Europas miljø — tilstand og udsigter 2005

1. Europas miljø — tilstand og udsigter 2005 En kort præsentation

2. Europas miljø – tilstand og udsigter 2005 EEA's tredje rapport om miljøsituationen Forrige rapport udgivet i 1999 Hjælp til EU med planlægning og evaluering af miljøpolitikken Nye elementer i 2005-udgaven

3. Opbygning Rapporten for 2005 indeholder: • En integreret vurdering af Europas miljø • Et sæt nøgleindikatorer • Landeanalyser • En bibliografi

4. Forbedringer på europæisk plan, lokale valg, globale konsekvenser • EU's miljølovgivning fungerer, når den gennemføres korrekt • Bedste resultater er opnået med punktforureningskilder, som er lette at håndtere • Diffuse forureningskilder fra økonomiske sektorer er nu den største udfordring • Arealudnyttelse, forbrug og handelsmønstre er den største trussel mod fremskridt på miljøområdet • Vore 'fodaftryk' fra forbrug og handel udgør mere end det dobbelte af den biologiske kapacitet

5. Stigende urbanisering og ændringer i arealudnyttelse • Urbaniseringen i EU25 er steget med, hvad der svarer til tre gange størrelsen af Luxembourg mellem 1990 og 2000. EU's samhørighedsfond har spillet en rolle — kan der drages lære af dette i 2007–2013? • Boligspredningen øger på en urimelig måde presset på økosystemerne (f.eks. vådområder) i det omgivende miljø • Turismens vækst øger presset yderligere på allerede belastede kystområder • Lave priser på landbrugsjord gør genanvendelse af allerede udstykkede arealer uattraktiv • Manglende adgang til serviceydelser i landområder, og aldrende landmænd bidrager til affolkning af landområderne

6. Klimaændringerne er her • Temperaturerne i Europa forventes at stige med 2-6 °C i det kommende århundrede (sammenlignet med 0.95 °C i sidste århundrede og en global gennemsnitsstigning på 0.7 °C) • De forventede indvirkninger er blandt andet vandmangel, mere ekstreme vejrforhold, migration af marine arter og økonomiske tab • Kyoto-målene kan opfyldes på kort sigt — men målene på længere sigt frem til 2020 og derefter vil blive svære at nå • Transportsektoren er en nøglefaktor. Væksten i transporten er større end forbedringen i brændstofeffektivitet. Emissionerne på luftfartsområdet forventes at fordobles i 2030

7. Langsom udvikling i styringen af energiefterspørgslen • Efterspørgslen efter energi stiger stadig, selv om den er mindre end væksten i BNP. Forbedret miljøeffektivitet i industrisektoren; de største udfordringer i husholdnings- og servicesektoren • En fremtid med lave emissioner kan opnås ved at anvende mindre energi, mere vedvarende energi og ved at forbedre energieffektiviteten. Men det er nødvendigt med sammenhængende foranstaltninger på længere sigt • Mange muligheder for at forbedre effektiviteten udnyttes ikke optimalt, navnlig inden for husholdnings- og servicesektoren • Investering i en fremtid med lave emissioner kan være meget omkostningseffektiv (anslås til 45 euro pr. person pr. år i forhold til de forventede socioøkonomiske omkostninger ved ikke at gøre noget på 300–1 500 euro pr. person pr. år)

8. Vi er sundere, men vi udsættes stadig for forurening • Europa har gjort store fremskridt med hensyn til at reducere smog og syreregn • Luftforurening i byerne er dog stadig årsag til helbredsproblemer i mange byer (partikler og ozon) • En renere transportteknologi og bedre byplanlægning kan bidrage til forbedringer • Anvendelse af markedsbaserede instrumenter som ændrer adfærden, som for eksempel højere takster i myldretiden, kan også være effektive • Både mennesker inden for og uden for Europa eksponeres for kemiske stoffer. Pcb-mængder i blodprøver fra mennesker fra det arktiske område har vist sig at være forårsaget af forurening, der har spredt sig helt fra Europa — en del af Europas fodaftryk

9. Forringelse af vore naturressourcer • Mange af Europas fiskebestande overfiskes, hvilket berører arter længere nede i fødekæden. Dette sammen med klimaændringerne bevirker, at de marine økosystemer er truet • Biodiversitet: På trods af visse fremskridt er mange arter af fugle, pattedyr og insekter udsatte på grund af fare for fragmentering af deres levesteder. EU-10 har mest at miste • Europas jordbund trues af erosion, forsegling, forurening, tilsaltning — 2 millioner områder er potentielt forurenede og 100 000 trænger til afhjælpningsforanstaltninger • Vand: I Sydeuropa er vandstress stigende, og denne stigning forventes at fortsætte på grund af stigende turisme, kunstvanding og klimaændringer

10. Forebyggelse af forurening betaler sig • Der er gjort en betydelig indsats for at rense spildevandet — 50 % af miljøudgifterne — men der er lang vej endnu • De bedste metoder kombinerer investeringer i behandling af spildevand med økonomiske instrumenter, som reducerer spildevandet ved kilden • Vandforureningen fra landbruget er fortsat et problem i de nye EU-medlemsstater — anvendelsen af kunstgødning er stigende • Det vil tage årtier at rense grundvandet • Forebyggelse er billigere end rensning — adfærdsændring f.eks. ændring af landbrugsmetoderne ved hjælp af økonomiske incitamenter under den fælles landbrugspolitik kan være en hjælp

11. Hvad kan vi gøre? • Europas økonomi kan blive mere materiale- og energieffektiv — EU-10 skal forbedre effektiviteten med en faktor på 4 for at nå til EU-15-niveauet • Teknologioverførsel, tilskud til fornyelser og miljøskatter og –afgifter kan bidrage til fremskridt • Mere integrering af miljøet i sektorer, som bidrager mest til miljøbelastninger — landbrug, energi, transport, industri, husholdninger • Transportsektoren viser fordelene ved integrerede metoder. Den bidrager til luftforurening, klimaændringer, støj, jordforsegling, fragmentering af levesteder og vandforurening fra lokalt til globalt plan

12. Hvad kan vi gøre? • Udarbejde sammenhængende, langsigtede politikker, som indretter markedssignalerne på bæredygtig produktion og forbrug • På tværs af alle sektorer skifte til bredere, integrerede markedsinstrumenter, som kombinerer målsætninger for bæredygtighed — miljøskatter og tilskudsreformer • Øge udgifter fra den private og offentlige sektor til forskning og udvikling inden for miljøområdet med henblik på at bidrage til at forbedre Europas konkurrenceevne på verdensplan • Forbedre den institutionelle struktur med henblik på at udforme og gennemføre integrerede indfaldsvinkler. Sådanne strukturer kan være lige så vigtige som politikkerne i sig selv

13. Del C – Opbygning og nogle af de vigtigste punkter Landeanalyser • Baseret på ni afnøgleindikatorerne • 'Landescorekort' • EEA har valgt de nøgleindikatorer, der er anvendt til denne analyse

14. Emissioner af drivhusgasser Emissioner af drivhusgasser pr. indbygger, 2002 Emissioner af drivhusgasser pr. BNP, 2002 Afstand til Kyoto-målene, lineær mållinje, 2002

15. Danmarks rangering

16. Europas miljø – tilstand og udsigter 2005 – rapport på internettet • Fuldstændig rapport – én pdf-fil pr. kapitel • Sammendrag på 25 sprog • Pressemeddelelser på 25 sprog • Taler • Pressekonference (video) • Flash-animering • Powerpoint-præsentation www.eea.europa.eu