Lektion 30 - Sømandskab, knob & stik

1. Lektion 30 - Sømandskab, knob & stik • Sømandskab er et meget bred begreb. Sømandskab omfatter læren om maritime forhold og dækker mange emner, lige fra grundlæggende praktisk sømandskab som håndtering af skibe, fartøjer, joller, dæksmateriel, skibsudstyr, sejlads, navigation, vedligeholdelse, udførelse af søvagter, generelt sømandsmæssige arbejder og den generelle færden og opførsel på søen. Som fritidssejler er det vigtig, at du har den grundlæggende sømandsmæssige uddannelse til at kunne færdes sikkert på havet, enten som fartøjsfører af et fritidsfartøj eller besætnings-medlem. Som skipper eller medsætningsmedlem har du også ansvaret for skibets sikkerhed, for sikkerheden for andre ombord, samt for andre skibe og fartøjer omkring dig. • Til duelighedsbeviset for fritidssejlere skal du kunne kende til almindelige maritime udtryk som styrbord, bagbord, agter, luv, læ etc. og kunne redegøre for: • hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres om bord i eget fartøj, • hvorledes anker og drivanker anvendes, • fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, • hvorledes personers placering om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt vejr, • betydningen af at være opmærksom på forskellige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn, drivgarn, drivtømmer, • forholdsregler i forbindelse med optrækkende byger.

2. Godt sømandskab og søvejsreglerne De Internationale Søvejsregler, Regel 2. Ansvar (a) Intet i disse regler skal frigøre noget skib eller dets reder, fører eller mandskab for følgerne af nogen forsømmelse med at overholde disse regler eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel, som almindeligt sømandskab eller tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsige. (b) Ved fortolkningen og overholdelsen af disse regler skal der tages behørigt hensyn til alle farer ved sejladsen og for sammenstød samt til enhver særlig omstændighed – herunder de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder – der måtte gøre en afvigelse fra disse regler nødvendig for at undgå overhængende fare. De Internationale Søvejsregler siger således direkte, at skibets reder, fører (kaptajn) og mandskabet alle er forpligtet til at udvise ”almindeligt” (godt” sømandskab, hvor reglerne ikke dækker eller ”tilfældets særegne omstændigheder måtte tilsiger”, herunder også hensyn til ”de pågældende skibes begrænsede manøvremuligheder”!!

3. Sømandskab – hensyn til andre Færdsel på søen er reguleret af ”De Internationale Søvejsregler”, som omstiller en lang række regler for, hvorledes man skal færdes på søen overfor et andet skib. Vigereglerne gælder dog kun for ”to-skibs situationer i åbent farvand”; det skib der skal vige og det skib der skal holde kurs og fart. Der er ikke egentlige regler for tre-skibs (eller fler-skibssituationer), ligesom reglerne heller ikke tager fuld højde for begrænsningerne i vigemanøvre på grund af farvandsgeografien, andre skibe i nærheden, trafiksepareringer, skibenes størrelse og manøvrerevne, vind og vejrforhold m.v. Der kan således opstå situationer, hvor det skib der skal vige, kan komme i vanskelige situationer ved en ændring af kursen og/eller farten. Søvejsreglerne kan dog aldrig være 100% komplette og gælder i alle situationer, hvorfor ”godt sømandskab” bør udvises af alle parter/skibe. I denne vigesituation, hvor det store skib skal vige for den lille motorbåd i h.t. Søvejs-reglerne (dvs. dreje styrbord, rød kurslinje), bør den lille motorbåd udvise godt sømand-skab og i god tid og med en tydelig manøvre dreje bagbord og passere agten om det store skib (orange kurslinje) , uagtet at motorbåden har ”retten til vejen” ifølge vigereglerne. Men det vil være stort set umuligt for det store skib at overholde sin vigepligt under disse omstændigheder og farvandsgeografi.

4. Godt sømandskab Godt sømandskab er ikke kun efterlevelse og fortolkning af søvejsreglerne. Godt sømandskab er også korrekt håndtering af fartøjet, dets udrustning og udstyr samt dets ladning og fartøjets stabilitet. Sømandskab omfatter endvidere manøvrering med fartøjet under hensyntagen til bl.a. vind og vejr, anden trafik samt eget og andre skibes sikkerhed. Sømandskab omfatter også betjening og vedligeholdelse af skibet og dets udstyr, herunder ikke mindst dets sikkerhedsudrustning. Martha’s forlis i Kattegat, 2004 Skibets kaptajn og en 18-årig gymnasieelev druknede ved forliset, som ifølge Søfartsstyrelsen skyldtes dårlig vedligeholdelse, lækager og dårligt sømandskab. Bl.a. valgte kaptajnen at sejle ud trods varsel om uvejr.

5. Generelt sømandskab, uskrevne regler • Godt sømandskab gælder også fartøjets vedligeholdelse og udrustning, fartøjets ordentlighed (”orlogsmæssigt korrekt udhalet”), skipper og besætningens generelle opførsel, uskrevne regler osv. Godt sømandskab er også, at man færdes korrekt og sikkert på fartøjet (både på dækket og om læ), ikke kommer i vejen for tovværk og fortøjninger og generelt holder fast i dårligt vejr og ikke kommer galt afsted, korrekt påklædning for årstiden osv,. • Uskrevne regler er blandt andet: • at føre flag (nationsflag, splitflag, yachtflag) under sejlads • at føre gæsteflag ved besøg til udenlandske farvande og havne • at bjærge fendere efter afgang fra havn (ingen fendere på skibssiden ved sejlads!) • at skibet er ryddeligt og rent og tovværk kvejlet op og løst gods suret. • at skibet er korrekt fortøjet af affendret, så det ikke laver skade på naboskib • at udvise almindeligt godt og hensynsfuldt naboskab i havn • at anvende korrekte sømandsmæssig begreber og betegnelser • at ”kippe” flaget for orlogsskibe • at ”holde øje” med andre sejlere på søen, hvis der synes tegn på problemer • ikke at misbruge sin maritime VHF radio

6. Sømandskab, begreber Stævn, for og forude Link til maritime udtryk Bov Bagbord Styrbord Bælg Låring Agterspejl, Agter og agterud

7. Sømandskab, ankring Ankertov og -kædeAnkergrejet består af tre dele: ankeret, et kædeforfang, som hjælper med at holde skibet, og et tov eller en ankerkæde, der forbinder ankeret med skibet. Kædeforfanget hjælper med at holde skibetEt kædeforfang lægger sig på havbunden, hvor det graver sig ned med sin vægt. Forfanget virker som en fjeder, der afbøder de ryk, som et skib giver, når det ligger for anker og gynger på vandet. Forfanget bør have en længde på mindst 80 procent af skibets længde. Tovet giver det rigtige træk i ankeret Tovet forbinder skibet med ankeret og giver den længde og det vandrette træk, du skal bruge på dybt vandt. Tovet er lavet af treslået tovværk i et materiale, som ikke flyder – eller af flettov med blyindlæg. Ankerkæden er et sikkert alternativ til tovetAnkerkæden er et mere sikkert – men dyrt – alternativ til tovet. I større både (over 10 meter) er det almindeligt med en ankerkæde i fuld længde. Når du sejler udenlands er det nødvending med en kæde på 50-70 meter. Du kan ikke have en ankerkæde uden et ankerspil, som man bruger til at hale ankeret hjem med – kæde og anker er for tunge til at du kan nøjes med håndkraft. Minimum 30 meter ankertov/kæde. Ellers 5 gange vandybden i godt vejr. Op til 10 gange vanddybden i dårligt vejr. Brug helst kæde som ankerforfang.

8. Sømandskab, ankertype Paraplyankeret er anvendeligt til alle bundforhold og holder især godt på stenet bund. Ankeret holder dog ikke specielt godt, da kun en eller højst to flige er i havbunden. Ankeret kan også let vrikkes løs fra havbunden, hvis man ikke har kædeforfang i ankeret. Ankeret er nemt at tyve og fylder ikke ret meget, når ankeret er slået sammen. Pladeankeret virker ved, at de to plader graver sig ned i havbunden. I forhold til ankerets lave vægt har det en stor holdeevne. Men ankeret har svært ved at fæstne sig i sten, tang og mudder. Plovankeret pløjer sig i bogstavelig forstand ned i alle havbunde, og det har den bedste holdeevne af disse tre ankertyper, men er ikke så let at stuve væk. Rocna er den nye generation anker med optimal holdevne. Ankeret graver sig hurtigt ned i alle bundtyper og holder med særdeles stor holdekraft. Rocna fungerer perfekt selv med kort kædelænge. Ankeret fylder ligeså meget som plovankeret og er sværere at stuve væk.

9. Sømandskab – slæbning

10. Sømandskab – grundstødning

11. Sømandskab – Skibets stabilitet Et skibs stabilitet afhænger af det tyngdepunkt og opdriftscenter, som igen afhænger af skibets udformning og vægt (tyngdepunktet) og skrogformen under vandet (opdriftscentret). Hvis en kraft som f. eks. en bølge eller vinden krænger skibet ud af sin lodrette stilling på vandet — og kraften ophører at virke — skal skibet gå tilbage til sin oprindelige stilling. Den målelige størrelse, der er afgørende for denne opretning, kaldes stabilitetsmomentet og benvnæs GZ, som vist på tegningen til højre. Jo større krængning, jo større oprettende kraft.

12. Sømandskab – Skibets stabilitet Et skibs stabilitet afhænger af det tyngdepunkt og opdriftscenter, som igen afhænger af skibets udformning og vægt (tyngdepunktet) og skrogformen under vandet (opdriftscentret). Hvis en kraft som f. eks. en bølge eller vinden krænger skibet ud af sin lodrette stilling på vandet - og kraften ophører at virke - skal skibet gå tilbage til sin oprindelige stilling. Den målelige størrelse, der er afgørende for denne opretning, kaldes stabilitetsmomentet og benvnæs GZ, som vist på begge tegninger. Jo større krængning, jo større oprettende kraft. Når last (vægt) flyttes op på dækket (figuren til højre), medfører dette en Iøftning af tyngdepunket til G1. Længden på Stabilitetsarmen G1Z bliver hermed formindsket i forhold til figuren til venstre , det vil sige stabiliteten bliver forringet. Metacenterhøjden bliver også lavere og skibet får bløde bevægelser og har svært ved at rette sig op. Dette hedder også et rank skib (modsat stiv eller stift skib som har stor metacenterhøjde og stor GZ) .

13. Sømandskab – Skibets stabilitet Hvis der kommer vand ind i skibet, evt. fordi skibet krænger så meget, at vand kommer ind fra dækket, eller at skibet er utæt og tager vand ind, opstår der de meget farlige ”frie væskeoverflader”, der vil forringe skibets stabilitet , som vist på tegningen til venstre. Frie væskeoverflader i fartøjet skal for enhver pris undgås og vandet lænses omgående, da skibet ellers vil kæntrer når stabiliteten bliver negativ! Ethvert erhvervsfartøj skal have målt/ beregnet et stabilitetsdiagram (”GZ-kurve”). Kurven til venstre viser, at det specifikke fartøjs maksimale opretningsmoment er ved cirka 50 graders krængning. Det vil sige, at ved krængninger op til cirka 50 grader, vil opretningsmomentet blive større og større, hvorefter det igen vil aftage for at blive nul ved omkring 85 graders krængning. Ved krængninger over 85 grader, vil skibet kæntre.

14. Sømandskab – drivtømmer og bundgarnspæle Drivgods udgør en alvorlig fare for skibsfarten og du bør altid være opmærksom på, hvad der ligger forude i vander på din kurs. Især mindre hurtiggående både kan få alvorlige skader af drivtømmer m.v., herunder skrogskader der kan medføre, at fartøjet synker. Skruer og ror kan også blive beskadiget. Især drivtømmer er svær at observere og om natten er det næsten umuligt at se. Selv en radar har svært ved at ”slå” drivtømmer, der malflyder i overfladen. Hvis man observerer drivgods på havet og skønner det er til fare for skibsfarten, bør man rapportere dette til Lyngby Radio, der så udsender en ”NavigationalWarning”til skibsfarten. Det er heller ikke usædvanligt, at hele containere tabesoverbord i dårligt vejr, og disse kan forurette stor skade på undervandsskroget, skibsskruer og ror, også på større skibe. Når du sejler tæt på kysten (især om natten eller usigtbart vejr), skal du også være opmærksom på bundgarnspæle, der ofte kan strække sig et par hundrede meter ud fra kysten, eller mere. Flydende garn kan være sildegarn, ørredgarn og laksegarn. Disse kan lave skader på din skibsskrue, skrueaksel (og stoppe skruen helt) samt ror og rorstamme. Flydegarn kan være op til 45 m lange. Flydegarn er markeret med to små bøjer og du bør aldrig passere mellem to bøjer (makkerbøjer).

15. Sømandskab – forholdsregler ved dårlig vejr • Man skal altid tage en vejrudsigt for det farvandsområde, man planlægger at sejl i. Skulle man mod forventning komme ud i kraftig vind eller storm, skal man træffe en række forholdsregler (gøre søklar) , både navigatorisk og sømandsmæssigt ombord. • Reb evt. sejl (formindsk sejlføring) før stormen rigtig sætter ind, eller sæt stormsejl. • Luk/tjek alle luger, koøjer, døre, åbninger, søventiler, luftventiler (hvor søvand kan komme ind) osv. • Tjek maskinen, brændstof, pumpemateriel, ankre osv. • Tjek redningsudstyr og nødraketter er tilgængelig og klar • Gør søklar på dæk og om læ, dvs. enten stuve eller fastsurre alle løse genstande. • Bær redningsveste og brug livliner på dækket. • Begræns eller forbyd færdsel på fordæk m.v. • Søg mod smult farvand hvis muligt, havn, læpladser osv. Pas dog på med ikke at gå for tæt på kyst med pålandsvind i tilfælde af motorstop eller du ikke har tilstrækkelig motorkraft. • Rid stormen af på en hensigtsmæssig kurs, såfremt farvandsgeografien tillader dette. • Bevar roen og overblikket, skippers opførsel er altafgørende i sådanne situationer.

16. Sømandskab – klamper

17. Sømandskab – fortøjning til pullert og ringe Ved at fastgøre sin fortøjningstrosse (øje) ”under” de andre trosser, kan man lade gå en hvilken som helst trosse først og vilkårligt. Fortøjningsringe med fortøjningspæl. Fortøjningspullert, 3 ”ottetaller” afsluttet med en ”lås” holder!

18. Praktisk sømandskab - knob og stik Når du sejler (såvel sejlbåd som motorbåd) kan du ikke undgå at have med tovværk at gøre. Tovværk anvendes i rigningen, sejlføring, hejsning af signalfigurer og flag, til slæbning af andet skib, til sømandsarbejder generelt og især til fortøjning af skibet. Der er mange knob og stik til særlige formål. Nogle er knob og stik uundværlige og nogle er ”pynteknob- og –stik”. Forkert brug af stik kan medføre at tovværket ikke holder eller at båden ikke er korrekt fortøjet, hvorfor ukorrekt omgang med tovværk kan medføre alvorlige personelskade og materielskader. Til den praktiske prøve skal du kunne mindst fem knob og stik, som du kan klare dig med i næsten alle situationer!

19. Praktisk sømandskab - knob og stik Grundbegreber Tamp, fast part, bugt Almindeligt knob Flamsk knob (8-tals knob), anvendes ofte som ”stopper” på en tamp, så tovværket ikke løber ud gennem en talje eller et øje.

20. Praktisk sømandskab - knob og stik Råbåndsknob bruges overalt, når man skal binde to reb (af samme tykkelse) sammen. Knobet er stærkt, og løsnes let, selvom det har været udsat for stor kraft. Flagknob, benyttes til at sammenbinde reb af forskellige tykkelser, hvor et råbåndsknob ville glide fra hinanden. Ofte brugt ved fastgørelse af flag til flagline. Dobbelt flagknob, giver ekstra beskyttelse mod at omgås, samt er lettere at løsne ved hårdt træk.

21. Praktisk sømandskab - knob og stik • Dobbelt halvstik, holdbart stik, som ofte anvendes ved fortøjninger, om pæl eller pullert Rundtørn og dobbelt halvstik om egen part, let og pålideligtknob med stor strækstyrke og nemt at løsne. Pælestik anvendes ofte ved fortøjninger m.v., da stikket kan lægges over en pæl eller en pullert, uden at løkken strammes. Det kan derfor let tages af pælen, og flyttes til en anden. Stikket er stærkt, og kan let løsnes, selvom det har været udsat for stor kraft