Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse

1. Sprøjteteknik, sprøjtekapacitet og planlægning i forhold til optimal bekæmpelse Preben Klarskov Hansen Peter Kryger Jensen Jens Erik Ørum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

2. Disposition • Vind og vejr • Hvad er godt sprøjtevejr? • Hvor mange sprøjtetimer er der til rådighed? • Sprøjtning • Sprøjtestørrelser • Tomkørsel • Vinklede dyser • Planlægning • Kan valg af teknik give flere sprøjtetimer?

3. Vind og vejrKlimastationer

4. Gennemsnitlige vejrdata

5. Godt sprøjtevejr • Døgnets minimumstemperatur målt i 2 meters højde skal være større end 1C • Døgnets maksimum temperatur målt i 2 meters højde skal være større end eller lig med 10C • Den relative luftfugtighed målt ved timeskift i 2 meters højde skal være mellem 49.9 og 96 %RH • Nedbørsintensitet må max være 0,1 mm h-1 i den time der undersøges • Nedbørsmængden må ikke overskride 2,0 mm i en sammenhængende periode på 3 timer før og 6 timer efter sprøjtning

6. - Og vinden • Max 4 ms-1 målt i 10 m’s højde • almindelige fladsprede eller low-drift dyser • Max 6 ms-1 • luft-injektordyser • luftassisteret sprøjtning (f.eks Danfoil eller Hardi Twin) • Max 8 ms-1 • ny teknik?

7. Scenarier • Sprøjtning foregår alle ugens dage mellem kl. 04:00 og 09:59 • dvs det er muligt at man f.eks. kan sprøjte fra kl. 04:00 til kl. 04:59 og igen fra kl. 08:00 til kl. 08:59 • Sprøjtning foregår i en sammenhængende 6-timers periode mellem kl. 04:00 og 09:59 • her kan man sprøjte i hele perioden • Sprøjtning foregår i en sammenhængende 4-timers periode mellem kl. 20:00 og 23:59 • her kan man sprøjte i hele perioden • Sprøjtning foregår i en sammenhængende 4-timers periode mellem kl. 00:00 og 03:59 • her kan man sprøjte i hele perioden

8. Gns sprøjtetimer ved 4,6 og 8 ms-1 mellem kl. 04:00 og 09:59, 97-07

9. Gns. antal sprøjtetimer ved 4,6 og 8 ms-1 uge 16-20, 97-07

10. Gns. antal sprøjtetimer ved 4,6 og 8 ms-1 uge 42-46, 1997-2007

11. Antal sammenhængende sprøjtetimer Uge 42-46 Bygholm Flakkebjerg

12. Antal sammenhængende sprøjtetimer Uge 42-46 Jyndevad Silstrup

13. Sikker effekt ved temp. over 9,5°C Hussar – temperaturafhængig effekt?16 landsforsøg 2003-2005, 50 g Hussar pr. ha LR 2006

15. Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms-1 og over 2C, Silstrup

16. Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms-1 og over 6C, Silstrup

17. Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms-1 og over 10C, Silstrup

18. Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms-1 og over 2C, Jyndevad

19. Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms-1 og over 6C, Jyndevad

20. Antal gns. sprøjtetimer pr uge under 4 ms-1 og over 10C, Jyndevad

21. Sprøjteteknik

22. Betydning af tankstørrelseVæskemængde på 120 l/ha

23. Betydning af kørehastighedVæskemængde på 120 l/ha

24. Betydning af bombreddeVæskemængde på 120 l/ha

25. Betydning af væskemængdeHastighed 7 km/t

26. Arrondering, tomkørsel og udnyttet tankkapacitet Kilde J.E.Ørum, upubl.

27. Bekæmpelse af rajgræs i vinterhvede sprøjtet med 5 doseringer af Topik tilsat Actirob i efteråret på rajgræs med 1-2 blade. Relativ styrke med standard lodret dysemontering som reference. Der er anvendt LD015 dyse, 120 l/ha ved 6 km/t. Signifikans er angivet med bogstaver. A A AB B B B C C 0 0 0

28. Bekæmpelse af rajgræs, sprøjtet med 5 doseringer af Gallant på 2 udviklingstrin. Relativ dosering med standard lodret dysemontering som reference på hvert udviklingstrin. 160 l/ha ved 6 km/t 0 0 0

29. Illustration af AUDPC

30. Skimmel i 2006. Konventionel = F-02 fladsprededyse, 192 l/ha og 5 km/t. Syngenta kartoffeldyse = 192 l/ha og 10 km/t og med skiftevis fremad og bagudrettede dyser på bommenBehandlet med Shirlan i 2 doser med ugeinterval LSD=82

31. Skimmel i 2007. Konventionel = F-02 fladsprededyse, 192 l/ha og 5 km/t. Syngenta kartoffeldyse = 192 l/ha og 10 km/t og med skiftevis fremad og bagudrettede dyser på bommenBehandlet med Revus i 0,6 l/ha med ugeinterval LSD=137

32. Bekæmpelse af Septoria ved 2 kørehastigheder med 160 l/ha. System 1: 6 km/t med LD-02. System 2: 12 km/t med F-04 LSDblad1 = 0,12 LSDblad2 = 0,42 DJF 2006

33. Afsætning af sprøjtevæske ved 2 kørehastigheder med 160 l/ha. System 1: 6 km/t med LD-02. System 2: 12 km/t med F-04 LSDblad1 = 0,12 LSDblad2 = 0,42

34. Relativ afdrift 2-3 m fra sprøjtet kartoffelareal med TeeJet dyser. TeeJet XR10004=100. (van de Zande, 2002)

35. Afdrift ved stigende vindhastighed Udklip fra BBA/JKI liste over udstyr der reducerer afdrift med 50% • Som rettesnor kan afdriftsforsøg normaliseres ved at dividere med vindhastigheden – 1. Det betyder, at afdriften er dobbelt så stor ved 6 m/s som ved 3,5 m/s. I princippet burde sprøjter/dyser/udstyr, der kan reducere afdrift med mindst 50% derfor kunne anvendes ved 6 m/s med samme afdrift som referenceudstyr ved 3,5 m/s

36. Hvornår kan grovere dyser anvendes uden () eller med lille risiko for nedsat effekt ()og hvor er de en absolut nødløsning () • Herbicider med jordvirkningSkimmelsprøjtning i kartofler Tidselsprøjtning i korn • Svampesprøjtning i korn  • Bekæmpelse af frøukrudt med bladvirkende midler

37. Højere vandmængder 150-200 l/ha • Tidsler i korn • Bladlus i vårbyg • Kartoffelskimmel • Svampe i raps • Sen svampesprøjtning i hvede

38. Forslag til dyser i triplet • Dyse 1. Lavdrift dyse størrelse 015 • Væskemængde på ca 100 l/ha. Anvendes under gunstige forhold, uden krav til nedtrængning eller dækning af stor plantemasse • Dyse 2. Lavdrift dyse størrelse 02 eller 025 • Væskemængde på 150 – 200 l/haKan bruges til de fleste sprøjtningerKørehastighed afgør om dysestørrelsen skal være 02 eller 025 • Dyse 3. Kompakt luft-injektion 02 eller 025. • Væskemængde på 150 – 200 l/haTil mindre gunstige vindforhold samt sprøjtning langs følsomme områderDer vælges samme størrelse som er valgt til dyse 2.