • Hvordan vælger vi bøger sammen med børnene? Hvordan skaber vi en bogkultur? • Skaber vi rum for spontan billedlæsning og pauser med oplevelser med bøger? • Har vi et varieret udvalg af både bøger, hvor det er den litterære oplevelse af den gode fortælling som er i centrum, og har vi forskellige typer af vrøvlerier, rim og remser, samt bøger om fakta? (Prosa, poesi og faglitteratur) • Præsenterer vi forskellige typer af billedbøger lavet af nye, danske tegnere? • Hvilke af de nye danske forfattere vil vi lægge særlig vægt på at formidle?

46. Husk så! • Brug nye billedbøger. De matcher anden ny kultur • Sproget omkring billedbogen er sproget i bøgerne og omkring dem, altså samtale, leg, fortælling • Billedbogens pædagogik indebærer at bruge børnesynsvinkler • Følelser og billeder. Billeder på følelser. Lad børnene fortolke selv.

47. Nogle nyereBILLEDBØGER • Antje Dam • SPØRG MIG • Mats Letén og Hanne Bartholin • FINN HERMAN • Peter Mouritzen og Søren Jessen • NEJ SAGDE KAJ • Irene Pedersen og Tine Modeweg-Hansen • SGU FANDEN OG FOR HELVEDE Vibeke Marx og Morten Nobel • GODTEROTTEN

48. Flere nyere billedbøger • Lea Letén • MOR OG MINNA I SVØMMEHALLEN • 2006 • Pia Thaulov • TISSEMAGNETEN • 2006

49. NYE MONSTRE • Monstre i mørket' af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Forlaget Torgard, 2009, 32 sider, vejl. pris 149 kroner. 'Monsterpest' af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Forlaget Torgard, 2008, 32 sider, vejl. pris 149 kroner. 'Store monstre græder ikke' af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Forlaget Torgard, 2006, 32 sider, vejl. pris 179 kroner. Alle tre bøger er oversat af Hugin Eide.