Videnskabsteori

1. Videnskabsteori Videnskabsteori er en metavidenskab – en videnskab, der undersøger det generelle grundlag for videnskab i det hele taget eller for enkelte videnskaber – fx psykologi. Det generelle grundlag for alle former for videnskab er, hvordan mennesker – som individer og samfund – skaber, tilegner sig og kommunikerer (distribuerer, overleverer) viden. Videnskab er et metodisk vejledt system af fremgangsmåder (regler, procedurer) til at skabe, tilegne sig og kommunikere viden. Hypotese (Brandom-inspireret): regler/metoder er præskriptiv (normativ) vendte praksiserfaringer. Videnskabsteoretisk forskning har derfor en empirisk og normativ komponent. bevidsthed

2. Videnskabsteori the scientific study of scientific behavior and mental processes Refleksion over kognitive og metodologiske V-betingelser (Faye 2000) V-teori V-psykologi V-filosofi præcis bestemmelse af fag-V’erne og deres indbyrdes relationer; analyse af V-udvikling (Faye) V-historie V-etik V-sociologi Undersøgelse af videnskabernes opståen, forand-ring og udvikling gennem historien V-logik Undersøgelse af etiske problem-stillinger ifm. V-forskning og anvendelse. Opstilling af V-etiske regler. Undersøgelse af former for V-ræsonnement og argumentation Undersøgelse af de sociale forhold og processer forbundet med videnskabelig forskning, uddannelse bevidsthed

3. Videnskabsteori forts. • Videnskabsteoretiske discipliner er derfor: • ontologi • erkendelsesteori (erfaringsteori, tænkningsteori, læringsteori), logik [teori af tænkningsnormer] • handlings/kommunikationsteori (historieteori [teori af kommunikative handlingssystemer], moralteori [teori af handlingsvaner], etik [teori af handlingsnormer]) • følelsesteori, æstetik [teori af følelsesnormer] Kommentar om videnskabs-æstetik: æstetik er den normative udgave af følelsesteorien. Følelser hhv. emotioner spiller en afgørende, nemlig motiverende, formidlingsrolle mellem kognition og handling. Forskning er i høj grad æstetisk motiveret – har for forskeren en høj følelsesværdi. Jeg plæderer for en videnskabsteori, der integrerer ontologiske og erkendel-sesteoretiske med æstetiske og etiske problemstillinger. bevidsthed

4. Psykologiens videnskabsteori Psykologiens videnskabsteori undersøger psykologiens erkendelsesteoretiske, ontologiske, logiske, metodologiske, æstetiske, etiske og historiske grundlag. Selvom videnskabsteori er en metavidenskab for psykologi, er den henvist til at trække på psykologisk viden for at undersøge det videnskabende adfærd og de mentale og sociale processer, der gør sig gældende inden for psykologi som videnskab. Det gælder især for psykologiske discipliner som kognitionspsykologi, udviklings-, lærings- og socialpsykologi. Hypotese: psykologiens videnskabsteori er psykologiens refleksion over sig selv. Denne refleksion har et erfaringsgrundlag i bl.a. psykologisk forskning og en normativ overbygning i form af metodologiske, logiske, æstetiske og etiske regler for videnskabelig adfærd. bevidsthed

5. Psykologi Psykologi er i sagens – psykens, bevidsthedens – natur en tværfaglig videnskab på tværs af de traditionelle grænser mellem natur-, social- og kulturvidenskab. Hypotese: psykologi er på grund af sin tværfaglighed praktisk nødt til at overskride dualismen (Descartes) mellem bevidsthed og materie eller ”trialismen” (Frege, Popper) mellem bevidsthed, materie (jeg foretrækker: fysisk og praktisk virkelighed) og information/mening. Hypotese: det må være en af en psykologisk videnskabsteoris hovedopgaver teoretisk at begrunde sammenhængen mellem bevidsthed, fysisk virkelighed og information. Opgaven forbindes med titlen bevidsthedsfilosofi. bevidsthed

6. Bevidsthed Hypotese 1: bevidsthed er ikke én ting, men mange forskellige ting eller rettere en arkitektur af forskellige bevidsthedsformer, som vi simplificerende kalder ”bevidsthed” som om det var én ting. Hypotese 2: bevidsthedsarkitekturen, dvs. arkitekturen af forskellige bevidsthedsformer er en dynamisk, netværksagtig sammensluttet og hierarkisk lagdelt kredsløbsstruktur, der rækker fra det ubevidste, underbevidste, forbevidste, kropsfornemmelsesagtige, stemningsagtige, sanselige, følelsesmæssige, perceptionelle, tankemæssige, til det selvbevidste og fællesbevidste (kommunikative). Hypotese 3 (Piaget-, Gibson- og Searle-inspireret): bevidsthed er en emergent funktion af vores krop – af hjernen, nervesystemet, det sensomotoriske system - af hele kroppen som levende system i en informationel struktureret (om)verden. Hypotese 4 (Searle-inspireret): det virkelige er ikke identisk med det fysiske forstået som ”res extensa”, og det bevidste er ikke uvirkeligt. Bevidsthed er en virkelighedsform. bevidsthed

7. Hvem vi er Vi skulle aldrig glemme, hvem vi er; og for vores slags er det en fejltagelse at tro, at alt, der eksisterer, er begribeligt for vores hjerne. Naturligvis skal vi metodologisk lade, som om vi kunne vide alt, fordi der ikke findes en mulighed for at vide, hvad vi ikke kan vide: for at kunne kende vores videns grænser, skulle vi kende begge sider af grænsen. Potentiel alvidenhed der derfor acceptabel som heuristisk hjælpemiddel, men det ville være selvbedrag at tro, den er et faktum (Searle 1993, 40) bevidsthed

8. Metodologi Searle 1993: Efter min mening er det yderst vanskeligt at undersøge mentale fænomener, og som metodologisk vejledning findes der kun den eneste universale maksime: brug ethvert redskab, der falder dig i hænderne, og bibehold ethvert redskab, der virker. (l.c., 39). Hypotese: Psykologiens tværfaglighed afføder en bemærkelsesværd metodepluralisme. Korollar: Det må være en af hovedopgaverne for en psykologifaglig videnskabsteori at finde en teoretisk begrundet struktur i denne metodemangfoldighed. Det gælder ikke mindst sammenhængen mellem terapeutiske, kliniske, rådgivende, empiriske og teoretiske metoder inden for psykologi. bevidsthed

9. Konklusion En psykologifaglig videnskabsteori (PFV) må tage udgangspunkt i psykologiens særegenhed som tværfaglig og metodepluralistisk videnskab. Psykologi er desuden den videnskab, hvor følelsesmæssige og etiske problemstillinger spiller en fremtrædende rolle – både i psykologisk grundforskning, anvendt forskning og praksis. En PFV må derfor bestræbe sig at tænke fagets teoretiske, empiriske, æstetiske og etiske problemstillinger sammen. Den teoretiske udfordring ligger her i den bevidsthedsfilosofiske problemstilling at tænke den virkelighedens fysiske, mentale og informationelle aspekt sammen. Den metodologiske udfordring ligger i at finde en teoretisk begrundbar sammenhæng i fagets metodepluralisme. Psykologifaglig videnskabsteoriforskning bør derfor efter min mening ikke bare ”oversætte” og ”tilpasse” forfabrikerede normative videnskabsteorier til psykologiens forsknings- og praksisfelt, men (også) tage udgangspunkt i den de facto foregående psykologiske forskning/praksis og dens historie/ udvikling. bevidsthed

10. Foreløbige overvejelser: Med Searle 1993 er det efter min mening ønskeligt at gøre bevidsthed hhv. ånd til en del af videnskabernes genstandsområde. Searle taler sågar om bevidsthed som et biologisk fænomen (o.c., 104). På lignende måde mener jeg, at bevidsthed skal opfattes som et virkelighedsfænomen ved bestemte organiske systemer – både individuelle og kollektive. Bevidsthed er altså en virkelighedsform, der kan og skal undersøges i forbindelse med og i forhold til alle andre virkelighedsformer. bevidsthed