1 / 16

Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?

Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?. Erik Sandal Chefrådgiver, LMO Specialkonsulent. Optitill. Udviklingen. År 2000: Meget øverlig harvning – såning med tandskær Senere: To harvninger lidt dybere før såning – en del skiveskær

tanya-jimenez
Download Presentation

Hvor lidt jordbearbejning skal der til? Hvad kan der spares?

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Hvor lidt jordbearbejning skal der til?Hvad kan der spares? Erik Sandal Chefrådgiver, LMO Specialkonsulent Optitill

  2. Udviklingen • År 2000: Meget øverlig harvning – såning med tandskær • Senere: To harvninger lidt dybere før såning – en del skiveskær • Herefter: Meget kraftige stubharver – op til 25 cm harvedybe • Nu: Striptill og direktesåning i fokus

  3. Hvorfor mindst mulig jordbearbejdning • Besparelser i omkostninger og arbejdsindsats • Planterester på jordoverfladen – hindre erosion • Forbedringer af jordstrukturen i øverste cm. • Lade jordens naturlige struktur være urørt. • Lavere N – omsætning • Bevare organisk indhold i jorden

  4. Udfordringer • Kompakt jord • Kold jord • Ukrudt • Udbyttetab kan det undgås ?

  5. Landsforsøg 2009-2012

  6. Hvad kan der spares • Afhænger helt af situationen på bedriften • Simpel regnestykke • Let stubharvning 200 kr. pr. ha • Dyb stubharve 325 kr. pr. ha • Fra dyb til øverlig stubharvning spares ca. 125 kr. pr. ha • Ved at spare en dyb stubharvning før såning spares 325 kr. pr. ha • Hvor mange traktorer skal jeg have på bedriften? • Er det sparet lønomkostning? • Kan sparet tid anvendes til lønsomt arbejde?

  7. Eksempel på regnestykke • Der skal etableres 400 hektar på bedriften • Øverlig harvning 5 ha/time • Dybere harvning 4 ha/time • Såning 4 ha/time • Traktor 1: 800.000 kr. • Traktor 2 1.200.000 kr. • Traktorer kører 300 timer uden for systemet • Såmaskine og harver kører 100 timer uden for systemet. • Regnet over 5 år.

  8. Systemer i beregningerne • System 1 • Der harves øverligt en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste traktor • System 2 • Der harves øverligt en gang lige efter høst og dybt før såning. Der anvendes kun en stor traktor. • System 3 • Som system 2, men der anvendes en to traktorer (en stor og en større) • System 4 • Der stigles en gang lige efter høst og herefter sås direkte. Der anvendes den mindste traktor.

  9. Resultater Forskel mellem dyreste og billigste 389 kr. pr. ha

  10. Konklusion • Potentiel besparelse ved minimal harvestrategi ligger nok i intervallet 150 -400 kr. pr. ha, men der kræves en individuel beregning, da resultatet afhænger af mange forhold. • Det er således nødvendigt at vurdere, hvordan systemet passer på den enkelte bedrift især med hensyn til arbejdskraft. • Der skal ikke sættes meget udbytte over styr før besparelsen er ædt.

  11. Hvor lidt er nok • Mindre end du tror. • Formål med harvninger: • Jordløsning • Skade forhold så såmaskinen kan arbejde – f.eks. Opblanding af halmrester. • Skabe varme i jorden • Igangsætte kvælstofomsætning – frigivelse • Bekæmpe snegle • Sørge for at spildkorn spirer frem • Du skal kunne fortælle medarbejderen hvorfor han skal harve.

  12. Så lidt som muligt, men så meget som nødvendig

More Related