Videnskabsteori for begyndere

1. Videnskabsteorifor begyndere • Kan vi overhovedet vide noget? • Er der en sand virkelighed? • Eller er alle sandheder relative? • Altså at al sandhed er ”sandhed” • Det videnskabelige paradoks: • Videnskaben søger sandheden • Videnskaben bevæger sig hele tiden fremad

2. Er der videnskabelige sandheder? • Videnskabelige sandheder er altid provisoriske • Hvordan undgås paradokset? • Dogmatisme: • Nægte at anerkende anomalier • Relativisme • Ingen absolutte sandheder • Noget er er mere sandsynligt end andet • (paradigmer, paradigmeskift)

3. Positivisme 1 • Løsningen på sandhedsproblemet: • Der er en kerne af sikker viden – ”hårde facts” • Kan det undersøges og måles (kvantificeres)? • To kilder til sikker erkendelse: • Iagttagelse (sansning) • Beregning v.h.af. logik Auguste Comte 1798-1857

4. Positivisme 2 Auguste Comte 1798-1857 Religion  metafysik  positivisme

5. Positivisme 3 • Eksempler • Iagttagelse: • GalileoGalilei (1564-1642) – Jupiters måner • Kan man være sikker på at det passer? • Logik • Geometri: • fra aksiomer (grundsætninger) • deduceresteoremer • sandt (følger logikkens regler)

6. Måder at drage slutninger på: • Slutninger: • Ud fra præmisser drages konklusioner • Induktion • bygger på empiri • slutte fra iagttagelse til regler • Deduktion • bygger på logik • udlede regler fra andre regler

7. Induktion 1 • Almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta • forudsætter kvantificering • Eksempel: • Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde. • Konklusion: Vi er alle dødelige • Vi kan aldrig være 100% sikre, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.

8. Induktion 2reliabilitet og validitet • Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på • Reliabilitet • Er målingerne korrekt udført • Når andre til det samme resultat? • Validitet • Undersøger man faktisk det, man ville måle? • Eks.: kraniemålinger (frenologi, craniometri) og intelligens

9. Induktion3 • Induktion: Vi har en sæk med bønner. • Vi tager en række håndfulde af sækken (proces) • og konstaterer at de alle er sorte (faktum) • Vi slutter at bønnerne i sækken er sorte (formodet faktum)

10. Deduktion • Logiske slutninger er gyldige, hvis • de er logisk sammenhængende • men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det. • Eksempel: • Præmis 1: Alle mennesker har fire arme • Præmis 2: Jeg er et menneske • Konklusion: Jeg har fire arme

11. Abduktion • Abduktion: Vi har en sæk med bønner. • Vi ved at alle bønnerne i sækken er sorte (faktum) • Vi konstaterer at der på gulvet ligger en masse sorte bønner (faktum) • Vi gætter på at de kommer fra sækken (formodet proces)

12. Den hypotetisk-deduktive metode • Der opstilles hypoteser (antagelser) • disse bruges som præmisser • Deduktiv slutning ud fra præmisserne • Undersøgelse af om empirien passer med slutningen. Her anvendes altså både empiri og logik.

13. Metodiske grundbegreber: deduktiv, induktiv og abduktiv

14. Undersøgelse af hypoteser 1 • Hypoteser kan verificeres, falsificeres(eller modificeres) • Verificere: Vise at noget er sandt • Falsificere: Vise at noget er falsk • Modificere: Ændre

15. Undersøgelse af hypoteser 2 • Det er ofte lettere at falsificere end at verificere. • Derfor går mange videnskabelige bestræbelser ud på at falsificere hypoteser.

16. Værdidomme/Virkelighedspåstande • Hvorfor er det vigtigt at skelne? • ellers kan samtalen ende i et dødvande • ellers kommer man for let til at ligge under for ”eksperter” (og politikere) • Værdidomme kan ofte være implicitte • eksempel: Udtalelser om demokrati (hjemmel)

17. Humanistiske tolkningsmetoder:Hermeneutik 1 • Andre erkendelseskilder end empiri og logik: • Introspektion (at se ind i sig selv) • Derigennem fås redskaber til forståelse af andres følelser og oplevelser (indføling, empati) • Bruges hyppigt i humaniora • Men også f. eks. i historie, litteraturvidenskab og sociologi.

18. Hermeneutik 2 • Er alle hermeneutiske tolkninger relative? • Somme tider må man nøjes med sandsynlighed (men der er nok en sandhed et eller andet sted) • Til andre tider er der flere mulige tolkninger (i f. eks. litteratur og kunst)

19. Hermeneutik 3 • ”Forforståelse” er et vigtigt begreb • Forforståelse • Bruges til læsning og tolkning • Ny erkendelse • Ny forforståelse bruges til genlæsning eller nye tekster (den hermeneutiske cirkel – eller spiral) • Men også ”hårde fakta” kan være præget af forforståelse!!!(eks. Piltdown)

20. Forforståelse • Påvirkes ofte af vore vurderinger • Kan føre os på vildspor • men uden kan vi slet ikke forstå • så er verden blot kaos som for den forudsætningsløse nyfødte • Man socialiseres (i ethvert samfund) til en bestemt virkelighedsopfattelse. • Men kan vi så opnå andet end relativ erkendelse?

21. Erkendelsesrelativisme????? • Tre måder at behandle spørgsmålet om vi kan opnå sikker erkendelse: • Karl Popper • Teori om falsifikation • Thomas Kuhn • Teori om paradigmer • Videnssociologerne • Hvordan påvirkes af forskerne af det samfund, de lever i.

22. Karl Popper teori om falsifikation • Man aldrig bevise 100%, at en hypotese er sand (altså verificere den) • Derimod kan den måske falsificeres • Hvis ikke kan den udnævnes til en provisorisk sandhed • Eller evt. modificeres • Alle teorier bør være falsificerbare • ellers er de meningsløse

23. Thomas Kuhn paradigmer 1 • Taler om naturvidenskab • men det kan også anvendes på samfundsvidenskaber og humaniora

24. Thomas Kuhn paradigmer 2 • Der findes ingen ”rene fakta” • De er ”teoriladede” • præget af forforståelse, som ofte er ”tavs viden” • Den tavse viden indenfor et videnskabeligt område kan hænge sammen som et paradigme • Her indenfor drives normalvidenskab • Anomalier (noget, som ikke passer ind) kan på et tidspunkt føre til et paradigmeskift. • Kan de leve side om side?

25. Videnssociologerne 1 • Alle i et samfund har til en vis grad samme forforståelse • Studiet af hvordan samfundet påvirker vores virkelighedsopfattelse kaldes videnssociologi • Vi socialiceres fra barnsben til en mere eller mindre fælles opfattelse

26. Videnssociologerne 2 • Videnskaben bidrager ofte til at cementere samfundsordningen • Videnskaben kan tjene bestemte interesser • ofte forskernes egne • og forskerne tilhører middelklassen

27. Kritisk videnskabafsløre propaganda • Habermas: • Der er tre erkendelsesinteresser (alle legitime): • Teknisk, instrumentel: Viden • Naturvidenskaberne • Hermeneutisk: Forståelse af andre mennesker • Humaniora • Emancipatorisk: Befrielse for vaneforestillinger • Samfundsvidenskaberne • Store ”mistænkere”: Marx og Freud

28. Kritisk videnskab og relativisme • Når illusioner afsløres • dukker så ikke blot nye op • som afsløres til fordel for nye • som afsløres til fordel for nye • som afsløres til fordel for nye osv. • Altså erkendelsesrelativisme • Men det er der ikke ret mange, som er med på

29. Forklaringer – 3 typer • Årsagsforklaringer • Motivforklaringer • Funktionalistiske

30. Årsagsforklaringer • Kaldes også kausale forklaringer • Forklaringen ligger i fortiden • det, som forklarer ligger tidmæssigt før det, som forklares • Eksempler: • Klima • Drivhuseffekt? • Misbrug og kriminalitet • Social arv?

31. Motivforklaringer • Kaldes også intentionelle forklaringer • Nogen vil bevidst opnå noget • Kan kun anvendes om mennesker (og måske dyr) • Årsagsforklaringer og motivforklaringer bør komplettere og ikke udelukke hinanden

32. Funktionalistiske forklaringer • Forhold der udfylder en funktion for en helhed • Systemteori • Forandringer et sted i systemet medfører forandringer via tilbagekobling (feed-back) forandringer andre steder i eller udenfor systemet • Eksempel: • Naturens kredsløb • Også anvendt om menneskelige samfund • Det økonomiske kredsløb • Religiøse ceremonier

33. Funktionalistiske forklaringer • Kommer let til at virke konservative • De er ”tidløse” – synkrone • Maskineriet er hele tiden i gang (fungerer) • Årsags- og motivforklaringer er diakrone • Forklarer forandringer.

34. 3 forklaringer på 2.Verdenskrig • Årsag (kausal): Tyskland angreb Polen, hvorefter England og Frankrig erklærede krig. • Motiv: Hitler ønskede verdensherredømmet • Funktionalistisk: Der var så mange indbyggede ubalancer i Europa at det nødvendigvis måtte føre til en ny krig.

35. Analysemodel 1Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Hvilke kilder bygger ræsonnementet på? • ”hårde data” i positivistisk forstand • ”bløde data” i hermeneutisk forstand • Hvilken forforståelse ligger bag? • Formuler eventuelle værdipræmisser • Hvor er indbygget et ”skal” eller ”bør” • Er du enig? • Er forfatteren præget af sit samfund eller en gruppe, han tilhører?

36. Analysemodel 2Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Er der anomalier (noget, som ikke rimer med ræsonnementet? • Hvad gør forfatteren ved dem? • Bruges induktion? • Holder konklusionerne? • Er materialet repræsentativt • Reliabilitet • Validitet

37. Analysemodel 3Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Er der deduktiv argumentation? • Hypotetisk-deduktiv metode? • Hvilke hypoteser? • Hvilke præmisser? • Holder konklusionen? • Er der tale om ræsonnementer indenfor et paradigme?

38. Analysemodel 4Hvilke spørgsmål kan man stille til en tekst? • Hvilke forklaringsmodeller bruges? • Hvis kausale: Hvilke årsager? • Hvis intentionelle: • Forudsættes rationalitet? • Hvilke vurderinger og virkelighedsopfattelser indgår? • Hvilke årsager er bagvedliggende og hvilke udløsende? • Er der tale om lovmæssigheder vedrørende menneskers handlinger? • Hvis funktionelle: Hvad bruges de evt. til?