Eksempel på energirenovering Langkærparken, Tilst 2010

1. Eksempel på energirenoveringLangkærparken, Tilst 2010

2. Kontorer i Århus, København, Sønderborg og Oslo • Esbensen A/S • 30 år med lavenergi • Integreret Energi Design • Energi- og miljøvenligt byggeri • VVS- og ventilationsanlæg • Elektriske installationer • Indeklimaforhold • Solenergianlæg • Økologisk byggeri • Køleanlæg, maskin- og procesinstallationer • Fjernvarme- og naturgasinstallationer www.esbensen.dk

3. Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam • Esbensen A/S • 30 år med lavenergi • Integreret Energi Design • Energi- og miljøvenligt byggeri • VVS- og ventilationsanlæg • Elektriske installationer • Indeklimaforhold • Solenergianlæg • Økologisk byggeri • Køleanlæg, maskin- og procesinstallationer • Fjernvarme- og naturgasinstallationer DAGSLYS BRAND PROGRAMMERING TERMISK INDEKLIMA VENTILATION Integreret energi design (IED) er en notation for en proces som skal sørge for at skabe sammenhæng mellem form, funktion, arkitektur og energiforbrug. KØLING www.esbensen.dk

4. Bæredygtighed fra enfamiliebolig til byplanlægning Carlsberg-grunden CO2 neutral bydel i København Project Zero, bæredygtig masterplan, Sønderborg havn Dahl advokater Viborg- Lavenergi klasse 1 kontorbyggeri Bolig for livet – 0 kr i energiregning www.esbensen.dk

5. ENERGY RENOVATION OF LANGKÆRPARKEN Amdi Schjødt Worm

6. Potentialet i offentlige / almene boliger i Danmark • 40 % af det totale energiforbrug i Danmark kommer fra bygninger • 20 % af alle boliger i Danmark er almene / offentlige boliger (i alt 500000 lejligheder) • Stort potentiale for energibesparelser

7. Langkærparkens historie • Bygget i 1969-1971 • 35 blokke • 860 lejligheder i 3 etager • Renoveret i 1990 • Ingen tomme lejligheder • AL2Bolig • Energirenoveringen er en del af en samlet masterplan for området • Projektet er ment som et testprojekt der skal danne erfaringer til renovering af den samlede masterplan • Sydjyllandsplanen (16000 tilsvarende lejl. I DK)

8. Plan for energirenoveringsprojektet • 4 projekterudbydet = 4 forskelligeenergiklasser • Alle 4 energiklasserprissættesaf en hovedentreprenør • AL2 Bolig vilvælge 1 af de 4 scenariertiludførsel. Ambitionenerenergiklasse “0” • Efterrenoveringen vi derblivemåltpåsåvel den renoveredebygningsom en referencebygning. • Evaluering og afrapporteringer en del afdetsamledeprojekt

9. Energi klasser Existing energy consumption

10. Tilsvarende Co2-udledning Existing building

11. Overordnet tidsplan for klimaprojektet

12. AL2Boligs oplæg til deltagerne. • Samme udgifter som tidligere: • Lavere udgifter til energiforbrug • Større udgifter til husleje • AL2 boliger hjælper beboeren med at flytte ud og ind igen! • Hvis du ikke vil have den nye lejlighed er det også en mulighed • Beboeren kan være med til at bestemme sin egen indretning ud fra forskellige forslag. • Al2boligs erfaringer med renoveringsprojekter har været vigtige

13. Arbejdsmetode i projektet • Integreretproces • Organisationenersuplleret med eksternerådgivere (advisory board) • Integreretenergi Design • Workshops • Rådgivere og AL2Bolig harfokuseretmegetpåkommunikationtilbeboere: • Lavet en avis omkringklima-projetet • Informationsmøder • Banketpådøre • Harvalgt en blok med stor representation fra AL2-bestyrelsen (“show the way”)

14. Generelt i alle 4 scenarier • “Coating princippet” • Optimere klimaskærmen i alle 4 scenarier: • Isoleringstykkelsen • Forbedring af kuldebroer • Fokus på lufttæthed • Udvendig solafskræmning af hensyn til indekliamet

15. Scenarie 1 – Standard (BR08) • Omkring70 kWh/m2 år • Ekstra isolering af ydervægge, tag, dele af terrændæk. • Opgradering af vinduer til en U-værdi på 1,7 W/m2*K • Nyt mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding • Udsugning fra køkkener via emhætte med erstatningsluft Energy classes

16. Scenarie 2 – Lavenergi klasse 2 • Omkring 50 kWh/m2 år • As ved standard Br08 men med bedre U-værdier fx 0,12 W/m2*K på ydervægge, og tag på 0,08. • Vinduer med U-værdi på 1,3 • Undersøgelser omkring afkobling fra fjernvarme Energy classes

17. Scenarie 3 – lavenergi klasse 1 • Omkring. 30 kWh/m2år • Isoleretsom LEk2 • Vinduer med u-værdierpå 0,9. • Implementeringafsolceller (ca. 4 m2 pr. apartment) • Implementeringafsolvarme (totalt ca. 50m2) for brugsvand og rumopvarmning • Mere effektivvarmegenvinding og lavereelforbrugtillufttransport. • Alternativbrugaffjernvarme ( evt. somlavtemperatur). Energy classes

18. Scenarie 4 – Lavenergi klasse “0” • Omkring. 18 kWh/m2 år. • Isoleret som LEK 1 • Implementering af solvarme som i LEK1 • Implementering af solceller (ca. 10 m2 pr. appartment) • Undersøgelser af alternative måder at udnytte fjernvarme. Energy classes

19. Optimeringsproces indeklima • Lettere tendens til overophedning i lavenergi-byggeri • Undersøge effekt af solafskræmning • Brug af naturlig ventilation • Altanens indflydelse • Dynamisk bygningssimulering i BSIM 2002 • - Timer / dag med solafskærmning • - Manual / automatisk reguleret • - Nødvendig mængde af naturlig ventilation ( Contam) • - Altanernes effekt på indeklima med højisolerede vinduer mellem lejlighed og altan

20. Optimeringsproces - indeklima • Undersøgelser af temperatur på altan om vinteren. • Betydning af kuldebro mellem lejlighed og altan • Kondensrisiko?

21. Optimeringsproces - indeklima • Undersøgelser af temperatur på altan og i lejligheder om sommeren. • Hvor varm bliver altanen? • Temperaturer i lejligheden?

22. Optimization proces cold bridges– an example • Varmetab gennem kuldebroer • Følsomhedsanalyser – hvad har betydning for kuldebroens størrelse? • Hvor er kuldebroen placeret? • Brug af materialer med lavt energi indhold i fremstillingsfasen og i “drift”. • Brug af materialer med lav varmeledningsevne

23. Optimering – lavenergi - almentbyggeri • Isolering mellem stuelejlighed og kælder • Isolering mellem lejligheder af hensyn til støj og tab mellem lejligheder • Høje g-værdier for udnyttelse af direkte solindståling – også i lejlighederne • Mekanisk ventilation som nødvendighed grundet lav infiltration • Løsninger med meget lav grad af vedligehold • Tekniske løsninger der er let gennemskuelige for servicepersonalet

24. Energi-principper

25. Nye facader Facade mod øst Facade mod vest

26. Sydgavl

27. Primær forsyningskilde– fjernvarme • Langkærparken ligger i et fjernvarmeområde forsynet af Affald Varme Århus • Ingen / svært gennemskuelige regler for afkobling til fjernvarme ved energirenoveringer. • Det er en udfordring for energirenoveringer hvis de er placeret i et område med fjernvarme, pga sammensætningen i fjernvarmeprisen med en fast del og en variabel del • Variable udgifter (proportional med energiudgifterne) • Faste udgifter der ofte fastsættes på baggrund af m2 opvarmet etageareal eller ud fra effekt med baggrund i m2.

28. Primær forsyningskilde– fjernvarme • Indikationer på at AVÅ har planer om at tilbyde lavtemperatur fjernvarme i fremtiden • AVÅ har vist interesse for at bruge langkærparken som forsøgsprojekt for nye afregningsordninger • Fire principper har været diskuteret: • Fjernvarme med traditionelt temperatursæt, men med lavere fast afregningspris pga. lavere effektbehov. • Fjernvarme med T = (60/40)° C og reducerede effekter • Fjernvarme med udnyttelse af returvarmen • Fuldstændig afkobling fra fjernvarmen

29. Primær forsyning - fjernvarme • Fjernvarmesammenlignet med andreforsyningsformer over 20 år. (nuværendeafregningsform)

30. Primær energiforsyning - fjernvarme • Fjernvarme sammenlignet med andre forsyningskilder (ny afregningsform)

31. Erfaringer og barierer • Centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding (rotorveksler) • Opvarmning med fjernvarme forberedt til lavtemperatur (50 /35) radiatorer og gulvvarme i badeværelser • Ydervægge med 0,12 i U-værdi; tag med 0,08 i U-værdi. • Velisolerende vinduer med U-værdi 0,9 og g- værdi 0,58. (jern fattigt glas) • Altaner også velisolerede mod det fri af hensyn til den fremtidige brug • Vindues rammer i GRP og sålbænke i GRP • Polykrystallinske solceller med virkningsgrad på ca. 14%. (0,146 KWp/m2) • Udvendig manuelt styret solafskræmning Løsninger

32. Erfaringer og barierer • Opvarmningsform afhængig af fast / variabel fordeling på fjernvarmepris • Varmeværkets villighed til at indgå i dialog om takststrukturer. • Lav fast afregningspris på fjernvarme kræver omtanke i brugsvandsdimensionering. Brugsvandets effektbehov må ikke blive dimensionsgivende. • Med lav fjernvarmepris forringes solvarme-rentabiliteten markant. • Skydepartier med lav u-værdi og høj lufttæthed kan være svære at finde på markedet. • Tilførsel af erstatningsluft til emhætte (særligt i små lejligheder med høj tæthed) • Pladskrav og føringsveje.

33. Konklusioner • For at opnår en succesfuld renovering af alment byggeri, er det meget vigtigt at: • Beboerne får mere end “blot” en energirenovering. (fx en forbedring af lejlighederne) • Kommunikation med beboerne , så de føler sig klædt på til at stemme ved beboervalget. (beboerdemokrati) • Energi løsninger der også kan bruges i fremtiden. (almene boliger består ofte længe)

34. Langkærparken efter renoveringsprojektet • Monitorering af klima-blok og reference-blok • Formidling af resultater til intern brug for helhedsplanen, samt eksternt i byggeriets medier.

35. Contact details Amdi S. Worm Installationsingeniør aw@esbensen.dk T: +45 8619 2400 M: +45 2125 4248