Side 1

1. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Hotel Storebælt, Nyborg, den 08.10. 2013Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformen Finn Lillelund Christensen Ungdomsskoleleder Side 1 Side 1

2. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformen Projektorganisation omkring skolereform bred inddragelse - medindflydelse smidigt – hurtigt – klogt – modigt

3. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformenProjektorganisation omkring skolereform Den administrative styregruppe: direktør, undervisningschef, konsulenter Den udvidede styregruppe:direktør, undervisningschef, DLF, BUPL, FOA, skolelederforeningen, SFO-leder, skolebesty-relsesformand, elevråd, konsulenter Følgegruppen: direktør, undervisningschef, LO, erhvervshuset, IS, FUF, gymnasiet, handelsskolen, Martec, EUC Nord, produktionsskolen, elevråd, skole-bestyrelsesformænd, konsulenter Arbejdsgrupper: p.t. 11 arbejdsgrupper (se næste slide) flere kan nedsættes

4. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Hotel Storebælt, Nyborg, den 08.10. 2013Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformen • Tre nationale mål • Folkeskolen skal udfor-dre alle elever, så alle bliver så dygtige, de kan • Folkeskolen skal mind-ske betydningen af soci-al baggrund ift. faglige resultater • Tilliden til og trivslen i fol-keskolen skal styrkes, bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis • ”skolepolitik” * * Ungdomsskolerepræsentant • ”varieret skoledag med flere fag og flere timer” • ”inddragelse af elever og forældre” • ”den åbne skole” * • ”understøttende undervisning, inkl. lektiecafé og faglig fordybelse” * • ”udskoling og valgfag” * • ”overgange skole / fritid og dagtilbud / skole” • ”mål og effektmål” • ”PUC, vejledning og videndeling” • ”kompetenceløft” • ”specialområdet og skolereformen” *

5. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Hotel Storebælt, Nyborg, den 08.10. 2013Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformen

6. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformenDen åbne skole • Åbning af skolen mod det omgivende sam- fund . • Folkeskoler forpligtes til samarbejde med idræts-, kultur- og foreningslivet • Folkeskolen, Ungdomsskolen, musik- og billedskoler forpligtes til gensidigt sam-arbejde /partnerskaber * • Valgfag, valgfagspakker og udskolingslinjer fra 7. klasse . •Elite- og talentklasser •Elev- og uddannelsesplan integreres •Uddannelsesparathed og kendskab til ar-bejdsmarkedet * Ungdomsskolen indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber med kommunens folkeskoler, der kan bidra-ge til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner Måleparametre: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne, målt i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Alle elever forlader skolen med mindst karakteren 02 i dansk og matematik Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Flere unge i gang med ungdomsuddannelse

7. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Uddannelsesparathed og afgangsbeviser 7-9/10. klasse • Målrettet arbejde med elevernes uddannelsesparathed • Alle elever ved slutningen af 9. klasse er parate til videre uddannelse • Vægtlægning på klare, objektive kriterier for hvad det vil sige at være uddannelsesparat • Foreløbig uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse • Tage hånd om elever der er i risiko for ikke at blive uddannelsesparat • Understøttende undervisning indeholdende uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkeds-orientering • Afgangsprøver(=9. klasseprøver) skal afspejle begyndelsen på videre uddannelse (virkelighedsnært, gruppeprøver, projekt m.m.) • Det foreslås, at et bevis, der udstedes for elever, som går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere – ud over de vurderinger m.v., som allerede i dag kan påføres eller vedhæf-tes afgangsbeviset – kan suppleres med yderligere oplysninger, således at en elev kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdoms-skole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset. Formålet er at tydeliggøre anerkendelsen af elevernes læring og kompetencer uden for den almene fagrække til brug for elevernes videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Det kan for eksempel dreje sig om kurser i forskellige fremmedsprog, håndværk, kunstneriske fag, førstehjælp mv.

8. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Valgfag 7- 9. klasse - I • For at styrke undervisningen og elevernes motivation foreslås detat eleverne gives større valgfrihed i forhold til undervisningens indhold ved at give dem mulighed for at vælge fag, der ligger ud over folkeskolens obligatoriske fagrække. • Undervisningen i valgfag skal styrkes ved, at valgfag indføres allerede fra 7. klassetrin, og at det i modsætning til dag skal være obligatorisk for eleverne at vælge mindst et valgfag på 7.-9. klassetrin. Da det samtidig foreslås, at tilbudsfaget tysk eller fransk gøres obligatorisk og i øvrigt benævnes 2. fremmedsprog • Tilrettelæggelsen af undervisning for elever på 7.-10. klassetrin kan være fælles for elever fra flere skoler og ske i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil • Der foreslås , at en række af de valgfag, som i forvejen i kan udbydes til elever i 10. klasse efter Folkeskoleloven § 19 d, stk. 4, og som der i forvejen er udarbejdet Fælles Mål for, tillige kan tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valgfag. Det drejer sig om de valgfag, der er nævnt i folkeskolelovens bl.a. produktudvikling og formgivning teknologi, mediefag, og iværksætter. • Kommunen vil med ændringen både kunne tilbyde valgfagsundervisning i fag, der indgår i den obligatoriske fagrække, samt i fag, der ligger ud over det nævnte, uanset om faget har en praktisk eller kunstnerisk karakter eller ej, fx astronomi eller russisk. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen

9. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Valgfag 7- 9. klasse - II • Med den foreslåede ændring tilføjes 2. fremmedsprog, der efter de gældende regler er be-nævnt tilbudsfag, som et samarbejdsområde for folkeskoler og ungdomsskoler. Ændringen tilføjes i konsekvens af, at valgfag udvides til at omfatte 7. kl., som i lighed med 2. fremmed-sprog i 7.-9. klasse er tilbud til eleverne, dog således, at eleverne skal vælge mindst et valgfag. Eksempler på forløb og aftaler med ungdomsuddannelser og Ungdomsskolen: Nørderiet: http://www.youtube.com/watch?v=mS3qgUczMCw El- nørd: Vil du se hvordan man styrer hele produktionsapparatet på en fabrik Forløbet vil have en varighed a. fem gange i efteråret og fem gange i foråret med tre timer pr. gang med følgende indhold: -        En fabrik styres af en lang række processer som kræver noget forskelligt teknologi. Derfor indgår der pneumatik som er luftstyring og anvendes til mange forskellige opgaver - eksempler på relæstyring - styring af transportbånd - PLC styring hvor du prøver at programmere - der er et emne som styre/føleorganer og du prøver at lave små elektroniske tegneserier, som viser hvordan de enkelte komponenter fungerer i forhold til hinanden. Derudover er der et par overraskelser. Motorriet Vil du opleve store og små motorer til forskellige transportmidler kan du tage en tur på EUC Nord. Forløbet vil have en varighed a. fem gange i efteråret og fem gange i foråret med tre timer pr. gang med følgende indhold: -        Tuning af motorer hvor du prøver at tune en motor mekanisk og elektronisk og ser forskellen fra før til nu. Samtidig får du en viden om hvad loven siger om emnet. -        Du vil være med til at starte en skibsmotor og se principperne for en skibsmotors virke. -        Vi vil prøve at lave nogle lettere ombygning på biler og høre hvilke regler der er på området -        Du vil prøve at køre med i en elbil

10. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Høringssvar folkeskolereform: her er vi nu….. Personalesammensætningen i den understøttende undervisning Understøttende undervisning kan foretages af lærere, pædagoger og andre fagpersoner (f.eks. undervisere fra andre uddan-nelsessteder og personer fra erhvervs- og foreningslivet.) Her kunne der godt iværksættes spændende partnerskaber om-handlende udskolingsårgange mellem folkeskoler, Musik-skolen, Ungdomsskolen og den mangfoldighed der i denne undervi-sergruppe med væg på at de unge tilbydes noget andet end forlængelse af den traditionelle skoledag. Tilrettelæggelse af lektiecafe og faglig fordybelse. Da overgangen fra 9 kl. til erhvervsuddannelserne er nede på 6,8 % er der blandt bestyrelsens medlemmer fremkommet forslag om at deri lektiecafeen for 7-9. klasse. kan være et tilbud om karrierevejledning til erhvervsuddannelserne evt. med inddragelse af repræsentanter fra erhvervene. Der kan være flere modeller på hvordan og med hvem, men det kan udvikles hvis man be-slutter sig for dette. Hvis andelen af unge der vælger en erhvervsuddannelse falder yderligere over de næste år, vil andelen af unge der tager en videregående uddannelse stige og dermed skubbe yderligere til fraflytning fra området. Der opfordres til at tænke lektiecafe og faglig fordybelse i det brede kontinuum. I og med det er frivilligt og dermed op til den unges egen motivation om de vil deltage eller ej, skal her måske tilbydes en anderledes kombination af faglige elementer og mere udfordrende tiltag måske af mere nørdet karakter- så det ikke bliver mere af det samme. Andre muligheder og ideer. Hele valgfagsblokken, som i dag kan udbydes på 10. klasse, bliver i reformen beskrevet som mulighed fremadrettet for 7- 9. kl. I forhold til folkeskolernes meget forskellige størrelser og geografi vil der blive stor forskel på hvorledes nye valgfagsordninger, indenfor de eksisterende rammer og tildelinger, vil kunne finde sted Nye valgfagsordninger og tonede udskolingsforløb, her kunne Ungdomsskolen indgå som udfører af valgfag og tonede udsko-lingsforløb på tværs af skoledistrikter, som reformen ligger op til. Dette kunne ske i tæt samarbejde med de lokale ungdoms-uddannelser, som 10. klassecenter i øjeblikket har mange samarbejdsflader med. Talent-forløb, workshops og Camps på tværs af skoler, aldre og skoleskemaer ved komprimerede forløb, f.eks.4-5 lange dage fra kl. 15-20.00, to workshop henover en weekend så vil timerne til et halvårligt valgfag være nået – frem for 16 torsdage gange 2 timer. Muligheden for at ikke målsatte folkeskolefag nu kan blive dokumenteret på afgangsbeviset, så fag og kurser, der gennemføres i kommunens ungdoms-skole, herunder skriftlige vurderinger eller karakterer, kan påføres eller vedhæftes beviset, kan komme flere unge til gode og understøtte uddannelsesparathedsvurderingen.

11. Ungdomsskoleforeningen : Skolereformnetværk Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. folkeskolereformenPerspektivering • Udvikle nye, anderledes valgfagspakker kommunalt for 7.- 9.klasse • Gensidige partnerskaber • Afgangsbeviser med påførte ungdomsskoleaktiviteter • Tonede undervisnings- og udskolingsforløb • Understøttende undervisning – i det brede kontinuum…fagligt og nørdet… • Fremmedsprog – fransk, spansk, kinesisk….. • Det kunne allerede i dette efterår danne udgangspunkt for nye NNS projekter – ansøgningsfrist 11.10. 2013………Pilotprojekter, forår 2014. • Ungdomsskolen som vigtig aktør, som kommer med tilpas forstyrrelser ind på monopolprægede arenaer ind med undervisning og samvær med de unge, hvor en større del af paletten tages i brug. • Medskabelse omkring attraktive ungemiljøer for 7- 9/10. klasse, så det ikke bare bliver mere af det samme……

12. Ungdomsskolens rolle og opgaver ifht. Folkeskolereformen Fælles ledelse • Som noget nyt indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at etablere fælles ledelse for en folkeskole og en ungdomsskole. • Forenklingsforslagene indebærer, at kommunerne får bedre muligheder for at indrette kommunens skolevæsen på en hensigtsmæssig måde i overensstemmelse med lokale ønsker og behov. • Undervisningsministeren har gennem tiden godkendt forsøg med sam-drift af 10. klassecentre og ungdomsskoler i flere kommuner. Forsøgene har givet mulighed for at etablere en ledelsesstruktur, hvor der er en fælles øverste leder samt en afdelingsleder for henholdsvis 10. klasseafdelingen og ungdomsskoleafdelingen. Den fælles bestyrel-se kan udover forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter bl.a. be-stå af repræsentanter fra organisationer og samarbejdspartnere med særlig interesse for ungdomsskolecentrets arbejde, herunder arbejds-markedsparter og ungdomsuddannelser. Side 12