1 / 11

Alaska 1998

Alaska 1998. Kongelaks fiskeri på Alexander Creeck. Deltagere på turen:. Mogens Thomassen Ole Nielsen Per Muff Michael Storm Jan Nielsen Ib Rønne Mogens Nielsen Susanne Rosenberg Torben Dahl Mads dahl Michael Dahl Leif Brandal. 1. Juni 1998.

umay
Download Presentation

Alaska 1998

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Alaska 1998 Kongelaks fiskeri på Alexander Creeck

  2. Deltagere på turen: Mogens Thomassen Ole Nielsen Per Muff Michael Storm Jan Nielsen Ib Rønne Mogens Nielsen Susanne Rosenberg Torben Dahl Mads dahl Michael Dahl Leif Brandal

  3. 1. Juni 1998 Vi fløj fra Esbjerg til Anchorage via Seattle. Efter en lang flyvetur på over 20 timer blev vi om aftenen mødet af Ole fra World Wide Sports Fishing Club Der sammen med Thomassen fik os indkvarteret i en villa hvor vi skulle have den første overnatning. Alle var trætte efter den lange flyvetur og selv om alle var spændte – kunne Vi sagtens finde sengene.

  4. 2. Juni 1998 Næste formiddag kørte vi i en lejet minibus ud for at foretage diverse indkøb af grej og ikke mindst proviant til hele turen ud i ødemarken. Vi var delt op i hold som hver havde opgaver (kassemester, hovmester, Loadmaster, samaritter, tolk, vejemester, o.s.v) Det var en oplevelse at komme ind i de grejforretninger de havde derovre. De var kæmpestore og priserne var billige. Men fiskegrejerne var noget anderledes end det vi var vandt til hjemmefra. Efter en hel dag med indkøb gik vi tidlig i seng, da vi skulle tidligt op næste morgen og flyve ud i ødemarken.

  5. 3. Juni 1998 Vi kørte fra morgenstunden fra villaen og ud til Lake Hood (Anchorage største flyveplads for vandflyvere) Her blev alt vores grej og proviant og os selv vejet og fordelt på 3 flyvere. Efter at have losset det hele ombord startede 1 times flyvning ud til den flod hvor vi skulle fiske. Det var en mærkelig fornemmelse da flyet gik ned og landede på floden. Her blev det hele læsset over i nogle metalbåde der var lejet til os, og som vi skulle bruge til at komme op og ned ad floden med. Vi sejlede hen til det sted, hvor der var planlagt telt camp. Så skulle teltene rejses og campen indrettes – der blev bygget bålsted, læskur, siddepladser, stangholdere m.v. Holdets kreativitet kendte ingen grænser. Først da det hele var indrettet fik vi lov til at tage ud at fiske. Der var beregnet 3 mand i hver båd. Det viste sig at være godt vi havde bådene, da elven p.g.a. regn var steget flere meter. Så vi kunne ikke fiske fra bredden men måtte fiske fra bådene. Allerede første aften fik de første laks med hjem. Storm fik den røde førertrøje da hans laks var fanget før kl 17.00 som var fristen.

  6. 4-7. Juni 1998 De næste 4 dage skulle vi fiske på det nederste af floden med udgangspunkt fra teltcampen. Allerede aftenen forinden var der blevet fanget og mistet store laks, så alle var optimistiske. Tilbage i campen var 3 mand som havde bjørne vagten. Denne opgave gik på skift imellem bådholdene. Vi fandt hurtigt ud af at det bedste fiskeri var nede i mundingen, hvor Alexander Creeck løber ud i Sussitna River. Her stoppede laksen åbenbart op inden den svømmede videre op af elven. Der var af samme årsag også mange andre der havde opdaget dette og området var i perioder meget overfyldt og mindede om et mindre cirkus. Den 7/6 steg elven dog så meget p.g.a. de foregående dages meget regn, at fiskeriet gik helt i stå. Så midt på dagen besluttede vi os for at flytte opstrøms. Holdet fangede 75 laks i løbet af disse 4 dage og mistede 31 laks. Alt i teltlejren vi skulle bruge blev samlet sammen og vi sejlede opstrøms.

  7. 7-10. Juni 1998 Vi skulle sejle ca. 2 timer op af elven til nogen af det øvre elv, hvor vi skulle bo i 2 hytter der var bygget i ødemarken. Det glædede vi os meget til da det havde regnet en del de sidste 4 dage. Nu havde vi chancen for at blive vasket og få tørret vort tøj. Desværre viste det sig, at den høje vandstand gjorde, at vi ikke kunne komme Ned til fisken, eller også ville de ikke bide under disse omstændigheder. Fakta var, at der de næste 4 dage ”kun” blev fanget 4 små laks. Det var rigtig træls at gå så mange mand og fiske og næsten intet mærke – i et land med så mange laksefloder. Den 10/6 besluttede vi os for 5 mand i 2 både at sejle ned til mundingen igen for at se om fiskeriet var kommet i gang igen her. Da vi ankom var der ikke andre både, så det så ikke lovende ud. Men fiskene var igen i hugget og vi fangede pæne laks. Blandt andet fik Storm sin blå trøje , for en laks over 10 kg. Og Ib tangerede Pers største laks på 13,5 kg. Vi ankom meget sent tilbage til hytterne.

  8. 11. Juni 1998 Den 11/6 var den sidste dag på floden. Da vi havde fundet laksene igen aftenen forinden, aftalte vi med Ole at vi tog 4 mand afsted meget tidligt for at få det sidste fiskeri i mundingen. Samtidig forpligtigede vi os til at være tilbage i teltcampen og have pakket de sidste ting sammen når de andre an- kom op af formiddagen. Det var rigtigt godt for vi sluttede af med 4 gode laks og 1 mistet. Til middag kom vandflyverne og vi blev fløjet tilbage til Anchorage. Her blev vi delt op idet de øvrige skulle flyve hjem, men Jan og jeg skulle ned til Homer hvorfra vi skulle ud og fiske helleflyndere i 2 dage. Storm skulle i mellemtiden hjælpe Ole med det nye hold der ankom til Alaska.

  9. 12-13. Juni 1998 Jan og jeg havde booket 2 dages helleflynder fiskeri og vi glædede os helt vild til at prøve kræfter med disse kæmpe rødspætter. Den første dag gik dog ikke så godt. Kraftig vind og store bølger, gjorde fiskeriet næsten umuligt. Næste dag gik bedre. Vinden havde lagt sig og bølgerne var meget mindre. Vi fiskede og fangede mange helleflyndere, men mange i den mindre ende på ca. ½ meters penge. Der var langt mellem de større. Det lykkedes dog Jan at fange en rigtig pæn fisk på omkring 52 pound. Han fik også fornøjelsen af en kæmpe rokke som vi første troede var en stor flynder. Så Jan blev lidt skuffet da den kom til overfladen. Reglerne for at beskytte bestanden siger, at vi kun må tage 2 stk . med i land hver. Så vi fik 30 kg. Helleflynderfilet frosset ned og pakket til hjem turen.

  10. 14-16. Juni 1998 Hjemrejse startede for Jan og mit vedkommende i Homer, hvorfra vi kørte til Anchorage vor vi samlede Michael op. Herefter gik turen til lufthavnen hvor Vi fik alt bagage og 5 kasser med frossen laks og helleflynder indvejet. Turen hjem var selvfølgelig ikke lige så spændende som turen til Alaska – men hjem kom vi. Dette var vores første tur til Alaska – Men vi var alle 3 enige om, at det ABSOLUT ikke var vores sidste tur. Ud over et fabelagtigt godt fiskeri byder landet på så store naturoplevelser, så det ikke kan beskrives – det skal opleves.

  11. Holdets fangst Landede Kongelaks: 85 stk. Mistede Kongelaks: 37 stk. Hug: 44 stk. Landede Mistede Hug Per: 14 7 9 Michael: 7 4 6 Jan: 11 6 10

More Related