IKT, læring og nye medier i undervisningen

1. IKT, læring og nye medier i undervisningen Cand. mag, Ph.d., Lektor E-Learning Lab – Center for User Driven Innovation Learning and Design www.ell.aau.dk Institut for kommunikation Aalborg Universitet ryberg@hum.aau.dk

2. Kort om mig • Lektor ved institut for kommunikation (AAU) • Tilknyttet e-Learning Lab – Center for Brugerdrevet Innovation, læring og design • Cand. mag 2003 fra Informationsvidenskab – speciale om IKT i gymnasiet • Har arbejdet med unge, it og læring (PhD afhandling) • Interesserer mig for nye teknologier, deres betydning og nye muligheder ifht. design af ikt og læring – mobile learning, web 2.0, social networking og sociale medier • Arbejder bl.a. med brugerdreven innovation til at understøtte underviseres brug af sociale medier ifht læring (designing for learning og empowerment/bemyndiggørelse)

3. Kort om jer • Hvor mange: • Er på et socialt neværk (Facebook, Google+, LinkedIn?) • Besøger ofte YouTube? • Har uploadet til youtube? • Besøger ofte Wikipedia • Har redigeret på wikipedia? • Abonnerer på RSS-feeds? • Bruger GoogleDocs (online dokumenter) • Bruger Dropbox eller lignende • Bruger ’social bookmarking’ • Bruger Twitter?

4. Program • Problematisering af myter om teknologier, ungdom og læring – digital natives • Inspirationsoplæg – bred introduktiontilsocialemedieroglæring • Socialemedieriundervisningen – hvorfor? • Kun et penselstrøg – kræverdidaktisering • Muligbetydningogbrugiundervisningen • Nye kompetencer – for lærereogelever • Lærereogeleversom ‘netværkslærende’ • Nogleudfordringer – dansmellemhverdagslivogskolepraksis • Lærerensom designer aflæringsaktiviteter

5. Mytenom de digitaleindfødte • Problematisering af myten: • De unge er digitale indfødte som automatisk ved, hvordan de skal bruge it ifht egen læring

6. Digital natives vs. Digital immigrants - Prensky • Digitale indfødte - født midt i 80’erne - har det digitale sprog og praksisformer fra computere, computerspil og internettet som modersmål og habitus • Tænker og behandler information helt anderledes - deres hjerner har fysisk forandret sig • De digitale indfødte parallel-processerer og multitasker • Foretrækker det visuelle frem for det tekstuelle • Fungerer bedst i netværk, • Kræver hurtig feedback samt belønning, • Foretrækker leg og spil frem for ’seriøst arbejde’

7. De digitale immigranter • Digitale immigranter er ikke opvokset med teknologiens sprog som modersmål - har erhvervet det som andetsprog. • Kan erhverve sig det digitale sprog og væremåder, men ’taler med accent’ • De printer deres mails • Kalder folk ind på kontoret for at vise dem en webside (frem for at sende et link) • Ringer for at høre om folk har modtaget deres e-mail

8. Problemet med uddannelse • “- the single biggest problem facing education today is that our Digital Immigrant instructors, who speak an outdated language (that of the pre-digital age), are struggling to teach a population that speaks an entirely new language.”(Prensky, 2001, p. 2) • Skolen keder de unge • Udfordrer dem ikke og de er fremmedgjorte fra ’traditionel’ uddannelse • Lærerne og institutionerne må forandre sig for at tilpasse pædagogik og læring til mind-settet hos de ’digitale indfødte’ • Godt med positivt ungdomssyn og at se børn og unge som ressourcer – men også en række problematikker… • Men Prenskys bud er pædagogisk set et digital immigrant svar, der mest handler om smartere måder at lære det samme på…og hvem er Prensky?

9. Hvem er Prensky? • 2001-present: AUTHOR, SPEAKER (see ―publications‖ and ―speeches and presentations‖ below) • 1999-present GAMES2TRAIN / CORPORATE GAMEWARE LLC NEW YORK, NY • Founder, President and CEO • 1993-1999 BANKERS TRUST COMPANY NEW YORK, NY • Founder and Principal, Corporate Gameware • Conceived and created ―Corporate Gameware,‖ a Bankers Trust-owned e-learning software business that designed and sold game-based products for corporate training. Personally launched the business from the ground up, creating organization, sales strategy and deigning all products. Generated over $1 million in outside sales. Created world‘s first video game for derivatives policies, a series of trading games for financial derivatives, and a line of business games for the Internet and Intranets.

10. Alders-quizzen • Der kommer 3 citater som vi lige kan prøve i fælleskab aldersmæssigt at indplacere – bare sådan groft 

11. A • Et online fællesskab kan på ingen måde sammenlignes med et “rigtigt” venskab, og flere og flere unge lever et dobbelt liv - et virkeligt og et virtuelt liv. For unge drenge er det typisk i computerspillet WOW og andre krigsspil og for lidt ældre er det på diverse datingsites og i cyperspace verdener som en anden person. Jeg synes, at det er skræmmende, at flere og flere personer har svært ved at agere i den virkelige verden, og derfor søger tilflugt i den virtuelle verden

12. B • Og selvom vi i dag skriver år 2010 i vores kalender, og det altså er 14 år siden internettet blev tilgængelig for alle, så har de ”ældre” altså aldersgruppen fra 40-80 år stadig svært ved at sætte sig ind i vi unges hjerner.

13. C • Da jeg var barn havde vi en naturlig trang til at lege og det gjorde vi, både ude og inde. I dag har mange børn stor tendens til at bruge mange timer foran computeren - og deres forældre lader dem gøre det. Børns adgang til internettet er til tider alt for nem, og da de stadig ikke har lært at være kritiske overfor nye ting, så forvolder det dem sommetider problemer

14. Svaret er…. • Trommehvirvel.mp3

15. 18 – 30 år • undersøgelse af blog posts skrevet af studerende ved Humanistisk Informatik ved AAU • En uddannelse der handler om kommunikation, it og (nye) medier

16. Sååååå • Mange unge kompetente og kreative i forhold til IT og medier • Men store forskelle internt i denne generation (digital divide) • Teknologibrug ikke så kreativt og omvæltende som metaforen antyder – mest socialt og underholdning • Unges kritisk-refleksive og analytiske kompetencer kunne være bedre • Ikke alle unge tilegner sig automatisk de kompetencer – eller kan se, nytten af det ifht læring (nogle gør – og dem kan vi lære meget af) • Uddannelsessektoren bør sikre, at alle unge tilegner sig kritisk-refleksive og analytiske medie og it-kompetencer • Det kræver en blanding af ’klassiske kritiske kompetencer’, men også en vanthed med at arbejde med, forstå og analysere nye medier – hvilket også kræver nyere ’digital literacies’ (David Buckingham) – besidder lærerne og institutionerne disse? • Vi skal absolut ikke undervurdere, at unge faktisk kan noget og vil noget – og kommer med andre erfaringer, samt mere medialiserede tilgange til materialer og hvordan man finder viden! • Og spørgsmålet er: Hvor dygtige er lærerne – for de er vigtige ”rammer”!

17. Opsummerende • Forskellige elever med forskellige grader af it-kompetence – og ikke mindst interesse • Fra ”kun facebook” til vifte af systemer • Teknologi-brug ikke interessant i sig selv – der skal være en mening • Brug for pædagogisk stilladsering – hvordan, hvorfor, samt klare mål for aktiviteten • Tænke i læringsaktiviteter i forskellige skala – fra korte til længere forløb

18. Socialeteknologieriundervisningen

20. Socialeteknologieriundervisningen – hvorfor? • Et par bud: • Aktivere de lærendeoggøredemtil (med)producenteraflæringfremforkonsumenter • Invitere de lærendetil at bidragetil at læreifællesskab – synliggøre at de kanværeressourcer for hinanden • Producereikke bare tilskole, men tilbrederepublikum • At spillepåandreregistreogkompetencer – lyd, video, billeder, spil – læringsstileom I vil... • At medvirketil at ændrelærerrollenfra ‘sage on the stage to guide on side’ – vi erimindreogmindre grad specialisteri alt • At medvirketil, at de lærendesinteresser, projekter (problem), motivation ogerfaringgørestiludgangspunkt for undervisningen – tageudgangspunkti de lærende • Skabenyerelationermellemeleverogundervisereogstørregennemsigtighedmellemparterne

21. Web 2.0, Social software, sociale medier • Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologierogpraksisformer (begyndelse 2004) • Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogleafnøgleordene: samarbejde, delingogkommunikation – harinternettetaltidhandletom • Popularitetsom term erved at ebbelidtud – måskebådegodtogskidt

22. Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier • Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee) • Skift i fokus og brugerens rolle • Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening • Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet) • Fra konsument til producent – bruger genereret indhold • Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling • Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

23. Nogle nøgle og buzz-ord • Technologiskdimension: • Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) • Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform” (Ajax, Java-script) • Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering • Konceptueldimension: • BrugerGenereretIndhold - Deling– I mange former (lyd, billede etc.) • BrugerGenereretRelevans (ratings/reviews/sortering) • Folksonomier • Bottom-up – architecture of participation • Brugerenicentrum - detforbundneindividicentrum • Lettereudvekslingafindhold(RSS feeds, Widgets) • Blanding mellem ‘detproduktiveogunderholdningen’ • Populære services • Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto) • Personaliserederessource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360) • Import ogsamlingafmedier, ressourcerognyhederfraforskelligekilder

24. Ikke kun en teknologiskforandring • Netværksindividualisme (Castells) – Individualiseringaflivsbane • Individettilrettelæggerogbestemmer mere selv – uafhængigaftradition ogfamilie (modernitet - Giddens, Beck, Baumann • Horisontaliseringaf “viden” - fraeksperter/autoritetertilgensidigforhandlingafmening – fra top-down til mere horisontaliseredemønstre • Wikipedia vs. Britannica • Netdoktorsomudfordring for læger(mere kommunikationogmeningsforhandling) • Nye socialemedierognetværkstjenester en synliggørelse, radikaliseringogmaterialiseringafdette! • Masse-populariseringenafinternettetog de nemmereværktøjerogsåforstærkendefaktorer

25. Treoverordnedefunktioner • Netværkogsynliggørelse • Strømmedersynliggørrelationermellem folk ogmellem folk ogmaterialer • Dialog oginteraktion • Kommunikationog feedback • Producereog dele • Skabeogudveksle • BaseretpåDalsgaardog Sorensen

26. Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring • Gruppen • Medlemskab, stærke bånd, tæt samarbejde • Team, projektgruppe • Netværket • Flydende medlemskab, mere løse bånd, inspiration og udveksling • Vidensnetværk, interessegrupper • Kollektiver • Eks. Tag-clouds, GoogleSearch Rank - Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags? • Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

27. Individicentrumafstrømme Styrke af bånd Hjemmebase Limetsammenaf RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømmederheletidenudvikler sig Eget indhold Venners indhold Gruppers indhold Interessefællesskabers indhold ‘kollektivets’ indhold

28. Netværksblik på læring • Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling • Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer mellem aktører i netværket • Grupper/netværk/hubsbliver fortolkningsrammer eller fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’ • ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver • Skift i fokus fra interne processer til boundarywork

29. Nogle praktiske eksempler

30. Personaliserede ressource centre • Web-desktop – RSS reader (nyhedslæser) • Individualisering, privatisering • Individuel tilrettelæggelse af strømme og applikationer

31. Brugergenereret relevans – user ratings & reviews • På mange siderbestemmesforsidenafkollektivetafbrugere • Youtube, Digg, delicious, Flickr • Usynligtkollektiv- aggregeringafindividuelleikke-koordineredehandlingerskabersiderne: • Tag-clouds • Populærevideoer • Skaberordenikaos (clusters) • Skabernyerelationerogforbindelser (ellergenskabereksisterende) • Relateredenøgleord, relateredevideoer, relateredepersoner (FB), relateredekøb (Amazon)

32. Individet i centrum – af netværket • Individetericentrum: • Profiler med varierende grader afoplysninger • Men individetudendetsocialenetværk giver ikkemening!...facebook, arto etc. • Vennelister • Statusopdateringer • News-feeds (awareness) – strømme • Åbenogprivatkommunikation • Dele Billeder, sendeapplikationer, spil • Påyoutube, flickrerderogsågrupper, netværk etc. (men måske mere interessefæller end venner!) • Ego-centriskenetværk • Objekt-centriskenetværk

33. Forbindelser og relationer synliggøres: • Forbindelsemellem“venner” • Relationertil “grupper” • Kommentarerog ‘testimonals’ • Kontinuumafintimt/personligttilneutralt/professionelt • Forbindelsertil “indhold/data” (RSS) – updates fraandre (status, indhold, lokation) • Plazes.com, Twitter • Events på FB • Personaliseredeogselv-tilrettelagte ‘strømme’ afinformation/data • Newsfeed

34. Delicious.com ellerDiigo • Online repræsentationaf bookmarks • Del, forbindogudforskandresbogmærker • Følg med ihvadditnetværk bookmarker eller se hvaddererpopulært (tags) • Brug: del med verden, en gruppe, måske et semester – detudvidedeklasserum – trækkepå et kollektiv • Genererestrømmeafpotentielt relevant materiale

35. Google Docs • Web-baseretkollaborativskrivning • Foregårsynkront (samtidigt) • Online/offline lager afdokumenter (tekst, regnearkm.m) • Til at lave småspørgeskemaer • Arbejdesammenom en opgave • Man kanogsåoprette ‘åbne’ dokumenter, hvoralle med linketkanredigere • Kanfindespådocs el. drive.google.com

36. Dropbox.com • Sync files between own computers (work, home) • Create group folders • Desktop-client and web-access • Research projects – students group projects • Flexible, easy to use, possible to invite outsiders

37. Lifestreaming – microblogging - Twitter.com • Microbloggingværktøjtil 140 chars tweets (status updates) • Følge folk (ikkenødv. gensidigt) – Lance Armstrong, Howard Rheingold etc. • Lave fokuseredestrømme (e.g. #huminf #iranelection) • Brug: Holde sig opdateretgennemskabelseafprofessioneltnetværk – udvidetklasserumderspænder over – klasse, semester mellemuddannelser • Fokuseredestrømmetil events #ThisorThatEvent? • #Skolechat

38. Lokation, tid og aktivitet • Data og information koblestilspecifikkesteder via geodata (længde/bredde-grader) – gpsiflere mobile devices • Billeder, video, tweets etc. koblesautomatisk med tidogsted – repræsenterespå f.eks. google maps • Eller koblestil f.eks. egenlokation: • Smsvedstoppesteder • SNS – hvemaf dine vennererinærheden • Information i relation tillokation • Museer • Geo-caching • Info-standere med bluetooth etc.

39. Overlay realities • Mobilitet, lokationogkameraer • Kan viseindholdi ‘nærheden’ (tweets, billeder, forklaringerfra Wikipedia) som overlay • Væggenekan tale – trails of interest • Gamle twitter-konversationerikonference-salen – tidligerebesøgende • Opgavertilstudieturen – hvader I området?

40. Muligbetydning for læringogundervisning Kompetencer Udfordringer - Læreren som designer

41. Pædagogisk brug af medierne • Positionere brugeren/eleverne som (med)producenter af viden – fra konsumenter til producenter • eleverne som med-ressourcer til indsamling og fastholdelse af viden • Pædagogisk set ikke helt nyt – projekt-pædagogik, problem baseret læring, elev-centreret læring • Fra strengt fokus på tekster til multimodal produktion • Ikke kun indoptage, men producere (podcasts, blogs eller wikis) • Produktion kan rettes mod bredere publikum! • Elever og lærere kan skabe forbindelser mellem hinanden (på tværs af klasser), men også kobling til eksterne ressourcer-personer og netværk • Boganbefalinger, bookmarks, videoer • Kan et institution eller en klasse blive et lærende kollektiv (hub), der aggregerer, skaber, diskuterer og fastholder viden • Opbygge fælles ressource- og debat sider på tværs af fag og klasse om f.eks. Klima – bookmarks, videoer, tekster, debat

42. Nye kompetencer? • Basale IKT operationerogkoncepter • Produktionogpublikation • Netværksdannelseogkommunikation • Analyse ogfortolkningaf multiple, multimodaleressourcer • Problemløsning med IKT • Socialeogetiskedimensioner • Fra bogen “Skole 2.0” - Holm Sørensen, B., Audon, L., & Twedell Levinsen, K. (2010). Skole 2.0. Didaktiske Bidrag. Århus: Forlaget Klim.

43. Nye kompetencer • Presentation, Production and Performance (play, performance, simulation, appropriation) • Collaboration and work skills (multitasking, distributed cognition, collective intelligence) • Retrieving and participating in information practices (transmedia navigation, networking, negotiation) • Jenkins, H., Purushotma, R., Clinton, K., Weigel, M., & Robison, A. J. (2006). Confronting the Challenges of Participatory Culture: Media Education for the 21st Century (p. 72). Retrieved from: http://www.projectnml.org/files/working/NMLWhitePaper.pdf 15.08.2007, Chicago: MacArtur Foundation.

44. Hvordan understøtter man dette • I arbejder allerede meget med produktions og præsentations aspektet, samt multimodale ressourcer • Nogle ekstra tanker man kan gøre sig • Disse gælder ikke blot for elever, men også for lærere som ‘netværkslærende’ • Netværksdannelseogkommunikation • Collaboration and work skills • Retrieving and participating in information practices

45. Det udvidede klasserum • Sammenbinding af den lille og den store fortælling – fra to-timers aktivitet til løbende opsamling på året (f.eks. En blog, word-dokument, Evernote, hjemmeside) • Tænke ud over klassen til f.eks. Deling og udveksling mellem klasser, på tværs af årgange (f.eks. bygge videre på ressourcebanke) – kollektiv • Tænke både i den enkeltes samt den kollektive ressource-opsamling og verificering • Ressourcer gøres til genstand for debat og meningsforhandling – også uden for skolen? • Dette kræver dog klar rammesætning fra lærer-side! • Tænke lærer-rollen ikke kun som formidler, men som facilitator og igangsætter (designer) af læringsaktiviteter og/eller læringsdesigns

46. Individet • Opbygge fagligt relevante selvtilrettelagte netværk og koble sig til relevante ressourcer og personer • Twitter/Facebook • Blogs • Tidsskrifter • Fag-magasiner • Opbygge private/sociale ressource-banke • Social bookmarking • Engagere sig i løbende skriftlig individuel og kollektiv skriftlig refleksion • Blog • Portfolio • Narrativer

47. Gruppen • Digitale lærende praksisfællesskaber (5-10 pers.) • Velkendte (mødregrupper, projektgrupper, interessegrupper) • Tæt knyttede grupper med relativt fælles mål • Gensidig tillid • Overblik over medlemmer • Behandling og diskussion af faglige og sociale svære problemstillinger • Beherskelse og fælles behandling af informationskaos • Fortolkningsfælleskab • Social affirmation

48. Netværket • Løs gruppering af folk med overlappende interesser (5-200+) • Deltagelse kan være perifer og skiftende • Gensidig inspiration og diskussion – ikke noget fælles mål • Fælles udviklede dokumenter om god praksis - narrativer • Udveksling af ressourcer og holdninger – brokers som henter inspiration fra andre netværk • Opbygge relevante netværk • En #skolechat • Inspiration og provokation – det uventede og heldige man falder over • Serendipity – det heldige man falder over

49. Forandret underviserrolle? • Mere fokus på elevernes selvforvaltede læringsaktiviteter end på videreformidling af fagligt indhold (uden det sidste forsvinder) • Underviseren forbliver central – men som strukturerende ressource og som den der fastlægger rammerne for arbejdet • Fra ’Sage on the stage to guide on the side’– formidler til facilitator af aktiviteter – fra centreret praksis til decentreret praksis • Underviseren som vindue til verden – rollemodel som et socialt filter ifht eksterne ressourcer – kende til ressourcer og personer • Faglig garant og bedømmer • Rammesættende – hvad er en faglig relevant problemstilling? Hvad skal der arbejdes med og hvordan

50. Nogle udfordringer