IBSE i biologiundervisningen

1. IBSE i biologiundervisningen 3.+4. årgang + merit 2. årgang. 2008-2010. UCN Aalborg.

2. Hvordan har jeg undervist i IBSE • Der er arbejdet med IBSE-metoden over tre undervisningsgange, i alt 9 lektioner. • 1. gang • metoden blev beskrevet (problemafdækning, hypotesedannelse, undersøgelse, konklusion, validering, (Østergaard, et al, MONA 2010-4)). • metoden blev diskuteret ud fra et konstruktivistisk læringssyn. Der var bred enighed om at forskellen lå i problemafdækningen, design af undersøgelse, samt lærerens rolle. • 2. og 3. gang • vi afprøvede metoden i undervisning omkring muskler

3. De studerendes arbejde med IBSE, mandag uge 3, 2011: • ”Hvad sker der med vores muskler når vi strækker armen? - Hvordan kan en muskel bevæge sig ? Hvordan kan muskelvæv ændre form?” • ”Opskriv først en hypotese: vi ved at….. vi antager….. • Afprøv/demonstrér jeres hypotese vha. simple modeller. I må bruge stort set alt, også skelettet, jeres egen krop, papir/saks osv. Men ikke tavle/kridt eller animationer. • Grupperne viser deres modeller for resten af holdet, og vi diskuterer resultatet • Anders gennemgår teori omkring muskler”.

4. De studerendes arbejde med IBSE, torsdag uge 3, 2011: • ”Hvad er muskel-krampe? Hvad sker der i vores muskler når vi får krampe? • Opskriv en hypotese • undersøg jeres hypotese, vha. internet/opslagsværker osv. • Grupperne fremlægger for resten af holdet • Eller: må man opvarme persillesovs?” Efterfølgende arbejdede vi i fællesskab på at finde teori der kunne uddybe forklaringerne.

5. Hvor mange studerende har inddraget IBSE i et eller flere studieprodukter • Ud af 19 studerende har 11 Inddraget IBSE i et eller flere studieprodukter • 1 studerende har nævnt den som et alternativ • 6 studerende forholder sig til anvendelsen. • 4 studerende inddrager metoden direkte , med fagdidaktiske overvejelser: • ”i første time stiller læreren eleverne spørgsmålet….” • ”elevernes hypotese og forsøgsopstilling skal godkendes…” • ”lærerens rolle i disse lektioner er vejlederen der stiller opklarende spørgsmål…” • ”…fremlægger eleverne deres resultater og viden…”

6. Kan de studerende anvende metoden, har de alle faserne med? • Problemafdækning • Læreren formulerer spørgsmålet ”I første time stiller læreren spørgsmålet…” • Eleverne formulerer spørgsmålet ”eleverne formulerer nu nogle spørgsmål, som de gerne vil vide mere om…” • Hypotesedannelse • Eleverne formulerer hypotesen, godkendes af læreren • Undersøgelse af hypotese • Eleverne designer undersøgelserne, men læreren har bestemte mål for udførelsen: ”målet for lektionerne er at eleverne får lavet et forsøg, hvor de måler blodsukkerniveauet…” • Konklusion, validering • Stort set ingen validering

7. Hvad er deres fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med anvendelsen • ”Deltager i udvælgelsen…øge elevernes motivation…” • ”På denne måde kommer elevernes forforståelse og erfaring i spil” • ”Undervisningsdifferentiere gennem elevernes forskellige faglige mål….motivere eleverne til yderligere fordybelse…” • ”Eleverne arbejder i grupper…indbyrdes kommunikation” • ”…eleverne selv skal tilegne sig viden…” • ”…lære eleverne at arbejde problemorienteret”. • ”…læreren på forhånd har gjort sig nogle overvejelser om emnets centrale begreber…” • ”IBSE –metoden er ikke et fast defineret modul…der er forskellige versioner af opbygningen….pollen-projektet, fibonacci-project”

8. To studerendes konklusioner (3. årg + 2.årg. Merit), på baggrund af linjefagsundervisning og praktik • Svært at få eleverne til at opstille hypoteser • Udfordrende men ikke frustrerende, kun at stille spørgsmål • Vigtigt at spørgsmålene er elevernes, motivation • Som lærer skal man nøje overveje materialevalg • Burde være obligatorisk for alle i linjefagsundervisning og praktik

9. Konklusioner ud fra observation af praktik hos de to studerende (3. årg. + 2. årg merit). • Eleverne var motiverede og deltagende gennem alle faser af forløbet. Der var konstant diskussioner i grupperne med fokus på opgaven • Eleverne anvendte relevante begreber, men ikke centrale begreber fra emnet/temaet • De studerende havde forholdsvis let ved at stille spørgsmål i stedet for at give direkte svar. • Valg af materialer og dermed undersøgelsesdesign var lærerstyret