Grundlæggende Webdesign – billeder på skærmen / skærmen som billede

1. Grundlæggende Webdesign – billeder på skærmen/ skærmen som billede Bjarne Sandstrøm IT-højskolen 18.4.2002

2. Plan for i dag Nettet som skærm- og billedmedie • ord eller billede: en kulturkamp? • billedet som tegn / kommunikation • billedbehandling som betydningstilskrivning • det digitale billede som pixel og rum • design og kommunikation

3. To vurderingskriterier • Grafisk design i HTML • arbejder mod mediets væsen (?) • arbejder for at udvide mediets udtryksregister (?) • [dvs. ‘Nielsen’ versus ‘Siegel’] • Nielsen: • Grafik tager for lang tid at downloade • Grafik meddeler ikke rationel information • Siegel: • Billedet trækker brugere til, skaber totaloplevelser

4. En fundamental kulturstrid ? • Hvordan repræsenteres den egentlige “virkelighed” sandest? • Striden mellem ikonodulen og ikonoklasten • almindeligt anset for en strid mellem primitiv kultur og udviklet kultur • mellem polyteisme og monoteisme • mellem mangfoldighed og enhedsteori • mellem ‘ydre’ og ‘indre’

5. sansning overflade blændværk billede indsigt ”dybde” idé ord / begreb Platon: skismaets fader • vs • vs • vs • vs [Lessings skelnen] • RUM • neben-ein-ander • ved siden af hinanden • vs • vs • vs • TID • nach-ein-ander • mellemhverandre

6. Striden i vort århundrede • Modernismen • modernismens abstrakte billede er i sit væsen ikonoklastisk • Post-modernismen • post-modernismen svælger i en strøm af billeder fra alle tider og på alle stilniveauer • billedcitater og billedmontage er en central udtryksform

7. Mies van der Rohe Seagram Building, 1954-58

8. Michael Graves: Public Service Building in Portland, Oregon, 1980-82

9. Modernisme Mies van der Rohe “Less is more” Postmodernisme Robert Venturi “Less is a bore” Konfrontationen Postmodernismens kimpunkt “Learning from Las Vegas” Robert Venturis bog fra 1972

10. Modernisme funktion rationalitet alvor Sullivan: “Form Følger Funktion” Postmodernisme form leg ironi David Siegel: “Form kontra funktion” Konfrontationen

11. Computermediets utopi? • “Drømmen om virtuelle verdner … er rodfæstet i en historisk dybtgående fantasi om sprogets ultimative fortrængning. Derfor ses VR ofte som den sanselige visualitets fuldendelse og som perfektionering af et ‘post-symbolsk’ tegnsprog, hvor især de tekstlige mediers adskillelser er ophævet i nye synergier.”

12. The Pictorial Turn • Sammenfatning og overblik • Der er i al skriftlig kommunikation et ‘grafisk’ element! • Sammenhæng mellem æstetik og information • Tekstpræsentation forvandles til grafisk simulation • Grafisk simulation udvikles til tegn • Tegnet som en dobbelthed af udtryk og indhold

13. Skrift vs billede • “Et billede er utvivlsomt mere påtrængende end noget skriftligt; billedet udleverer hele betydnings-indholdet på én gang uden at analysere eller opdele det.” • Roland Barthes i Mytologier, 1957/1969 • “I billeder er der alting” • Bent Fausing

14. Semiotikken: billedet er et tegn • Ikke kun sproget består af tegn • Også billeder læses som tegn/tegnsystemer, der opbygger betydninger (som en binær kode) af ligheder og forskelle (jvf. Wöfflins metode for formel billedbeskrivelse) TEGN udtryk – indhold

15. ORD versus BILLEDE • ORD: forholdet mellem udtryk og indhold er arbitrært (dvs. vilkårligt) [– Dyret ’ en elefant’ kunne have heddet alt muligt andet.] • BILLEDE: forholdet mellem udtryk og indhold er motiveret. [ – Selv en primitiv tegning af en elefant må have en vis ’lighed’ / beslægtethed med dyret.]

16. Billede OG tekst • Billedet er polysemiske (åbne for mange fortolkninger). Bl.a. derfor (men også af andre grunde) optræder billede ofte sammen med tekst. Vedrørende dette forhold taler man om to typer forbindelser: • Forankring (Roland Barthes ’anchrage’): teksten fungerer som undertekst til en illustration • Afløsning (Roland Barthes ’relais’): tekst og billede giver hver sin selvstændige information, der sammen danner et nyt betydningssystem.

17. Semantiske koder for tegntolkning • Enkle koder: lister, leksika (direkte henvisende) • Komplicerede koder: metafor (billede); metonymi (navnebytte, erstatning) • Den ikoniske kode opdeles (iflg. Umberto Eco) i • figurer (ikke betydningsbærende, men betydningsdifferentierende træk (”mønstre”)) • tegn (betydningsbærende, genkendelige elementer) • ikoniske udsagn (billedets totale udsagn)

18. Bühlers model for tegnets funktioner Genstande og sagsforhold Symbol-funktion [siger noget om emnet] TEGN Symptom-funktion[karakteristisk for afsender] Signal-funktion[afstemt efter modtager] Afsender Modtager