Foderets fordøjelse og omsætning

1. Foderets fordøjelse og omsætning

2. Oversigt over NorFor Plan

3. Kemisk fraktionering af foderet

4. Vomnedbrydning af foderet • Principperne fra AAT/PBV systemet anvendes på alle foderfraktioner • Anvendes både til protein og energi vurdering

5. In sacco nedbrydning af foder i vom i kd pd Y(t) = s + pd x (1-e-kd x t) s

6. Effektiv vomnedbrydningsgrad af en foderration • Effektiv vomnedbrydningsgrad beregnes for opløselige og potentielt nedbrydelige foderfraktioner • Bestemmes ud fra: • Hvor stor andel af foderrationen der er potentielt nedbrydelig • Nedbrydningshastigheden af den potentielt nedbrydelige foderfraktion • Passagehastighed ud af vommen for den potentielt nedbrydelige foderfraktion

7. Bestemmelse af effektiv nedbrydningsgrad i vommen • Hvor: • pni = potentielt nedbrydelig foderfraktion • nhi = nedbrydningshastighed i vommen for pni • phi = passagehastighed ud af vommen for pni Anvendes ikke til NDF i grovfoder (partikler > 6 mm), hvor 2 pool system gælder

8. Hvad påvirker passagehastigheden? • Størrelsen af foderrationen, kg tørstof pr. dag • Reelt er det kg tørstof pr. kg vægt • NDF i rationen, g pr. dag • Reelt er det NDF pr. kg vægt • Dyrets vægt • Andel grovfoder i rationen

9. Passagehastighed og foderoptag

10. Foderniveauets indflydelse på passage-hastigheden og den effektive nedbrydningsgrad

11. Passagehastighed og grovfoderandel

12. Eksempel på passagehastigheder og opholdstider i vom11 kg TS grovfoder og 9 kg TS kraftfoder 8 t 16 t 21 t 47 t

13. Nedbrydning af NDF fra grovfoder • I vommen er der en selektiv tilbageholdelse af NDF fra grovfoder • Det betyder at man må benytte en to-pool model til at beskrive nedbrydeligheden af NDF fra grovfoder • Den første pool består af store partikler som ikke kan passere ud af vommen mens den anden pool består af små partikler som kan passere ud af vommen • I begge pool sker der en mikrobiel nedbrydning af NDF

14. Nedbrydning af NDF fra grovfoder kd kd MRT2 60 % Små partikler MRT1 40 % Store partikler kp1 kp2 EFD = pd NDF(kd NDF/(kd NDF + kp1))*(1+(kp1/(kd NDF + kp2)))

15. Sukker og stivelse i rationen Påvirker vommiljøet og de cellulolytiske mikrober Vomnedbrydeligheden af NDF

16. Korrigering af nhNDF • Udviklet et udtryk for vombelastning

17. VBT omregnes til korrigeringsfaktor for nhNDF

18. Virkning af stivelse og restCHO på fordøjeligheden af NDF

19. Eksempel på virkningen af at bytte roepiller med byg på VBT og forskellige NDF parametre

20. Repetition af vomnedbrydning • Mere detaljeret fraktionering af foderet • Nedbrydningshastighed skal angives for opløselig protein, stivelse og restCHO samt potentielt nedbrydeligt protein, stivelse og NDF • Variabel passagehastighed beregnes afhængig af dyr og foderration for 5 forskellige ”næringsstoffer” i vommen • Vommiljøet påvirker NDF nedbrydningen

21. Mikrobiel proteinsyntese i NorFor Plan • I AAT/PBV-systemet syntetiseres 179 g mikrobielt protein pr. kg fordøjet CHO • I NorFor Plan beregnes mikrobielt protein ud fra vomfordøjet organisk stof • Yderligere justeres for: • Foderniveau • Foderrationens sammensætning • Forskellige energibidrag fra næringsstofferne

22. Mikrobiel proteinsyntese • Øget foderniveau øger passagehastigheden • Øget passagehastighed øger syntesen af mikrobielt protein, fordi: • Der er mindre energitab til vedligehold af vommens mikroorganismer • Færre mikroorganismer fordøjes af protozoer

23. Mikrobiel proteinsyntese Forskellene skyldes dels foderniveau og dels rationens indhold af letfordøjelige kulhydrater

24. Mikrobiel proteinsyntese • Stigende andel af let omsætteligt CHO reducerer syntesen af mikrobielt protein, fordi: • Amylolytiske bakterier har et højt vedligeholdsniveau • Cellulolytiske bakterier har et lavere vedligeholdsniveau

25. Varierende mikrobiel effektivitet

26. Mikrobiel proteinsyntese • Energi til mikrobiel proteinsyntese beregnes ud fra vomfordøjet organisk stof • Nedbrudt CHO og glycerol sættes til 100% • Nedbrudt protein sættes til 50% • Forgæringsprodukter fra ensilage sættes til 12,5%

27. Virkning af forgæringsprodukter

28. Betydning af forgæringsprodukter Dårlig græsensilage God græsensilage

29. Passagehastigheden varierer med foderniveau og foderrationens sammensætning • Påvirker den mikrobielle proteinsyntese • Påvirker nedbrydningsgraden af protein • Påvirker mængden af fordøjet CHO – både af cellevægskulhydrater og af stivelse

30. Varierende AAT værdi

31. Beregning af PBV i NorFor Plan • PBV beregnes som forskellen mellem nedbrydning af protein og den mikrobielle proteinsyntese i både AAT/PBV-systemet og i NorFor Plan • NorFor Plan har 3 betydelige ændringer • Nedbrydningsgraden afhænger af foderniveau • Den mikrobielle proteinsyntese varierer • Recirkuleringen er fast 4,6% af proteinet i foderet

32. Varierende PBV værdi

33. Tyndtarmsfordøjelighed • Protein og stivelse som for AAT/PBV-systemet, dvs. der skal angives ufordøjeligt protein og stivelse • Fedtsyrefordøjeligheden varierer med fedtsyreoptag, fra DJF rapport nr. 53 • Fordøjeligheden af mikrobielle næringsstoffer er konstant • Endogent protein er konstant 60%

34. Tyndtarmsfordøjelighed af ikke vomnedbrudt protein og stivelse

35. Varierende fedtsyrefordøjelighed

36. Tyndtarmsfordøjelighed af mikrobielt organisk stof • Mikrobielt protein = 85% • Mikrobielle aminosyrer = 85% • Mikrobielt råfedt = 85% • Mikrobielt stivelse = 90% • Mikrobielt restfraktion = 0%

37. Udskillelse af endogent protein i tyndtarmen 3x30 g udskilles i tyndtarmen 30 gram endogent protein pr. kg duodenal OM flow Reabsorption: 60%

38. Aminosyreindhold i: • Mikrobielt protein = 73% • Unedbrudt foderprotein = oprindelig foderprotein (tabelværdi) • Endogent protein = 50%

39. Aminosyrer i unedbrudt foderprotein

40. AAT i rationen = mikrobielle aminosyrer + unedbrudte foderaminosyrer + endogene aminosyrer

41. Hvad kommer til tyktarmen? • Næringsstoffer fra foderet som ikke er blevet fordøjet i vommen eller tyndtarmen, samt af endogent og mikrobielt organisk stof som ikke er blevet fordøjet i tyndtarmen • I tyktarmen sker der en mikrobiel nedbrydning • Koen kan udnytte energien fra fermenteringen, men ikke det mikrobielle protein

42. Hvad udskilles i gødningen? • Ufordøjede foderfraktioner, mikrobielt organisk stof og endogent protein • Dette danner grundlag for beregning af den totale fordøjelse (tilsyneladende) af forskellige næringsstoffer og dermed for for beregning af omsættelig energi og derefter af nettoenergi til laktation, NEL

43. Beregning af rationens energiværdi • Baseret på nettoenergi til laktation (NEL, MJ) efter Van Es, 1975 og 1977, dvs. det hollandske system • Omsættelig energi (ME) beregnes ud fra rationens tilsyneladende totalfordøjelighed af næringsstofferne råprotein, råfedt, stivelse, NDF, restCHO og forgæringsprodukter bestemt i NorFor Plan

44. Beregning af bruttoenergi • BE = (24,1*CP + 36,6*CFat + 18,5*CHO)/1000 Hvor: • BE = bruttoenergi, MJ/kg ts • CP = råprotein, g/kg ts • CFat = råfedt, g/kg ts • CHO = kulhydrater, g/kg ts. Beregnet som organisk stof-(råprotein+råfedt

45. Beregning af omsættelig energi • ME = (18,0*tdCP + 37,7*tdCFat + 14,5*(tdCHO-sukker) + 13,9*sukker)/1000 Hvor: • ME = omsættelig energi, MJ/kg ts • tdCP = total fordøjet råprotein, g/kg ts • tdCFat = total fordøjet råfedt, g/kg ts • tdCHO = total fordøjet kulhydrat, g/kg ts

46. Beregning af nettoenergi • Nettoenergi til laktation NEL = 0,60*[1+0,004*(q-57)]*ME Hvor: • NEL = Nettoenergi til laktation, MJ/kg ts • q = energikoncentrationen i rationen, ME/BE

47. Virkning af øget foderniveau

48. Nu er vi igennem modellen ! • Har fået beregnet fordøjeligheden af næringsstofferne, hvor vi tager højde for den aktuelle fodringssituation • Derudfra har vi fået beregnet • Nettoenergi til laktation, NEL målt i MJ • AAT forsyningen • PBV for rationen