80 likes | 306 Views
Forskningstræning – Modul 1. Kritisk læsning – kort fortalt. Forskningstræning Copenhagen University Hospital, Bispebjerg-Frederiksberg Oktober 2013. Kritisk Artikellæsning. Generelt: Sæt Jer i forfatterens (Jeres forskningskollega) sted. Stort set alle artikler kan kritiseres i stykker.
E N D
Forskningstræning – Modul 1 Kritisk læsning – kort fortalt Forskningstræning Copenhagen University Hospital, Bispebjerg-Frederiksberg Oktober 2013
Kritisk Artikellæsning Generelt: Sæt Jer i forfatterens (Jeres forskningskollega) sted. Stort set alle artikler kan kritiseres i stykker. Husk at kollegaen har trådt ind i det vide område på kortet og ved nødvendigvis ikke hvilke bias'er, spredninger osv., som forsøget bliver mødt med, og dermed har kunnet tage højde for. Nogle review'ere, som alle bør læse manuskripter kritisk, kan måske forekomme bistre og ondsindede, men langt de fleste, prøver bare at forbedre Jeres artikler, måske gennem at lege ”djævlens advokat” og udfordre Jer lidt.
Kritisk Artikellæsning Fremgangsmåde ved kritisk læsning: Systematisk! Brug gerne skema Indhold i skema kunne være:
Kritisk Artikellæsning Tilrettelæggelse af forsøg: Klar hypotese? Flere hypoteser? Hvilken er hypotese er brugt til power beregning? (primære endpoint) Er studiet designet til belysning primære endpoint Alle andre hypoteser og svar der på kan kun være hypotese-dannende Er der overensstemmelse mellem hypotese, primære endpoint, titel, diskussion og konklusioner Hvor ligger studiet i evidenspyramide-hierakiet? Er kontrol-gruppen relevant og er kontrol-gruppen repræsentativ og standard. Er inklusions og eksklusions relevante og hvor meget bias giver de? Er forsøget blindet, dobbelt-blindet, triple-blindet? Er endpoints og hypoteser de samme, som udmeldt i clinicaltrials.gov Er forsøgets statistik rigtigt sat op? (forventet forskel (lav power) men viser sig ikke at være der (er der så power nok til at undgå type II fejl)
Kritisk Artikellæsning Udførelse: Blev forsøget udført som planlagt? Beskrevet tilstrækkeligt godt? (Test: Kan du lave forsøget på de givne oplysninger?) Redegørelse for afvigelser? (Især dropout/kasserede samples. Der kan være meget bias dér) Er måleapparaturet pålideligt (”Voltmeter eller øjemål”) ifht. Miredif? Er kontrol-grupperne rent faktisk sammenlignelige på relevante parametre. Vises det?
Kritisk Artikellæsning Resultater: Vises rådata eller kun afledede/beregnede tal (statistik)? Er der valgt en korrekt beregnings og statistik-form? Vises de relevante tal (forskelle: p-værdi, ingen forskelle: power) Vises resultater på en retvisende og klar måde (eller f.eks. ”cuttet” y-akse??)
Kritisk Artikellæsning Diskussion: Forholder kollegerne sig kritisk og ydmygt ifht. resultaterne? Extreme conclusions requires extreme evidence! Er det foreneligt med andre studier? Hvis det er for godt til at være sandt...ja så er det såmænd nok ikke sandt! (”Kold fusion!”) Holder konklusionerne til et pato-fysiologisk ræsonnement? Diskuteres støj (confounders, bias, spredning)? Forvaltes signifikans, power oa. statistik fornuftigt (p=0.051 vs p=0.049)? Diskuteres primære endpoints og hypoteser eller ”kører det af sporet”? Behandles sekundære endpoints korrekt -dvs. hypotese-dannende – og ikke som primære fund?
Kritisk Artikellæsning ”Faresignaler”: Investigator-bias – især indflydelse af økonomiske midler