5. Kursusgang

1. 5. Kursusgang Kvalitative metoder 20.09.10

2. Projekt opgave 1 • Idégenerering og gruppedannelse. • Vejledning: Feedback på ideer og case • Opgave: Indledende anden research på emne og målgruppe + første tanker om problemformulering • Deadline er fredag d.24.09.2010 kl. 14, hvor det sendes til begge mine mailadresser: prm@itu.dk og paul@media4masses.dk

3. En anekdote • I alt 125 husmødre skulle interviewes om nogle nye annoncer for hvidevare fra Bauknecht • Med spørgeskemaer, farvekort, fotos ”und die ganze Schweineri“ • 5-7 interviewpersoner ville have været mere end nok Morale: • Kvalitative metode skal ikke leve op til kvantitative normer for at fungere.

4. Den kvalitative metode • Udgangspunkt i de humanistiske og samfundsvidenskabelige traditioner • I modsætning til den naturvidenskabelige tankegang • Bruger interview, fokusgrupper og observation til at indsamle data

5. Kendetegn • Omhandler den interviewedes Livsverden • Skal forstå Meningen med det der siges • Skal få Kvalitative og nuancerede beskrivelser frem • Bevidst naivitet (forudsætningsløshed) være åben • Det kan være Flertydigt • Der kan ske en Forandring under interviewet, nye erkendelser mm. (Anne Hjort: "Om at interviewe kvalitativt", s.99 - 101)

6. Hvad kan man bruge dem til? • Målgruppeanalyse • Konceptudvikling • Prætestning • Produktafprøvning • Evaluering • Teoriudvikling • Spå om fremtiden

7. Design af undersøgelser, 1 • Valg af metoder • Tid • Interviewformer • Enkeltvis • Gruppe • Quick and dirty • Andet (f.eks. kreative metoder)

8. Design af undersøgelser 2 • Hvor mange interviewpersoner og hvilke? • Hvor mange interview? • Kommer i første omgang an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign. • Men hvis det er væsentligste undersøgelsesform, er det vigtigt, at der er nok! • Skal der suppleres med andre metoder?

9. Udvælgelseskriterier, 1 Vigtige karakteristika Bente Halkier skriver, at en god udvælgelsesmetode er at være analytisk selektiv: "Det betyder, at man skal sørge for at få vigtige karakteristika i forhold til problemstillingen repræsenteret i udvalget." (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.30)

10. Udvælgelseskriterier, 2 "Typiske repræsentanter" "Valget af de interviewpersoner, som man ønsker at tale med, beror på en kvalitativ vurdering af teoretisk og praktisk art. Jeg vælger "typiske repræsentanter" for en given sammenhæng og det er sammenhængen og den forskningsinteresse jeg har i den, som bestemmer, hvad der er typisk." (Jette Fog 1994: "Med samtalen som udgangspunkt" s. 15)

11. Forskellige strategier Cases som beskriver enten noget unikt eller typisk • Ekstrem/afvigende f.eks. netafhængige • Typisk f.eks. den typiske bruger af www.dsb.dk • Politisk vigtig f.eks. Unge med anden etnisk baggrund på Vestegnen Cases som fokuserer på stor eller lille spredning • Maksimal variation • Homogenitet (Helle Neergaard (2001): "Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser", s. 23-24)

12. Flere strategier Cases hvor henvisning bruges • Snebold Cases udvalgt på et specifikt teoretisk grundlag • Teoristyret • Bekræftende/afkræftende Cases udvalgt mere tilfældigt • Opportunistisk • Tilfældig • Bekvemmelighed

13. Øvelse: Udvælgelse Diskuter i gruppen • Hvilke parametre er væsentlige for jer, når I skal udvælge interviewpersoner til jeres målgruppeanalyse.

14. Selve interviewet

15. Etik Fire grundlæggende etiske forhold ved interview: • Interviewpersonerne skal kunne forblive anonyme, hvilket naturligvis skal overholdes. • Interviewpersonerne skal klart oplyses om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til. • Man skal holde, hvad man lover. • Man skal opføre sig almindeligt menneskeligt ordentligt. (Bente Halkier 2001: "Fokusgrupper, s.69-71)

16. Introduktion til interviewpersoner • Formål med undersøgelsen • Ingen rigtige og forkerte svar • Ens egen rolle/jeres rolle i forløbet • Anonymitet?

17. Interviewguide • Er oftest semistruktureret • Tematisk opbygget • max. 1 side • Tjek at I får undersøgt de teoretiske begreber

18. Hvad kan man spørge til • Demografi • Viden • Adfærd • Antagelser • Følelser • Sansning

19. Forskellige typer af interview-spørgsmål 1 • Indledende spørgsmål • Opfølgende spørgsmål • Uddybende spørgsmål • Specificerende spørgsmål • Direkte spørgsmål • Indirekte spørgsmål

20. Forskellige typer af interview-spørgsmål 2 • Strukturerende spørgsmål • Fortolkende spørgsmål • Sammenfattende spørgsmål • Kontrast spørgsmål • ….

21. Andre måder at spørge på Der er mange måder at spørge på: • Hvor er din sidemand om 5 år • Kunne Anette blive ryger? • Rollespil • Hvem er du?

22. Kildekritik efter interviewet Er der forhold ved… • Intervieweren • Interviewsituationen • Valget af informanter • Andet …der giver anledning til kritisk vurdering af udsagn? Kildekritikken vil ofte indgå i en vurdering af undersøgelsens validitet og reliabilitet.

23. Hvornår ved man nok? Den gyldne regel • Man skal blive ved med at interviewe, til der ikke dukker yderligere væsentlige svar op. • Når mængden af viden bliver redundant

24. Hvordan kan man vurdere om man har fået svar nok? Er der undersøgt nok til at kunne besvare problemformuleringen? • Lav nogle forskningsspørgsmåltil problemformuleringen • Brug disse som styringsredskaber til at afdække hele problemstillingen. • Når man ved 'nok' til at besvare dem - ved man nok! Og er i stand til at argumentere for det.

25. Fokusgruppeinterview "En fokusgruppe er en særlig form for interview, hvor en gruppe mennesker er samlet af forskere eller studerende for at diskutere et bestemt emne." (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 7)

26. Forskel på fokusgrupper og gruppeinterview Et gruppeinterview er mere styret med spørgsmål/svar, hvor det i fokusgruppe-interviewet er udbyttet af respondenternes interaktion, der er væsentligt: ”Fokusgrupper kan således forstås som en forskningsmetode, hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et bestemt emne, som forskeren har bestemt (Morgan, 1997:2). (Bente Halkier (2001): "Fokusgrupper", s. 11)

27. Hvem skal deltage? Hvem skal deltage? • Hvilke udvælgelseskriterier har man for deltagerne? Andre forhold • Skal fokusgrupperne være segmenterede eller sammensatte? • Ex. kun kvinder eller begge køn? • Brugere og potentielle brugere? • Skal de kende hinanden eller ikke?

28. Hvor mange? Hvor mange? • Hvor mange deltagere? • Minimum 3 - 4, • Max 10 - 12 Hvor mange grupper? • Kommer an på deres rolle i det samlede undersøgelsesdesign.

29. Problemformulering Indeholder: • En beskrivelse af det problem man vil undersøge og måske løse • Et antal undersøgelsesspørgsmål som kan indkredse de emner, begreber eller variabler der er en del af undersøgelsen • Ofte hv-spørgsmål eller en hypotese

30. ”Den gode problemformulering” • Den er begrundet - hvorfor synes vi det er vigtigt? • Hænger sammen resursemæssigt • Formuleret klart og præcist • Logisk opbygget: hovedspørgsmål og dernæst forskningspørgsmål • Afgrænser projekt tydeligt • Kan være visualiseret f.eks. med mind-maps eller model

31. Eksempler Lumsaaskirke.dk • Hvem er den nuværende samt den potentielle brugergruppe af lumsaaskirke.dk? • Hvordan skal konceptet bag lumsaaskirke.dk se ud for at opnå det størst mulige antal tilbagevendende og tilfredse brugere i disse grupper? *Vi bruger begrebet koncept i betydningen en plan/et regelsæt som beskriver de grundlæggende træk ved et projekt. Information.dk • Vi ønsker at undersøge om segment A og segment C virkelig bruger Information.dk, som Information hævder at de gør og om Information.dk appellerer til segment B (de studerende) med sin nuværende struktur.

32. Eksempler El-biler Hvilke faktorer påvirker potentielle købere i forbindelse medanskaffelse af en elbil? Vi vil derfor forsøge at besvare og vurdere ovenstående problemformulering ud fra følgende forskningsspørgsmål: • Hvilke fordele opleves ved elbiler? • Hvilke ulemper opleves ved elbiler? • Hvilke barrierer er der for elbilens udbredelse? • Hvilke fordomme eksisterer omkring elbiler?

33. Eksempler Borger.dk Hvorfor benytter et antal it-kyndige borgere i alderen 18 til 35 år sig ikke af muligheden for at melde flytning til det offentlige digitalt ?

34. Eksempler på model

35. Man bliver aldrig helt færdi... • Det er et valg man tager i processen • En proces der kan være lang, frustrenede, udmattende og ikke-liniær - men som betaler sig til sidst • Man ændre på problemformuleringen indtil til sidste punktum er sat • Men selv den færdige og gode opgave til 12 kan kaste nye spørgsmål af sig.

36. Ti gode råd • Interessen driver værket - men der er også en virkelighed • Arbejd sammen med andre om at få ideer • Arbejd også med det selv f.eks. via non-stopskrivning • Vær kreativ og så kritisk - indre censor vs. indre kritiker • Brug sparringspartnere - også uden for gruppen; vejleder, andre grupper, etc.

37. Ti gode råd fortsat • Få inspiration fra andre undersøgelser, litteratur, etc. • Kommunikerer hvad du/I laver det hjælper også til afklaring • Søg hjælp når det kører i ring • Se på hvordan dit problem hænger sammen med andre problemer f.eks. et ulæst nyhedsbrev afslører måske en dårlig kultur i organisationen • Brug mindmapping

38. Mere baggrund om videnskabsteori

39. Hvad er videnskab? • En verdensanskuelse • Videnskab og forskning er at skabe ny og dokumenteret viden vha. grundig research igen og igen ↓ for at • erhverve ny dokumenteret viden • Man finder hele tiden ny information – ny viden Videnskaben søger efter sandhed Videnskab bevæger sig hele tiden fremad

40. Gud og Djævlen • Gud <> videnskab • Man tror på videnskaben, ikke Gud – jorden er ikke flad – videnskab er Djævlens værk (eks. atombomben) • Vores syn på mennesket før og efter Darwin • Vores syn på universets opbygning før og efter Einstein (at tiden er relativ)

41. Hvad er videnskabsteori? • Teoretiske betragtninger over, hvad videnskab er, og hvordan de bør udøves • (Videnskabs historie, videnskabssociologi og videnskabspsykologi)

42. Videnskab eller forskning? • I dag: Forskning (research på engelsk) – hvorfor? • Studenteroprør og ideologikritik i 1968: oprør mod professorerne (og videnskabs-ordet) - det skulle være mindre ”fint” • Der opstod flere og flere vidensområder på grænserne mellem de gamle videnskaber: eks. socialmedicin • Man begyndte at undersøge flere og flere ting på et praksisfelt – mere tværfaglig karakter – tværfaglig forskning var mere naturligt end tværfaglig videnskab

43. De tre videnskaber • Naturvidenskab – forklarende (Klassisk positivisme, logisk positivisme og kritisk rationalisme) • Humaniora – forstående (Hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, semiologi, eksistentialisme) • Samfundsvidenskab - forklarende for at forstå • (Dialektisk materialisme/Marx, Kritisk teori/Frankfurterskolen)

44. De tre videnskaber i boks

45. Positivisme vs hermeneutik

46. Vidensproduktion 3 Videnskabelige slutningsmetoder Der er overordnet 3 fremgangsmåder for videnskabelig vidensproduktion: • Deduktion • Induktion • Abduktion

47. 1. Deduktion - bevisførelsens vej ”Deduktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i generelle principper drager slutninger om enkelte hændelser.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26) Deduktion kan være den hypotesetestende metode: • Kunne målgruppen tilhøre det grønne segment? • Kunne målgruppen inddeles i følgende 3 underkategorier?

48. 2. Induktion - opdagelsens vej ”Induktive slutninger foretages, når man med udgangspunkt i en enkelt hændelse slutter sig til et princip eller en generel lovmæssighed.” (Ib Andersen: Valg af organisationssociologiske metoder, s. 26) Dette kræver selvfølgelig opfølgende studier, for at kunne generalisere ordentligt, ex. Freud og Piaget Induktion danner grundlag for eksplorative studier. • Hvordan er målgruppen egentlig sammensat her? • Hvorfor er de målgruppe? Hvad er deres motivation og bevæggrunde?

49. 3. Abduktion ”Abduction is to move from a conception of something to a different, possibly more developed or deeper conception of it. This happens through our placing and interpreting the original ideas about the phenomenon in the frame of a new set of idea…all abduction builds on creativity and imagination. This is the essential difference between abduction and the other two modes of inference…(Danermark et al. 2002:91ff)” (Schrøder et al. (2003): ”Researching Audiences”, s. 46).

50. Abduktion som analytisk perspektiv Abduktion fordrer kendskab, men også at man kan løfte forståelsen op og over i en ny sammenhæng, der giver fornyet indsigt. Abduktion som metode ved målgruppeanalyse: • Ex. denne målgruppe kan betragtes som bestående af 2 halvdele karakteriseret som z’ere og anti-z’ere. (De nye/unge skriver f.eks. Knuzz’er de gamle er anti-z’ere) • Ex. kan målgruppen inddeles udfra indfaldvinklen høj/lav tv-sening? Der blev til inddeling udfra parametrene er tv-sening skadeligt/ikke-skadeligt.