Langtidsprognoser for landbrugsvarer

1. Langtidsprognoser for landbrugsvarer Cheføkonom Torben Wiborg Afdeling for Virksomhedsledelse

2. Disposition • Hvad er langtidsprognoser? • Hvordan beregnes langtidsprognoser? • Hvad kan langtidsprognoser bruges til? • Hvad siger prognosen?

3. Hvad er langtidsprognoser? • En 10-årig prognose for udviklingen i • Produktion • Forbrug • Handel • Priser • På landbrugsvarer globalt

4. Hvad afgør ligevægt på langt sigt? • Efterspørgslen efter kød i Kina • Nye arealinddragelser i Brasilien • Efterspørgslen efter ethanol i USA • Handelspolitikken i USA, EU og WTO • Produktivitetsudviklingen i landbruget i Østeuropa • Befolkningstilvæksten i Indien

5. Hvordan beregnes langtidsprognoser? • Baseret på generelle ligevægtsmodeller, dvs. • Modeller for udbud og efterspørgsel på meget langt sigt • Ligevægten er en handels- og prisbalance, der clearer markedet • Nøgleforudsætning er elasticiteter på en lang række varer og markeder (beskriver markedets reaktion på prisændringer) • Modellerne er estimeret statistisk og har desuden en række begrænsninger indbygget • Løses ved matematisk at finde en løsning, der overholder begrænsningerne og clearer markedet

6. Hvem laver prognoserne? • EU kommissionen • USDA • FAPRI (Midtvesten) • Samt en række mindre forskningscentre og ind imellem interesseorganisationer

7. Forudsætninger • Makroøkonomiske forudsætninger • Landbrugs og handelspolitiske forudsætninger • Produktivitets forudsætninger

8. Makroøkonomiske forudsætninger

9. Makroøkonomiske forudsætninger

10. Makroøkonomiske forudsætninger

11. Befolkningstilvækst

12. Fødevareforbrug

13. Globalt fødevareforbrug

14. Globalt fødevare forbrug

15. Politiske forudsætninger • USA tiltag, inkl. ”Deficit Reduction Act of 2005” (Udbetalingstidspunkt for direkte støtte forsinkes, nogle ændringer for bomuld, færre penge til naturbevarelse). • EU reformen, sukkerreformen • Sygdomsudbrud kendt pr. 22. januar 2006, men ikke senere udbrud • Energipolitiske tiltag i USA, EU og Brasilien er med • Grænseafgifter, handelsbegrænsende tiltag, eksport subsidier og interne landbrugsstøtte tiltag

16. Resultater – hvedeAlle resultater: 2015/16 i fht. 2005/06 • Produktion i hele verden: +9% i mængder • EU hvedeareal: +0% • EU udbytter pr. ha: +6% • EU produktion: +6% • Forbrug i EU: +4% i mængder • Verdenshandel: +19% i mængder • EU hvedepris: -3% på bedriften i €

17. Resultater – soyaAlle resultater: 2015/16 i fht. 2005/06 • Eksport, Brasilien: +44% i mængder • Verdenshandel: +35% i mængder • EU import: +17% i mængder • EU pris (CIF Rotterdam): -15% i €

18. Resultater – svinekødAlle resultater: 2015 i fht. 2005 • Produktion i EU-15: +7% i mængder • Forbrug i EU-15: +7% i mængder • Verdenshandel: +20% i mængder • EU svinepris: -7% på bedriften i €

19. Resultater – oksekødAlle resultater: 2015 i fht. 2005 • Produktion i EU 15: -5% i mængder • Forbrug i EU: -4% i mængder • Nettoimport til EU-15: +11% i mængder • Verdenshandel: +22% i mængder • EU oksekødpris: -10% på bedriften i €

20. Resultater – mælkAlle resultater: 2015 i fht. 2005 • Svagere analyse på EU end på USA, Canada og Australien

21. Resultater – ethanolAlle resultater: 2015 i fht. 2005 • USA produktion: +110% i mængder • Brasilien produktion: +37% i mængder • EU produktion: +53% i mængder • Verdenshandel: +84% i mængder • Produktion i disse lande: • 2005: 34.700 mio. liter • 2015: 58.703 mio. liter • EU bliver storimportør, Brasilien storeksportør

22. Konklusion • Ligevægten på langt sigt beregnes til fortsat prisfald på alle produkter, på baggrund af • Stigende befolkning • Stigende købekraft og kødforbrug pr. capita • Stigende ethanolproduktion • Større arealer • Højere udbytter • Faldende bytteforhold

23. Konklusion – 2 • Hvad kan ændre billedet: • Ændrede økonomiske konjunkturer • Ændret produktivitet (ny grøn revolution?) • Endnu større bioenergi efterspørgsel • Periodevise udfald i produktionen, eks. tørke eller sygdomme • De kortsigtede pristendenser kan være meget anderledes