Videnskabsteori & metode

1. Videnskabsteori & metode AT 4 12. november 2012 Frederikshavn Gymnasium

2. Hvad er videnskabsteori Videnskabsteori defineres som teorien om videnskab. Videnskabsteori beskæftiger sig med spørgsmål som: • Hvad er egentlig videnskab? • Hvordan producerer man viden?

3. En påstand ”Videnskab er ikke sandhed. Det er en foreløbig opsummering af de erfaringer, vi har”. Jens Martin Knudsen, fysiker

4. Forskellige former for videnskab Forskellige former for videnskab har hver deres videnskabsteori. Det kommer helt an på de spørgsmål, der stilles. • Hvordan har det danske sprog udviklet sig gennem tiderne (humanistisk videnskab) • Har der været, eller er der liv på andre planeter end jorden (naturvidenskab) • Er der sammenhæng mellem børn og forældres politiske tilhørsforhold (samfundsvidenskab)

5. De tre fakulteter Fakultet er et ord, som er hentet fra universitetet. Fakultet (latin) betyder evne eller færdighed. Oversigt over fagenes placeringer findes i primus s. 30-33 I gymnasiet taler vi normalt om tre fakulteter: Humaniora Samfundsvidenskab Naturvidenskab

6. Videnskabens grundbegreberEmpiri og teori • Empiri – grundlaget for videnskaben! Iagttagelser, data, tekster, udsagn eller kilder, der kan refereres til, og man kan argumentere ud fra. Kort sagt: Empiri er alle de materialer, der danner udgangspunkt for den efterfølgende analyse og konklusion Empiri (græsk) = erfaring

7. Videnskabens grundbegreberEmpiri og teori Teori – videnskabens metaniveau • Et system af læresætninger og ideer, som ligger til grund for en videnskab. • Et overordnet sæt af begreber og udsagn. Det almene begrunder det mindre almene. • Et sæt af forestillinger og antagelser, der tjener til at forstå og forklare virkeligheden. teori (græsk) = betragtning, overvejelse

8. Eksempel Konklusion Der er en sammenhæng mellem forældres politiske overbevisning og deres børns stemmeafgivelse, når de for første gang går til folketingsvalg = TEORI Spørgeskema, som 2000 danskere har udfyldt = EMPIRI

9. To måder at danne teorier på Induktion Med udgangspunkt i store mængder stof (empiri) konkluderer man nogle generelle forhold. (Bevægelse: Fra del til helhed) Deduktion Med udgangspunkt i en hypotese eller teori om nogle generelle forhold kan jeg bruge empiri til at be- eller afkræfte hypotesen (fra helhed til del)

10. MetodeHvordan vil jeg løse problemet? • Kvalitative metoder Bruges især, når man ønsker at undersøge noget, der er vanskeligt at observere eller måle i tal. Man kan f.eks. anvende udsagn i et interview som empiri. Når man bruger kvalitativ metode er det empiriske grundlag ofte snævert. Til gengæld kan man komme i dybden med en problemstilling. • Kvantitative metoder Med disse metoder forsøger man at gøre undersøgelsen målbar i tal. Store mængder oplysninger indsamles, som man bagefter kan lave statistikker eller tabeller over. Med disse metoder (empirien kan f.eks. være et spørgeskema) forsøger man at standardisere og generalisere (derfor store mængder empiri)

11. Naturvidenskabelig metode

12. Den naturvidenskabelige trekant

13. Når man laver eksperimentet der skal føre frem til en hypotese skal være opmærksom på følgende: • Variabelkontrol • Reproducerbarhed (mere pålideligt) • Repræsentationsformer: Grafer, tal, figurer, eksperimentelle opstillinger, formler, symboler. • Modellering: Reduktionisme, kvalitative og kvantitative modeller.

14. Eksempler på brug af den naturvidenskabelig metode • Induktiv metode(fra konkret til generelt) - Sammenhæng mellem energitilførsel og temperaturforskel. - Mendelejeffs periodiske system - Gravitationsloven • Hypotetisk deduktiv metode(fra generelt til konkret) - Newtons udledning af Keplers love - Bohrs postulater til forklaring af atomspektre - Opdagelsen af Neptun

15. Matematisk metode • Den aksiomatisk-deduktive metode • Definitioner • Aksiomer • Sætninger • Matematisk modellering • Anvendelsesområde • Holdbarhed • Sammenlignes med andre modeller

16. Samfunds-videnskabelig Teori & metode

17. Samfundsfag AT Kernestof Redskaber Begreber Modeller Teori Empiri • Politik • Økonomi • Sociologi • International politik

18. Begreber Fagets terminologi Eks: Ekspansiv finanspolitik eller direkte demokrati

19. Modeller • Figur som beskriver sammenhænge f.eks det økonomiske kredsløb eller Molins model • Modellen kan udarbejdes på baggrund af teori eller forsøg på beskrivelse af virkeligheden

20. Model eksempel

21. Teori • Dækker over en eller flere årsagssammenhænge mellem variable • Indeholder ofte et specifikt begrebsapparat • Universel eller specifik • Normativ*eller deskriptiv • Bruges til deduktion, hypotetisk- deduktiv • Verifikation og falsifikation • Teorien bygger på empiri

22. Empiri • Sansede erfaringer • Statistik, interview, tekster og observationer • Vær kritisk overfor empiri, da det kan være subjektivt og behæftet med usikkerhed f.eks BNP tal for U-lande.

23. Samfundsvidenskabelig metode • Kvantitativ metode • Kvalitativ metode • Komparativ metode

24. Kvantitativ metode • Statistisk materiale der kan opstilles i tabeller eller figurer • Empiri der kan måles og vejes/observerbare data indsamlet ved f.eks. Spørgeskemaer. • Kausalitet/årsagssammenhænge • Generelle/forklarende • Positivisme

25. Kvalitativ metode • Interview og tekster • Forståelse, intentionelle • Specifikke, få data der fortolkes og er fortolkninger. • Hermeneutik

26. Komparative metode • Sammenligning af lande, grupper, systemer osv. • Brug af kvalitative og kvantitative data

27. Anden videnskabsteori • Kritisk teori: Forholde sig kritisk til andre teorier eks: Karl Marx over kapitalismen • Socialkonstruktivisme: Finde diskurser i empiri eks: Anders Foghs minimalstatsdiskurs i bogen fra socialstat til minimalstat

28. Opsummering (Kilde: primus s.142) • At man anvender samfundsfaglige begreber/teorier i en undersøgelse og • Selv anvender kvantitativ eller kvalitativ metode eller • Ved, hvordan man kan bruge metoderne til at undersøge problemstillingen • Samt at man kan reflektere over anvendt metode: Muligheder og begrænsninger

29. Opgave 1: Levevilkår i storbyen • Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. • Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvad kendetegner levevilkårene i storbyen?”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej i afsnittet ”delkonklusioner” hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.

30. Opgave 2: Menneskets livsvilkår i det globaliserede samfund • Udarbejd en synopsis med et omfang på 3-5 sider. • Giv i teori-/metodeafsnittet en kortfattet redegørelse for mindst to af de tre forskellige videnskabelige hovedområders fundamentale identitet og metode (humaniora, samfundsvidenskab og/eller naturvidenskab). Giv i synopsen nogle eksempler på, hvordan de forskellige videnskabelige hovedområder, på hver deres måde, kan belyse hovedspørgsmålet: ”Hvordan har globaliseringen haft indvirkning på menneskenes livsvilkår forskellige steder på kloden”. Opstil en række problemstillinger med tilhørende underspørgsmål og overvej (i afsnittet ”delkonklusioner”) hvilke metoder og forskellige videnskabsteoretiske tilgange, man kan benytte, for at besvare problemstillingerne.