Konflikthåndtering i klasserummet – Studievejlederkonference på Nyborg Strand 2006

1. Konflikthåndtering i klasserummet – Studievejlederkonference på Nyborg Strand 2006

2. DCUM • Oprettet 2002 – indskrevet i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø fra 2001 • Sikre og udvikle et godt undervisningsmiljø gennem videnindsamling, rådgivning, vejledning, værktøjer, netværk, dialog mv. • Fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø • Børnemiljøloven af 2006

3. UMV’en • Kortlægning • Beskrive og vurdere problemer • Handlingsplan for problemløsning • Retningslinjer for opfølgning på handlingsplan • Minimum hvert 3. år • Samarbejde mellem ledelse og elever/studerende • www.dcum.dk

4. Hvad skal vi omkring i dag? • Temaet konflikter og konflikthåndtering – hvorfor nu det? Og hvordan hænger det sammen med undervisningsmiljøet og studievejledningen? • Konfliktforståelse: paradigmer, konflikttyper, konfliktmønstre og konflikttrappen • Dialog/øvelse • Konflikters sprog og empatisk sprog • Mægling – skolemægling • Opsamling: organisering, redskaber og en sløjfe

5. Hvorfor konflikthåndtering? • Konflikthåndtering, redskaber hertil og kompetenceudvikling et mere udbredt tema • Alle håndterer konflikter – og alle er en del af konflikter • Behovet for at håndtere tilspidsede situationer på en mere konstruktiv, fremadrettet og professionel måde er noget nyt • Hvorfor? Den generelle samfundsudvikling: kulturel kompleksitet, fragmentering, forskellighed og et væld af muligheder; individualitet og realisering, forskellige/modsatrettede krav og forventninger, øget ansvarlighed, krav om fleksibilitet, samarbejdsevner og dialogkompetencer mv. • Et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø

6. De unges konflikter i skolen • Problemer i/med familien, men også store krav/forventninger og forskellige forestillinger om det at gå i gymnasiet • Problemer med at finde en position i klassen/fællesskabet • Kampe om at være god/bedst • At være smart, cool, sej og ”gøre de rigtige ting” – forbrug, penge, tid, interesser (social kapital og tørre finanser) • Studieteknik og faglig support • Konflikter med lærere • Identitetsproblemer og at give plads til hinanden • En hård omgangstone, manglende respekt • Mobning, social udstødelse

7. Undervisningsmiljø og konflikthåndtering • Undervisningsmiljøer er også identitetsskabende og fordrer sociale kompetencer blandt andet • Skolerne skal fremstå attraktive for de unge og tilbyde en vifte af muligheder, fagligt og socialt med eleverne i centrum • Mange forskellige mennesker i skolemiljøet – kræver dialogkompetence, at kunne tackle forskelligheder, demokratiske kompetencer osv. • Et godt undervisningsmiljø hænger bl.a. sammen med at blive inddraget, taget alvorligt, hørt og være med på råd, at få lært og tilegnet sig en række faglige og sociale kvalifikationer. Konflikthåndtering er en del af dette.

8. Definition af konflikt • ”Konflikter er uoverensstemmelser, der medfører spændinger i og mellem mennesker” Center for konfliktløsning • Konflikten foreligger, når blot én af parterne oplever den • Det er ikke nødvendigt, at spændingen er formuleret, udtalt eller andet for at man kan tale om en konflikt • En konflikt kan være i den enkelte person, og den kan være mellem personer Det er måden vi håndterer konflikten på, der er afgørende for, om konflikten udvikler sig konstruktivt eller destruktivt.

12. At møde konflikter Tre grundlæggende måder: • Angribe – eks. gennem anklager og konkurrence. • Flygte – eks. gennem at undvige og imødekomme/give ret. • Åbent – eks. gennem dialog/samarbejde og kompromis/tilpasning. Alle tre måder kan være hensigtsmæssige, afhængigt af situationen. Hvis en måde dominerer, kan man tale om et mønster.

13. Konfliktdimensioner Instrumentelle konflikter: Uenighed om konkrete mål og midler • Håndtering: Forhandling • Ønsket resultat: Blive enige, komme videre Interessekonflikter: Knaphed på ressourcer, sammenfaldende interesse i konfliktens genstand • Håndtering: Forhandling • Ønsket resultat: En aftale

14. Konfliktdimensioner fortsat Værdikonflikter: Personlige eller kulturelle værdier, man finder rigtige, fx moralske, religiøse, politiske • Håndtering: Dialog • Ønsket resultat: Gensidig forståelse Personlige konflikter: Identitet, selvværd, loyalitet, tillid, afvisning m.v. • Håndtering: Dialog • Ønsket resultat: Gensidig forståelse

15. Konfliktdimensioner fortsat Strukturelle konflikter: • Vedrører den struktur, konflikten foregår i og har ofte med magt at gøre. Fx forholdet mellem ledere og medarbejdere eller mellem lærere og elever. Pålæg/krav fra ministerium eller anden myndighed. Strukturelle dimensioner har vi sjældent indflydelse på og kan derfor være svære at ændre på. Pointe: Ofte flere dimensioner i samme konflikt. Kunst at finde tyngdepunktet i dimension og imellem sag eller relation

16. Konflikters eskalering • Uoverensstemmelse: vi vil ikke det samme. • Personificering: den andens skyld. • Problemfeltet udvides: der er meget i vejen. • Samtale opgives: det nytter jo ikke. • Fjendebilleder: modparten er forkastelig. • Åben fjendtlighed: i vredens vold. • Polarisering: der er ikke plads til os begge.

17. Øvelse/dialog • Hvilke typiske konflikter har I på din skole? • Hvordan påvirker konflikterne undervisningsmiljøet? • Er tyngden på instrumentelle, interesse eller værdi- og personkonflikter? • Hvilke konfliktmønstre er dominerende på din skole? • Hvilken konfliktforståelse har I som den dominerende på din skole? (gengældende/genoprettende) • Hvordan kan du/I bruge konflikttrappen? • Hvad er din rolle? Hvordan bliver du brugt som studievejleder? • Hvornår er du i et dilemma?

18. Konflikters sprog

19. Ikkevoldelig kommunikation • Fakta – hvad sker der? • Følelser – hvordan har jeg/du det med det skete? • Behov – hvorfor har jeg/du det sådan? • Anmodning/handling – hvad kan der gøres ved det?

20. Grundantagelser • Mennesket vil helst frit give og modtage • Vores følelser hænger tæt sammen med vores behov samt tolkninger af dét, som vi ser, oplever eller observerer i forskellige sammenhænge • Det er en hjælp at adskille fakta, følelser, tolkninger, vurderinger samt behov og ønsker • Bag enhver aggression, dom, kritik er der et menneske med umødte følelser og behov • Vi skal være mættede med empati, før vi mødes om løsninger

21. Empatisk kommunikation Husk at empati: • Er en måde at være til stede på med nærvær og med et ønske om at vise forståelse og medfølelse. Og ikke må forveksles med: • At trøste og vise sympati • At du er enig med den anden • At give den anden ret og opfylde den andens behov • At give råd og fortælle historier, der ligner • At du tager skylden eller ansvaret på dig og forpligter dig til at handle/gøre noget for den anden

22. 4 positioner • Empatisk ind – indre dialog gennem empati • Empatisk ud – jeg-sprog, dialog med udgangspunkt i egen banedel OG at give plads til den anden part • Fordømmende ind – den indre dommer • Fordømmende ud – du-sprog, dømmer/anklager den anden

23. Basal konfliktløsning • 1. Afdækning af fakta • 2. Forskellige oplevelser og følelser • 3. Hvad er behovene/ønskerne? • 4. Konkrete løsninger og aftaler

24. Definition af mægling En frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Tredjepersonen træffer ingen afgørelse i sagen. Vindeløv, Vibeke: Konfliktmægling. Side 96. Jurist- og Økonomiforbundets Forlag, 2004

25. Principper i mægling • Frivillighed • Tavshedspligt og fortrolighed • Mægler er neutral • Parterne er eksperter på egne konflikter • Dialog der forandrer • Respekt for forskellige oplevelser • Fokus på fremtiden • Løsninger for alle

26. Værdier i mægling • Konflikter er et livsvilkår. Konflikter er hverken gode eller dårlige. Det er måden, de bliver mødt på, der afgør om konflikter er konstruktive eller destruktive. • Parterne er eksperter i eget liv. Tillid til at parterne ved, hvad der er bedst for dem selv og dermed selv skal være de aktive i at løse egne konflikter. • Hvis parterne vil, er det muligt at nå frem til gensidigt tilfredsstillende løsninger. • Dialog er både mål og middel.

27. Faser i mægling • 1. Mæglers velkomst – åbning • 2. Parternes redegørelse – dialogfasen • 3. Problemfelter præciseres og tematiseres – omdrejningspunkt, der vender fremad. • 4. Løsningsforslag – brainstorm • 5. Forhandling – løsninger imødekommer handlingsorienteret • parternes behov og bekymringer • 6. Aftale – konkret og

28. Skolemægling • Konfliktløsning blandt eleverne • Konfliktløsning i personalegruppen • Gruppemægling • Elev- eller voksenmægling • Indsigt og redskaber • Kompetenceløft – socialt og personligt • Konflikthåndterende skolekultur • Forbedret undervisningsmiljø

29. Kursus for eleverne • Konfliktforståelse • Kommunikation, verbal, nonverbal, aktiv lytning – adskille fakta, følelser, behov og ønsker • Samarbejde • Mægling

30. Opsamling på redskaber: konfliktforståelse

31. Konflikttrappen

32. Ikkevoldelig kommunikation

33. Mægling

34. Elevmægling

35. Konflikthåndtering ind i undervisningsmiljøet • Undervisningsforløb i konflikthåndtering og mægling • Perspektiv i fagene, fx tekstanalyse, samfundsanalyse • Individuelle samtaler, handleplaner, elevplaner, social og demokratisk kompetenceudvikling • Undervisningsmiljø og elevinddragelse: gør undervisningsmiljøet til en aktiv og nærværende del af skolelivet • Benyt de redskaber og værktøjer, der systematiserer og letter arbejdet i hverdagen

36. Studievejledningens rolle • Samtalepartner • Konfliktanalyse • Konfliktmægler • Uddanne elevmæglere • Coache elevmæglere • Coache kollegaer • Øvelser: teambuilding, drama, dialog osv.

37. Sløjfen • Et godt undervisningsmiljø, der blandt andet kan håndtere forskelligheder, uenigheder, konflikter og dialog på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde er vigtig for at tiltrække og fastholde elever • Et godt undervisningsmiljø kan blive et blandt flere konkurrenceparametre blandt ungdomsuddannelserne

38. Tak for i dag Og kom godt hjem Karin Villumsen www.dcum.dk