270 likes | 374 Views
Afgrødevalg og sædskifte under ændrede afgrødepriser. Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion. Afgrødevalg på svinebrug. Vinterraps Havre Kernemajs. Vinterraps. Konkurrenceforholdet mellem afgrøder bestemmes især af: Forholdet mellem udbytter Forholdet mellem afgrødepriser.
E N D
Afgrødevalg og sædskifte under ændrede afgrødepriser Søren Kolind HvidLandscentret, Planteproduktion
Afgrødevalgpå svinebrug • Vinterraps • Havre • Kernemajs
Konkurrenceforholdet mellem afgrøderbestemmes især af: • Forholdet mellem udbytter • Forholdet mellem afgrødepriser
Forfrugtsværdi skal indregnes i DB for vinterrapsen: • Værdi af merudbytte i 1. års vinterhvede • Værdi af sparet N i 1. års vinterhvede
Merudbytte i vinterhvede for rapsog havre som forfrugt 1992-2006hkg pr. ha (2.114 fs.)
Handelsomkostninger til erstatningskorn:12,50 kr. pr. hkg, der kunne have væretavlet på rapsarealet (kun som kornkøber). På JB 6 med normudbytter er forskellen ca. 2.500 kr. pr. ha. Ca. 1.300 kr. i forskel
Ligevægtsudbytte i vinterrapsi forhold til hvede efter hvede. Kornkøber. Tommelfingerregel: Kornsælger: Ligevægt hvis udbyttet i raps er 50% af udbyttet i hvede efter hvede Kornkøber: Ligevægt hvis udbyttet i raps er55% af udbyttet i hvede efter hvede God økonomi i raps Dårlig økonomi i raps
Ligevægtsudbytte i vinterrapsi forhold til hvede efter hvede. Kornkøber. 2004 Udbytter i vinterrapsog hvede e. hvede1993-2007 på landsplan
Vinterraps i sædskiftet? • Bedre arbejdsfordeling over året • Mulighed for bedre udnyttelse af maskinkapacitet • Mulighed for gylleudbringning efterår • Men for de fleste giver vinterraps ikke et bedre dækningsbidrag • Især ikke for kornkøbere.
Havre i stedet for byg? • 1 del havre kan erstatte 3 dele byg i foderrationen til svin med hensyn til grisenes mavesundhed (gammel tommelfingerregel). • Dvs. 70% hvede + 30% byg kan erstattes af 90% hvede og 10% havre. • Havre giver plads til mere hvede i markplanen. • Havre har forfrugtsværdi næsten på niveau med vinterraps.
Markplan med/uden havre 10% flere FEsv m. hvede + havre
Markplan med/uden havre (2) Handelsomkostninger til suppleringskorn:12,5 kr. pr. hkg0,11 kr. pr. FEsv (hvede) Ca. 650 kr. i forskel Gevinst på knap 100.000 kr.på bedrift med 150 ha korn.
Plantetal: Ca. 90.000 Gødning: 132 kg N 37 kg P 135 kg K 2.000 kr. i forskeli omkostningerne i marken pr. ha
Ekstraarbejde Størreinvestering
Ligevægtsudbytte i kernemajs(samme pris pr. FEsv) Crimpet + syre Silopose 0,32 kr./FEsv Gastæt silo bundudtag 0,11 kr./FEsv Forudsætning: Merudbyttet i majs fortrænger indkøb af hvede til 150 kr./hkg.
Ligevægtsudbytte i kernemajsFølsomhed for ændret pris for korn 125 kr. 150 kr. 175 kr. En prisændring på 50 kr./hkg hvedeflytter ligevægtsudbyttet 1.000 FEsv
Høje udbytter i sortsforsøgmed kernemajs 2005-2007 *)2005 og 2006
Udbytteniveau i kernemajs • Mindre tørstofudbytte end i majshelsæd • Høj foderværdi til svin: 0,70 kg ts/FEsv • Tommelfingerregel for udbytte i FEsv:80-90% af udbyttet i majshelsæd i FEki samme område på samme jordbund
Økonomi i kernemajs Eksempel på bedriftsniveau: • Svinebedrift med 100 ha JB 1+3, uvandet • Vårbyg i hele arealet (udgangspunkt)Udbytte: 39 hkg pr. ha = 4000 FEsv/ha • Opfodrer 1 mill. FE i korn • Køber hvede til 150 kr. pr. hkg
Økonomi i kernemajs (2) Ny markplan med kernemajs (eksempel): • Fodre med 40% majs i kornrationenDvs. vil avle 400.000 FE i kernemajs • 53 ha kernemajs ved 7.500 FEsv/ha • 40 ha kernemajs ved 10.000 FEsv/ha
Kernemajs? • Forudsætter vådfodring - tørring er for dyrt • Tab pga. fusarium skal undgås- sortsvalg ud fra lav modtagelighed • Varm lokalitet med lille risiko for tidlig frost • Lager- og forarbejdningsomkostninger er meget afgørende • Stort økonomisk potentiale pga. højt udbyttepotentiale
Konklusion Afgrødevalg på svinebrug: • Mindre vinterraps • Mere hvede efter hvede • Mindre vårbyg • Mere havre • Meget mere kernemajs, hvor jordbunden, klimaet og teknologien er til det.