Lektion 6 Fuldkommen konkurrence som benchmark…

1. Lektion 6 Fuldkommen konkurrence som benchmark… 0. Meddelelser • Økonomiske (mikro)nyheder • Repetition • Dagens pensum • Prøven/Opgaver • Næste lektion • Hvad får I i eksamensspørgsmål i? (Hver gang?)

2. 0. Meddelelser • Afløsningsopgave på nettet, aflevering elektronisk, senest d. 30.10, kl. 7.30 eller i papir, d. 28.10 (grundig gennemgang tirsdag, d. 4.11) • Når jeg stiller spørgsmål – prøv at svare noget selv først – i hovedet… • Udkast til slides på hjemmeside nyttigt? • Prøven?? (se noter)

3. 0. Meddelelser • ’Jeg synes, at det har været godt, at få det opfrisket med nogle spørgsmål, da der er mange begreber og sammenhænge man skal holde styr på.’ • Så resten får den i dag… • Mindre ændringer i slides – men mest kosmetik og få forbedringer 

4. 1. Økonomiske nyheder • ’Danske aktier styrtdykker’ (mandag) – og tirsdag… • Hvorfor tæt på et fuldkommen konkurrencemarked? Hvilke forudsætninger opfyldt? Hvilke ikke? • ’Massivt kursusfald på de internationale børser’ (mandag)

5. 1. Økonomiske nyheder • ’Kunderne risikerer højere renter’ • Hvorfor? • Øgede omkostninger til redningspakken (obs! = flytte udbudskurven til venstre) • ’Det første offer for hele denne krise er alle de virksomheder, som nu enten skal betale højere renter i almindelighed eller som får lukket deres kassekreditter’ = kreditrationering

6. 1. Økonomiske nyheder • ’der har været stor risiko for en egentlig kreditklemme, som kan ramme ellers sunde virksomheder’ – Lars Løkke om redningsplan • Finanskrisen skaber dødelig familietragedie – i USA…

7. 1. Økonomiske nyheder • "Der breder sig en forhåbning om en koordineret rentenedsætning inden for alt for lang tid," siger Bjarke Østergaard, aktierådgivningschef i Nordea, til borsen.dk (mikro og makroøkonomien spiller sammen) • Rentesænkning på trods af relativt høj inflation!

8. 1. Økonomiske nyheder • Olieprisen faldet til 90 dollar… • På vej op pga. spekulation… • Fødevarekrisen afblæst • Produktionen er øget = øget udbud • Der har været spekulation – afblæst pga. finanskrisen => øget udbud • Passer de spekulationsforklaringer?

9. 2. Repetition Diskuter følgende udsagn: 1. ’Monopolistisk konkurrence er skadeligt for samfundet. På kort sigt er priserne for høje, og der er udnyttet kapacitet. På lang sigt er der også spild pga. uudnyttet kapacitet. Hvorfor finder vi os i det?’

10. 2. Repetition • ’Sludder. Monopolistisk konkurrence findes stort set ikke i virkeligheden.’ 3. ’Jo, den gør. Men det er oligopoler, der praktiserer noget, der minder om den type af konkurrence (har mærkevarer og kan øge produktionen og holde en lavere pris, hvis de ville)’

11. 2. Repetition 4. ’Oligopolistisk konkurrence er også skadelig. Der produceres for lidt, og priserne er for høje. Den knækkede afsætningskurve viser, at oligopoler ikke kunne drømme om at sænke priserne – selv når de har mulighederne for det.’

12. 2. Repetition 5. ’Prisdiskrimination findes kun, når der er tale om ens varer med forskellige pris. Der kan kun være forskellige priser, fordi der i virkeligheden er tale om forskellige varer/serviceydelser (’det udvidede produkt’). Derfor findes prisdiskrimination slet ikke i virkeligheden’

13. 2. Repetition 6. ’Sludder – ved at sætte forskellige priser på det samme produkt skaber producenten forskellige produkter… Hvis hun ikke gjorde det, ville det være det samme produkt. Derfor sker der faktisk prisdiskrimination i virkeligheden’.

14. 3. Pensum • Først lidt om kurver igen, igen… • 6 gennemgås med vægt på én af dem • Ser bort fra: • Edgeworth-boks og indifferensdiagrammer • Har selv kun brugt det til at forstå Edgeworth-boks… • Walras-ligevægt og general ligevægt • MTS, differentialeregning osv. • Hvorfor? Se slide 47…

15. 3. Pensum • Lærer I noget af de værktøjer? • Signalerer noget om, hvordan økonomer tænker • Vil introducere produktionsmuligheds-kurven, fordi den er central for, hvordan økonomer tænker, og den kan anvendes tankemæssigt (lidt) på virkeligheden

16. 3. Pensum • Hvad signalerer kurverne og matematikken ellers? • Producenters og forbrugers frie valg • At man frit kan vælge mellem varebundter og kombinationer af kapital og arbejde • At alle maksimerer • At det giver mening at tænke i ligevægte (ikke en selvfølge jf. boligmarkedet)

17. 3. Pensum • Fysisk byttevareøkonomi, hvor penge blot er slør • Forestillingen om, at der kan være ligevægt på alle markeder på samme tid (U=E) (en heroisk antagelse…) • Teoretiske argumenter for, at markedet virker som en fordelings(allokerings)-mekanisme via priserne – måske det vigtigste budskab

18. 3. Pensum • Et forsøg på at forstå den usynlige hånd • Velfærdskommissionens 40-80 års fremskrivninger på forsørgerbyrden osv. bygger på generelle ligevægtsmodeller = urealistiske

19. 3. Dagens pensum • Hvad er en produktionsfaktor? (Nævn mindst tre) • Hvad er realløn? W/P = lønnens købekraft 3. Hvad bestemmer efterspørgslen efter arbejdskraft under FK? Jo lavere løn, jo større efterspørgsel, fordi en lavere løn => at mindre produktiv arbejdskraft (lavere MP) kan anvendes (fig 1 a og b)

20. 3. Dagens pensum 4. Hvad bestemmer udbuddet af arbejdskraft under FK? Jo højere realløn, jo større udbud (afvejning af fritid ift. indkomst) – arbejde alene et middel til at opnå indkomst 5. Hvad bestemmer reallønnens størrelse under FK? (Fig. 3) Alene udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft

21. 3. Dagens pensum 6. Hvorfor er figur 3, p. 121 central? • den økonomer har i baghovedet, når de foreslår arbejdsmarkedsreformer • derfor kap. 5 i BØ skeptisk overfor minimumslønninger og fire års ret til dagpenge • bygger på en række ’restriktive’ antagelser

22. 3. Dagens pensum 7. Hvorfor passer dagpenge, mindsteløn-ninger og fagforeninger ikke ind i fig. 3’s univers? Fordi man herved søger at styre løn(pris)dannelsen i stedet for at overlade det til udbud og efterspørgsel

23. 3. Dagens pensum 8. Hvordan kan vi – alligevel - diskutere effekten af dagpenge,(for) høje mindstelønninger (minimalpriser) og fagforeninger v.hj.a. fig. 3? - hvordan kan man med lidt ændringer få arbejdsløshed med i den figur? - hvilke politik-anbefalinger følger af den ændrede figur ift. dagpenge osv.?

24. 3. Dagens pensum 9. Hvilket arbejdsmarked er det egentlig, vi snakker om? Uklart. Men det er mikro og må derfor være delarbejdsmarkeder. Men økonomer tænker om arbejdsmarkedet som helhed på denne måde. For lidt teori om arbejdsmarkedet. (BØ empiri = deskriptivt)

25. 3. Pensum 10. Hvorfor bestemmes reallønnen af udbud og efterspørgsel? • En af de restriktive antagelses. • Pengelønnen på arbejdsmarkedet – inflationen bestemmes af hele økonomien => reallønnen vanskelig at styre… => modellen har forklaringsproblemer • Kan bruges som ’benchmark’

26. 3. Dagens pensum 11. Hvad er fordelen og ulempen ved minimal- og maksimalpriser? Kan analyseres ved et simpelt udbuds- efterspørgselsdiagram. ’Kunstigt’ lave (max.) priser giver overskudsefterspørgsel. - kan løses ved subsidier, der øger udbuddet ’Kunstigt’ høje (min.) priser giver overskudsudbud - kan løses ved støtteopkøb

27. 3. Dagens pensum 12. Er der andre ulemper? Man forstyrrer markedsmekanismen og får en anden allokering (fordeling) af ressourcerne – det kan føre til, at ineffektive virksomheder overlever, eller at der produceres varer, der egentlig er for dyre at producere….

28. 3. Dagens pensum 13. Hvad er en eksternalitet? Forurening den mest typiske (negative) eksternalitet: • Når omkostninger (negative e.) og fordele (positive e.) ved en transaktion/produktion ikke (kan) afgrænses til køber og sælger • Markedet er referencepunktet (benchmark) – forurening er ’eksternt’ – ikke prissat • Omsættelige forureningstilladelser = internalisering

29. 3. Dagens pensum 14. Hvilke type af eksternalitet er en udendørskoncert, som generer naboer til koncerten, og som man kan se og høre gratis uden for hegnet?

30. 3. Dagens pensum 15. Hvad sker der, når der pålægges en stykafgift? Prisen øges tilsvarende, hvilket grafisk illustreres ved en forskydning af udbudskurven parallelt mod venstre. Rammer både forbruger og producent – alt afhængig af udbuddets og efterspørgslens priselasticitet

31. 3. Dagens pensum 16. Hvad er overvæltningsgraden ved en afgift? Overvæltningsgraden udtrykker i hvilken udstrækning, forbrugeren rammes – afhænger af hældningen på udbuds/efterspørgselskurven (jf. fig 5). Hvis der ikke er nære substitutter rammes forbrugeren (= stejl efterspørgselskurve)

32. 3. Dagens pensum 17. Hvad er paretooptimalitet (p.o.)? Der er paretooptimalitet, når det ikke er muligt at producere og forbruge mere ’effektivt’, og der er forbrugersuverænitet. • Når man kun kan stille nogle bedre ved at stille andre værre. • Fuldkommen konkurrence indebærer paretooptimalitet (kan påvises).

33. 3. Dagens pensum 18. Hvad er effektivitet/efficiens og forbrugersuværenitet? • Produktionen er effektiv, når der profitmaksimeres og pris = MC • Forbruget er efficient, når der nyttemaksimeres • Forbrugersuverænitet er, når producenterne kan opfylde forbrugernes behov (præferencer) • Bemærk antagelse om ’ens forbrugere’…

34. 3. Dagens pensum 19. Hvorfor er det ikke paretooptimalt at have monopoler? Fordi monopoler er ineffektive (dødvægtstab) => mindre produktion til højere pris => mindre nytte til forbrugerne. Kun hvis pris = MC => paretooptimalitet (argument for at nationalisere private monopoler)

35. 3. Dagens pensum 20. Hvilke konsekvenser har p.o. for indkomstfordelingen? • P.o. er altid ved en given indkomstfordeling. • Indkomstfordelingen kan ikke ændres uden at forværre det for nogen. • Der kan være p.o. ved meget skæve indkomstfordelinger. • P.o. ikke nødvendigvis politisk ønskværdig eller ’retfærdigt’.

36. 3. Pensum 21. Hvad skal man kunne sige til eksamen om pareto-optimalitet? ’Når man kun kan stille nogle bedre ved at stille andre værre’ (eller omvendt) 22. Konsekvenser for økonomisk politik? Her stiller man altid nogle værre for at stille andre bedre. Men kan undgås ved vækst per hoved (teknologiske fremskridt)

37. 3. Dagens pensum 23. Hvad er et rent offentlig gode? (Kontinuum) Et eksempel er militæret. Militæret er ikke: • rivaliserende – mit forbrug går ikke fra en anden – udgiften ved at forsvare en ekstra dansker er 0 • ekskluderbart – man kan ikke forhindre nogen i at forbruge det (af praktiske og moralske årsager) – vi overlader dig til tyskerne…

38. 3. Dagens pensum 24. Diskuter om følgende er rene offentlige goder (brug figuren på næste side og forklar dine svar) • Bøger på biblioteker • Praktiserende læge • Motorveje • Utrafikerede landeveje • Brandvæsen • Politi

39. 3. Dagens pensum

40. 3. Dagens pensum 25. Hvor meget af et offentligt gode skal der udbydes/produceres? • Skal Aalborg have et musikhus? I Århus spurgte man om betalingsvillighed.. Målingsproblemer… • En politisk beslutning. Men en økonomisk rettesnor er, at ’forbrugernes samlede vurdering af godet skal være lig samfundets samlede omkostninger ved at udbyde godet’ (p. 147)

41. 3. Dagens pensum 26. Hvad er markedsfejl? (market failure) • monopoltendenser • overudnyttelse af ressourcer, der kan bruges af alle, men ejes af ingen (frisk luft) • eksternaliteter • underforsyning af offentlige goder Generelt: når markedet er ineffektivt, producerer uønskede resultater og ikke dækker behov

42. 3. Dagens pensum 27. Hvilke af følgende er markedsfejl? - lavkonjunktur - overophedning af økonomien - for hård konkurrence - forurening - den aktuelle finansielle krise

43. 3. Dagens pensum 28. Hvad er politiske fejl (government failure)? • Beslutninger truffet på et mangelfuldt beslutningsgrundlag • Varetagelse af bestemte interessegruppers interesse – maksimerer stemmer frem for effektivitet • Når man ikke er i stand til at afvikle efterlønnen

44. 3. Dagens pensum 29. Hvilke af følgende er government failure? • At marginalskatterne sættes så højt, at arbejdskraftsudbudet falder voldsomt • At en midlertidig orlovsordning ikke kan afskaffes af politiske grunde • At en regering undlader en nødvendig økonomisk opstramning lige inden et valg (fortsættes)

45. 3. Dagens pensum • At kartoffelkuren (en finanspolitisk opstramning i 1987) virkede mere voldsomt end antaget • At en regeringen gør det helt rigtige, men timingen er forkert • At arbejdsløsheden stiger som følge af en stram finanspolitik • Den aktuelle finansielle krise

46. 4. Prøve/Opgave Øvelseshæftet: Opgave 2, p. 28 (forklar svaret) Opgavehæftet: Opgave 2, p. 76

47. 5. Næste lektion • Handelsteori og handelspolitik. NØ kap. 17-19 • Fokuser på teorien om de komparative fordele (165-69), faktorprisudlignings-teoremet (177, 179), få styr på fordele og ulemper ved forskellige typer af handelspolitik GOD EFTERÅRSFERIE!!

48. 6. Hvad får I eksamensspørgsmål i? • Arbejdsmarkedskurven • Minimal- og maksimalpriser • Eksternaliteter • Offentlige goder • Markedsfejl • Politisk fejl • (Pareto-optimalitet??)