1 / 16

Energimærkning af bygninger i Danmark

Energimærkning af bygninger i Danmark. Nuværende regler Problemer og løsninger Fremtidens udfordringer Kåre Groes, Energistyrelsen. Ved salg (leje juli 09) Regelmæssig for bygninger over 1500 m² (1000 m² juli 09) Alle offentlige bygninger over 60 m². Alle nye bygninger.

tegan
Download Presentation

Energimærkning af bygninger i Danmark

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Energimærkning af bygninger i Danmark Nuværende regler Problemer og løsninger Fremtidens udfordringer Kåre Groes, Energistyrelsen

  2. Ved salg (leje juli 09) Regelmæssig for bygninger over 1500 m² (1000 m² juli 09) Alle offentlige bygninger over 60 m². Alle nye bygninger Nuværende regler i Danmark

  3. Energimærker besparelser • 50.000 bygninger energimærket i 2007 • Gns. 20% besparelse • Tilbagebetalingstid 9 år

  4. Hvem laver energimærker? Januar 2006 – maj 2008: • Energikonsulenter personligt beskikket af Energistyrelsen Maj 2008 – maj 2011: • Energikonsulenter personligt beskikket af Energistyrelsen • Energikonsulenter godkendt i andre EU-lande inkl. Norge • Certificerede energimærkningsfirmaer Maj 2011 og frem: • Kun certificerede energimærkningsfirmaer certificeret efter ISO 9001 og Energistyrelsens særlige krav

  5. Hvilke typer energimærker findes? • Energimærker til enfamiliehuse: • Parcelhuse • Række- og dobbelthuse • Etageboliger under 500 m² • Energimærker til flerfamiliehuse: • Alle etageboliger • Energimærker til handel, service og offentlige bygninger: • Administration • Institutioner mv.

  6. Energimærkning – hvordan? Alle 3 typer energimærker laves således: • Data indsamles inden huset besigtiges • Huset besigtiges, måles op og alle bygningsdele og anlæg registreres • Energikonsulenten har valgfrihed ved indsamling af data • Energimærket beregnes med teoretisk forbrug og beregnede besparelsesforslag • Kopi af energimærket og beregningsdata sendes til Energistyrelsen

  7. Håndbogen for energikonsulenter Energistyrelsens regler • Juridisk • Administrativ • Teknisk http://www.femsek.dk/graphics/FEM_Sekretariatet/H%E5ndbog/EM-HB/HB2008/V1_oktober07/HB2008_SAMLET_140308.pdf

  8. Kvalitetssikring • Mulighed for at anvende faglige vurderinger og metodefrihed til at finde inddata • Ny kvalitet i mærkningen – 4 kriterier: • Virkelighedstro data – 10 % • Retvisende energimærke A -> G – 10 % • Energibesparelsesforslag – 60 % • Forståelighed for brugeren – 20 % • Energistyrelsens kvalitetssikring: elektronisk screening, skrivebordskontrol og teknisk revision med husbesøg

  9. Største problemer og løsninger • Ikke mange energimærker på store bygninger • For få energikonsulenter og lange ventetider på at få energimærke • Offentlige myndigheder laver ikke nok energimærker – frist juli 2009 – og gennemfører ikke energibesparelser • Private bygningsejere bruger ikke besparelsesforslagene i energimærket nok

  10. Ikke mange energimærker på store bygninger • Hvorfor? • Før 2006 baseret på skønnede besparelser. Efter 2006 beregnede besparelser. Kræver store mængder inddata. • Energimærker blev meget dyre, over 100.000 kr. og tog meget lang tid at lave • Løsning: • Ny håndbog med faglig vurdering • Udvikling af standardbygninger • Fokus på besparelser

  11. For få energikonsulenter • Hvorfor? • Stor mangel på ingeniører og arkitekter • Mange flere bygninger skal energimærkes end før 2006 • Løsning: • Åbnet for certificering af energimærkningsfirmaer fra maj 2008 • Firmaer er selv ansvarlig for kvaliteten og intern bemanding • Større fleksibilitet til firmaerne

  12. Offentlige myndigheder laver ikke nok energimærker • Hvorfor? • Kommunalreform i Danmark og sen start • Mange kommuner har ikke penge sat af • Løsning: • Frist forlænget fra januar 2008 til juli 2009 • Alle myndigheder som ikke når fristen kommer på ministerens sorte liste • Krav om styr på energimærkning for at blive udnævnt til energiby

  13. Energimærket bruges ikke nok • Hvorfor? • Mærket kommer på et svært tidspunkt • Ikke nok kendskab til energimærkning • Løsning: • Alle energimærker offentliggøres på internettet fra oktober 2008 • Kommercielt salg af inddata fra energimærker til interesserede, f.eks. forsyningsselskaber med besparelsesforpligtelse

  14. Håndværkere og byggeindustri Energiselskaber Banker og kreditforeninger Ejere/administratorer Myndigheder Energimærkning • Det fælles grundlag for alle aktører i byggeriet, som er inddraget i bygningsforbedringer

  15. Fremtidens energimærkning Certificering af firmaer Danak Certificerende organer Kvalitetsledelse Kundebehandling Håndbog Energimærknings- firmaer

  16. Krav til certificering af firma • Et effektivt kvalitetsledelsessystem efter ISO 9001 og Energistyrelsens særlige krav • Mærker af høj kvalitet • Forbedringer i kvalitet • De rigtige kompetencer (uddannelse eller prøve) • Ordentlig kundebehandling (seriøs klagebehandling i firmaet) • Efterkomme krav om berigtigelse ved klage til Energistyrelsen • Gode mærkninger af høj kvalitet • Se alle krav på www.femsek.dk

More Related