UUUC Årskonference 19. april 2012 Regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

1. UUUC Årskonference 19. april 2012 Regionsdirektør Karl Schmidt, Beskæftigelsesregion Syddanmark

2. Mere samarbejde, Tak Fremover skal der samarbejdes mere på tværs af forvaltninger. Ikke mindst når det gælder unge med problemer, skal alle gode kræfter sidde med om samme bord. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Nordjyske Stiftstidende, Søndag den 15. april 2012

3. Bredt samarbejde i regeringen Syv ministre skal sikre uddannelse til alle Regeringen nedsætter et bredt ministerudvalg, der skal sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse.

4. Udfordringer • Demografi • Holdbarhed • Jobskabelse • Offentlige finanser 160.000 på offentlig forsørgelse i Syddanmark Dagpenge Arbejdsmarkedsparat kontanthjælp Ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Førtidspension

5. Der bliver færre i den erhvervsaktive alder Befolkningen i Syddanmark, jan. 12 Kilde: DST

6. Regeringsgrundlag - Reformer velfærdsydelser – meget til forhandling ! • Førtidspension FØP • Fleksjob • Kontanthjælp • unge skal i uddannelse/pålæg og nytteaktivering • voksne • Sygedagpenge • Skattereform • Refusioner • 3-parts forhandlinger Og: Riget fattes penge

7. Den politiske ramme Der sker mange forandringer lige nu: • Reform af førtidspension og fleksjob • Reform af kontanthjælpsområdet • Treparts forhandlinger Derfor er det meget svært at sige, hvad der kommer til at ske

8. Frafaldsproblematikken Set fra BM-stol, som primært har unge, der kommer fra kontanthjælpssystemet i fokus, er der to udfordringer der skal løses for at sikre et mindre frafald: • Overgangen til uddannelse (fx fra kontanthjælp) • Tværfaglighed i arbejdet omkring den unge

9. Overgang til uddannelse 1 • Det er et problem for udsatte unge • Manglende netværk • Problematisk familiebaggrund og manglende opbakning hjemmefra • Der er ”huller” i indsatsen i forbindelse med overgangen til uddannelse. Der mangler overlevering.

10. Overgang til uddannelse 2 • Der går tid tabt før uddannelsesinstitutionen kender til den unges problemstillinger og kan iværksætte initiativer. • Problemstillingerne kan være kendt i kommunen.

11. Overgang til uddannelse 3 Samarbejde omkring overgangsfasen: • Uddannelsesinstitutionen skal være forberedt på at tage imod den unge og iværksætte initiativer inden den unge falder fra. • Hvis den unge er i risiko for at falde fra skal kommunen have hurtig besked, så der ikke går unødigt tid tabt inden den unge igen dukker op og søger om kontanthjælp.

12. På tværs af siloer Sociale mentorer Rehabiliteringsteams Ressourceforløb Transparens Beskæftigelse Social Sundhed Uddannelse

13. Tværfaglighed 1 - Ressourceforløb Hvad er ressourceforløb? (initiativ i FØP/fleks-reform) • Individuelt tilrettelagt forløb. • Indsatsen kan indeholde både beskæftigelsesrettede, sociale, udannelsesrettede og sundhedsmæssige tiltag • Indsatsen fortsætter så længe, der er udsigt til, at den unge kan få det bedre

14. Tværfaglighed 2 Eksempler på indhold i ressourceforløb: • Psykologhjælp • Coaching-forløb • ”lær at leve med”-kurser • Snusepraktikker på virksomheder • Hjælp til mentor • Vejlednings- og opkvalificeringskurser • Behandling af stofmisbrugere – hos læge eller i psykiatri • Hjælp til at kontakte socialforvaltningen mhp. at søge om boligstøtte eller visitation til misbrugsbehandling

15. Ministermål beskæftigelsesplan 2013 • Flere unge skal have en uddannelse • ”jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse” • Færre på førtidspension • Langtidsledighed skal bekæmpes • Virksomhedsservice

16. Ungeanalyser BR Syddanmark lavet ungeanalyser sammen med 4 kommuner om unge – et par bidrag herfra Analyse af uddannelsespålæg (Deloitte) 16

17. Udfordringer i ungeindsatsen • De seneste års lavkonjunktur har ført til en kraftig stigning i ungeledigheden • Kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked • Aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. • Derfor en stor udfordring og er et helt centralt indsatsområde for de lokale politiske beslutningstagere, myndigheder, aktorer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner

18. Udgifter i Esbjerg

19. Det fulde uddannelsespotentialeSkulle det fulde uddannelsespotentiale i hele den samlede ungegruppe uansetalder og forsørgerpligt forfølges – så ville der ca. vare dobbelt så mange unge Som skulle mødes med en uddannelsesrettet indsats

20. Ti anbefalinger til videreudvikling af ungeindsatsen • En samlet tværgående strategi for ungeindsatsen • Investeringsplan for ungeindsatsen • Øget differentiering og målretning af indsatsen • Fokus pa at udnytte uddannelsespotentialet pa tværs af alle ungegrupper • En tidlig og forebyggende indsats for unge med risiko for at fa langvarige ydelsesforløb • Styrket indsats for de uddannelsesegnede, som mangler uddannelsesmotivation • Fastholdelse i uddannelse og efterværn • Styrket jobindsats for unge med uddannelse • Tværfaglig indsats for de svageste unge • Indsats i forhold til unge med psykiske diagnoser

21. Analysen om styrket samarbejde på tværs • Potentiale for at skabe markante resultatforbedringer i ungeindsatsen via et styrket tværgående samarbejde og en mere differentieret indsats • mellem jobcenteret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børn & Unge, Socialforvaltningen m.v. • Fastlægge fælles mål og strategier • Sikre et operationelt samarbejde om den enkelte unge • Potentiale for at differentiere indsatsen, så den i højere grad retter sig mod forskellige grupper af unge

22. Ungdomsuddannelse til Alle Koordineret kommunal rådgivning og myndighedsudøvelse Koordineret udvikling af tilbud og eksternt samarbejde Direktøren for Børn & Skole med inddragelse af afdelingschefer • Ungeindsatsen: • Socialrådgivere fra Børn og Familie • Vejledere fra UU • Beskæftigelsessagsbehandlere fra Jobcentret • Eksterne samarbejdspartnere: • Ungdomsuddannelser • NetopNu • Arbejdsmarkedet • Fælles støtte- kontaktpersonkorps • Politiet • Kriminalforsorgen • Børne- og Ungdomspsykiatrien • VUC • Den nationale Ungeenhed • Beskæftigelsesregionen • Kommunale samarbejdspartnere • Streetworkere, Handicap og Psykiatri, grundskolens overbygning, PPR, produktionsskoler, Familie- og Ungecentret, sundhedsafdelingen m.fl. Job og selvforsørgelse Organisering ungeindsats Aabenraa

23. Deloitte - Analyse af uddannelsespålæg Hovedkonklusioner • Uddannelsespålægget er et rigtigt god redskab, der anvendes som procesramme i f t afklaring for den unge • De adspurgte unge er ligeledes glade for uddannelsespålægget • Uddannelsespålægget understøtter , at flere unge påbegynder en uddannelse, samt at de unge generelt starter tidligere end de ellers ville have gjort. • Uddannelsespålægget understøtter kun i begrænset omfang målet om gennemførsel af uddannelse. • Uddannelsespålægget løser ikke de udfordringer, der eksisterer i forbindelse med overgangen fra kontanthjælp eller dagpenge til uddannelse.

24. Afrunding - den politiske ramme Mange reformer i gang og i støbeskeen De unge en kæmpeudfordring Særlig fokus i kontanthjælpsudspil på unge bl.a. for at understøtte uddannelsesvinklen Alder og målgrupper Instrumenter såsom udd.pålæg Yderligere initiativer fra beskæftigelsesministeren og – området ? 24

25. Slut 25

26. Stort uddannelsespotentiale på tværs af ungegrupperne • Betydeligt u-udnyttet uddannelsespotentiale blandt gruppen af unge forsørgere og unge ufaglærte over 25 ar • På trods af, at en stor andel af disse unge er egnede til at tage en uddannelse, så er det kun et begrænset antal, som faktisk lykkes med at påbegynde en uddannelse. • Den uddannelsesrettede indsats har i dag først og fremmest fokus pa de uddannelsesegnede unge under 25 år, som jobcenteret ifølge lovgivningen skal møde med et uddannelsespålæg • Unge over 25 år og unge med forsørgerpligt er derimod i dag undtaget fra uddannelsespålæg – uanset om de er uddannelsesegnede eller ej. • Såfremt det fulde uddannelsespotentiale skulle forfølges i hele den samlede ungegruppe i eks. Esbjerg – uanset alder og forsørgerpligt – så ville der ca. vare dobbelt så mange unge, som blev vurderet som uddannelsesegnede og som skulle mødes med en uddannelsesrettet indsats.