Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed

1. Optimal Workfare med Frivillig og Ufrivillig Arbejdsløshed Claus Thustrup Kreiner Københavns Universitet, EPRU, CESifo Torben Tranæs Rockwoolfondens Forskningsenhed, CESifo, IZA

2. Hvad forstår ved workfare? • Work Welfare WORKFARE Modtagelse af understøttelse er betinget af en modydelse (arbejde eller anden form for indsats)

3. Baggrund • Workfare har traditionelt været anvendt i forbindelse med fattigdomshjælp, specielt i USA • Arbejdsmarkedspolitikken i Europa har udviklet sig mere og mere i retning af workfare: modtagere af dagpenge og kontanthjælp (for arbejdsdygtige) tvinges i aktivering • Evalueringer af aktiveringsindsatsen har typisk ikke kunne påvise store, signifikante effekter mht. opkvalificering, øget beskæftigelse... • Mange arbejdsløse er tilsyneladende ikke til rådighed (kun 60-70% var til rådighed i DK fra 1995 til 2001)

4. Motivation • Workfare har kun været analyseret i forbindelse med omfordelingspolitik/fattigdomshjælp. Resultaterne tyder på, at det ikke er optimalt at anvende workfare • Er det optimalt at anvende workfare i arbejds-markedspolitikken? • Kan det være optimalt at kræve, at dagpenge-modtagere skal lave workfare-aktiviteter, som i sig selv ingen værdi har? • Kan det tænkes at workfare med fordel kan anvendes til at separere frivillige ledige fra ufrivillig ledige?

5. Skitsering af Model Set-up • Betragter en samfundsplanlægger som ønsker at designe et understøttelsessystem for arbejdsløse • 2 typer af arbejdsløse: Ufrivillige og Frivillige • Individuelle karakteristika (produktivitet og nytte af fritid) er privat information ⇒ samfundsplanlæggeren kan ikke skelne en ufrivillig ledig fra en frivillig ledig • Ønsker at karakterisere de Pareto-optimale understøttelses-systemer og undersøge om de indeholder workfare

6. Lidt notation • : Andel som ønsker at arbejde (type W) 1-h : Andel som ikke ønsker at arbejde (type N) r : Sandsynlighed for at modtage jobtilbud b : Dagpenge til arbejdsløse • b : Overførsler til en person uden for arbejdsstyrken • wi : Produktivitet/løn for type i • li : Arbejdstid for type i • le : tid anvendt på “workfare”ved modtagelse af DP • t : Skat på beskæftigede til dækning af understøttelse

7. Individ i’s beslutninger

8. Præferencer • Nyttefunktion for individerne Marginal substitutionsforhold mellem forbrug og fritid Antagelse:

9. Type N Type W Indifferenskort for de to typer af individer Forbrug Type W er mere arbejds-ivrig end type N Fritid

10. Type W Optimal arbejdstid for type W Forbrug Optimum Fritid

11. Type N Type N ønsker ikke at arbejde Vi antager, at : Forbrug Optimum Fritid

12. Restriktioner på mulige politikker • Vi er nødt til at sikre os, at type W personer ønsker at arbejde .... ellers er der ingen til at fínansiere understøttelse • Vi er nødt til at sikre os, at type N personer ønsker den understøttelses “pakke”, som samfundsplanlæggeren har tiltænkt dem .... man kan ikke skelne dem fra type W • Vi er nødt til at sikre os, at der er ligevægt på det offentlige budget. .... der er ikke andre til at finansiere understøttelsessystemet

13. B1: sikre at type W ønsker at arbejde Forbrug Optimum Max. niveau for b med workfare Uden forsikring Maksimalt niveau for b uden workfare Fritid • som sikrer at type W personer ønsker at arbejde.

14. b B2: sikre at type N ønsker“deres pakke” Forbrug type W’s pakke skal ligge i dette område type N’s pakke Fritid

15. B3: sikre ligevægt på offentlige budget 1. led: Nettoindtægter fra type W. Skatteprovenu anvendes til at arbejdsløshedsforsikring for type W samt til overførsler til type N 2. led: Overførsler til type N

16. Dvs. følgende restriktioner

17. Løsningsmetode? • Vi vil gerne vide om workfare er optimalt → kunne finde de Pareto-optimale understøttelsessystemer og undersøge om le > 0 i løsningen • Mere simpel metode: • Find de Pareto-optimale pekuniære understøttelsessystemer (dvs. uden workfare) • Undersøg om de fundne pekuniære understøttelsessystemer kan Pareto-forbedres ved at indføre en "lille smule" workfare

18. Udledning af Pareto-optimale U-systemer • Maksimer forventet nytte for type W : Under bibetingelse af et given minimums nytteniveau for type N :

19. Pareto-Optimale Pekuniære Systemer • Find optimal løsning {b,b,t} når le = 0 : Binder altid

20. Pareto-Optimale Pekuniære Systemer • Løsning er karakteriseret ved le = 0, og • MC = Andel af frivillig ledighed ud af den samlede ledighed = andel af øget skattebetaling, som går til type N • MB = penge type W er villig til at betale for at overføre én krone fra beskæftigelsestilstanden til arbejdsløshedstilstanden

21. Vil workfare kunne forbedre systemet? • Betragt en marginal ændring db, dt og dle omkring et initialt pekuniært system • Hvor meget skal le øges for at øge b?

22. Vil workfare kunne forbedre systemet? • Udled nu dt fra budgetrestriktion. Totaldifferentier den forventede nytte for type W og indsæt dle samt dt. Den forventede nytteændring er positiv hvis (se udleveret udregning): MB = det samme som under det pekuniære MC = det tab som type W får ved at skulle udføre workfare-aktiviteter, når vedkommende er ledig.

23. Vil workfare kunne forbedre systemet? • Kombinér betingelsen for workfare med løsningen for det pekuniære system: • Proposition: Et optimalt pekuniært system med • kan Pareto-forbedres med workfare, hvis

24. Hvornår kan workfare forbedre systemet? • Workfare forbedrer det pekuniære system, hvis marginalomkostningerne (MC) ved forsikring er mindre med workfare • Nødvendig betingelse: type W og N har forskellig vurdering af fritid • Gevinsten ved at introducere workfare bliver større • hvis frivillig ledige udgør en høj andel af ledigheden • hvis forskellen i vurdering af fritid er høj • hvis frivillige ledige ikke vægter så højt hos samfundsplanlæggeren (b lav)

25. Diskussion • Time Workfare versus Task Workfare • Eksogene versus endogen arbejdsløshed (forårsaget af fagforeninger, effektivitetslønninger, søgeledighed) • Andre instrumenter i arbejdsmarkedspolitikken til screening: monitorering, optjeningsperiode, varighed af dagpenge, sanktioner