Chefkonsulent Allan J. Christensen PLS RAMBØLL Management

1. FLUID-konference14. maj 2003Erfaringer fra PLS RAMBØLL Managements rådgivningsopgaver E-learning pædagogik Chefkonsulent Allan J. Christensen PLS RAMBØLL Management

2. Hvem er PLS RAMBØLL Management

3. Min baggrund • Siden oktober 2000 chefkonsulent i PLS RAMBØLL Management med ansvar for rådgivning inden for e-learning • 4 år i Center for Teknologistøttet Uddannelse, herunder det sidste år som konstitueret centerchef • Ansvarlig for sekretariatet for rådgivningsgruppen for Danmarks Virtuelle Universitet • Konstitueret direktør for Learning Lab Denmark • Uddannet cand. comm.

4. Projekter

5. Projekter inden for IKT og uddannelse Danmark: • Evaluering af programmet ”IT, medier og folkeskolen” (2002-2004) • Evaluering af e-learning projekt på Viborg Handelsskole (2003) Tidligere: • Effektundersøgelse af ”Skole IT” (2002) • Evaluering af IKT-anvendelsen på de danske lærerseminarer (2001) • IT på de videregående uddannelser (2001) • Novo Nordisk-projektet (1999 – 2000) • POSEIDON-projektet (1996 – 2000)

6. Projekter inden for IKT og uddannelse Norge: • Evaluering af IKT i lærerutdanningen (UFD / 2002 - 2004) • Evaluering af multifunktionelle læremidler (Læringssenteret / 2002 - 2003) Tidligere • Rådgivning vedr. kravspecificering af den najsonale utdanningsportal (UFD / 2002)

7. Projekter inden for IKT og uddannelse Sverige: • Evaluering af lærernes anvendelse af Skoldatanätet og MultimediaByrån (Skolverket / 2002 - 2003) EU / E-learning-initiativet • Analyse af virtuelle universitetsmodeller i Europa (DG Education & Culture / 2002 - 2003) • Analyse vedr. innovative læringsrum (DG Education & Culture / 2002 - 2003)

8. PLS RAMBØLL og e-learning Projekter: • E-learning i Kirkeministeriet (i alt 3 projekter) • Ledelsesakademiet – netværksdannelse og kompetenceudvikling • E-learning i forbindelse med implementering af digital forvaltning – By- og Boligministeriet / Erhvervs- og Boligstyrelsen • E-learning strategi for IDA • Anskaffelse af e-learning til Dansk Konstruktions- og Betoninstitut

9. Projekteksempel: Evaluering af IT, medier og folkeskolen ”Drivkræfter for praksisændring”

10. ITMF’s målsætning Drivkræfter for praksisændring Fokus for evalueringen ….Skabe øget viden om hvilke drivkræfter der skaber praksisændringer, når det gælder integration af IT og medier i folkeskolen ….Give samlet vurdering af, i hvilken grad ITMF-projektets målsætning er blevet indfriet

11. Hvad er praksisændring? ….At IT og medier bliver en bevidst og læringsfremmende del af elevers og læreres valg og brug af læringsressourcer, læringsaktiviteter og kommunikationsformer ….At læreres og elevers IT- og mediekompetencer forbedres ….At IT og medier skaber nye samarbejdsrelationer mellem skolens interessenter

12. Ministerielle initiativer Lærer-uddannelse Kommunale initiativer Fysiske Fysiske rammer rammer Personlige Personlige Læremidler Læremidler drivkræfter drivkræfter Undervis - Undervis - Strategi ningsmål Strategi ningsmål Samarbejds - Samarbejds - Pædagogik Pædagogik former og former og og didaktik Politiske krav Forældres ønsker og krav og didaktik netværk netværk Praksisændring Omstilling Praksisændring Faglighed Faglighed Teknologi Teknologi Kompetence - Kompetence - Ledelse Ledelse udvikling udvikling Organisation Økonomi Organisation Økonomi Holdninger Holdninger og kultur og kultur Ændrede kompetence-behov Den teknologiske udvikling

13. Ledelse som drivkraft • Ledelsen er aktivt involveret i IT- og medieudviklingen • Ledelsen følger lokale projekter og udviklingsarbejder inden for IT og medier og forankrer resultaterne • Ledelsen har udviklet klare incitamentsstrukturer for integration af IT og medier i undervisningen. • Ledelsen bakker op om alle såvel entusiaster som skeptikere og støtter dem i at komme videre derfra, hvor de er. • Der fokuseres på kompetencer inden for IT og medier ved ansættelsessamtaler.

14. Selvevaluering ITMF’s målsætning Case studier Drivkræfter for praksisændring Breddeundersøgelse blandt alle projekter Evalueringsfokus

15. Case beskrivelser Tendenspapirer Afsluttende evalueringsrapport Handlingsorienteret formidling

16. Evaluering so far… • Selvevalueringsværktøj udviklet • Afholdt evalueringsworkshops • 10 casestudier / 2 tendenspapirer • Breddeundersøgelse på vej ud til projektledere • Evaluering af DR-projektet indledt

17. Kommende aktiviteter • Midtvejsrapport • 10 casestudier samt 2 tendenspapirer • Telefoninterview med samtlige projektledere • Breddeundersøgelse blandt projektledere • Evaluering af Skole-IT, SEM-IT, SFO-IT • Evalueringsworkshop • Afsluttende rapportering

18. Selvevaluering Læring og styring Refleksion over drivkræfter Data der belyser effekt Data til case studier Drivkræfter Effekt Overordnet evaluering Forskning Viden omkring drivkræfter Evaluering og forskning

19. Formål med casestudier og tendenspapirer • Skabet øget viden om drivkræfter og praksisændringer • Formidle best practice-erfaringer til andre skoler og ITMF-projekter Sideeffekt: • Rum for de udvalgte projekter til at reflektere over deres projekt og udvikling

20. Dataindsamling i forbindelse med casestudier Kilder: • Desk study • Besøg: interview med ledelse, lærere, elever, projektledere, forskere • Opfølgende telefoninterview • Scenarieworkshop med projektledere og lærere • Møde i det nordiske ekspertpanel

21. www.evaluering.itmf.dk

22. Casestudie 1-5 Nye samarbejdsrelationer mellem skolens interessenter

23. 3 drivkræfter i fokus

24. Casestudie 6-10 Forbedrede IT- og mediekompetencer blandt elever og lærere

25. Udvalgte projekter • Det medie- og IT-pædagogiske håndværk og skolens fag, Albertslund kommune (Projekt 132) • Teknologi og Hverdag, Gentofte kommune (Projekt 237) • Modeller for IT-integration i undervisningen, Slangerup kommune (Projekt 284) • Den billedskabte Virkelighed, Hammel kommune (Projekt 352) • Medieplan for IT, TV og net, Spøttrup kommune (Projekt 364)

26. Fokus på praksisændringen: ”At læreres og elevers IT- og mediekompetencer forbedres”

27. 3 drivkræfter i fokus

28. Konklusioner: kompetenceudvikling Centrale konklusioner fra tendenspapir: • Anvend eleverne som en ressource i kompetenceudviklingen • Praksisnær kompetenceudvikling virker • Prøv at involvere professionelle fagfolk i kompetenceudviklingen • Gode støtte-strukturer er vigtige i det daglige arbejde

29. Konklusioner: Teknologi Centrale konklusioner fra tendenspapir: • Teknologi bliver mere enkel at betjene og giver hurtigere resultater • KISS – Keep it simple, Stupid • Udstyr skal altid være tilgængeligt • Teknisk hjælp og støtte kan sikres på mange måder

30. Konklusioner: Pædagogik Centrale konklusioner fra tendenspapir: • IT og medier understøtter ønket om elevers øgede ansvar for arbejdsprocessen • IT og medier understøtter elevers ansvarsfordeling i gruppearbejde, alle har en rolle • Mange intelligenser og udtryksformer understøttes med IT og medier • Produktet frem for processen er ofte i fokus for eleven, sætter fokus på læreren og processen • IT og medier muliggør, at elevernes egen livsverden kan inddrages i undervisningen • Hvis den pædagogiske platform er på plads på skolen, er det mere ligetil at inddrage IT og medier

31. Projekteksempel: E-learning i Kirkeministeriet ”B-learning som metode”

32. Chr IV satte det i gang 17. maj 1646 Christian den fjerde med Guds nåde Danmarks, Norges, Venders og Goters konge. Vor synderlig gunst tilforn, eftersom over- alt med soven udi kirkerne stor desordre begås, da ville vi nådigst at I udi hvert sogn udi eders stift nogle skal til- forordne, som kan gå rundt om i kirkerne med lange kæppe og slå dennem på hovedet som sover, og således holder folket årvågen til at høre desto flittigere prædiken. Desli- geste ville vi nådigst, at I præsterne udi eders alvorligen tilholder, at I [dvs.: de] holder rigtig stift kirkebog ved dag og datum på, hvor mange udi deres sogne fødes, hvo dertil fader står, årligen tilsammen vies og dør. og hvor mange Ville vi og nådigst, at I siden skal have god indseende med, at sådant af dennem efterkommes. Såfremt nogen præst her udinden forsømmelig findes, skal han dermed have forbrudt hans kald. Dermed sker vor vilje. Befalendes eder Gud. Skrevet på vort slot København den 17. maj anno 1646. Under vort signet Christian

33. Udfordringer i DNK-uddannelsen • Ca. 1400 lokaliteter – spredt over hele landet • Mere end 2000 brugere – mange 1-mands arbejdspladser • Mange har kun få registreringer om året – for en lille del er det fuldtidsarbejde • Grundlæggende anderledes arbejdsmåde – nogle arbejdsfunktioner meget sjældne

34. Involvering - medejerskab • Brugerinvolvering • Slutbrugeren er i fokus • Fra alle dele i organisationen • Fra alle faggrupper • Brugerinvolvering skal være synlig Slutbrugeren skal kunne sige: ”Det er vores nye system, de udvikler!”

35. Kirkeministeriet: Brugerne foretrækker b-learning CD-Rommen har været et: Generelt synes jeg, at en CD-ROM med selvundervisning::

36. Uddannelsen i DNK Klasseundervisning Indhold E-læring Support

37. Uddannelsens hoveddele • Klasseundervisning • E-læring - god erfaring med denne kombination Og hertil kommer • Quick-guide • Håndbog • Superbrugere • Central support B-learning

38. Uddannelse – 1. del • PC-Grund (Tænd og sluk) • 4-dages pc-grunduddannelse og 1-dags pc-Wit-uddannelse – e-læring med PC-kørekort på CD-Rom • Ca. 900 har gennemført grunduddannelsen • Pc-Wit, pc-kørekort (for de øvede) • 1-dags pc-Wit-uddannelse – e-læring med PC-kørekort på CD-Rom • Ca. 900 har gennemført uddannelsen I dag? Netbaseret

39. Uddannelse – 2. del • Verificeringsuddannelsen • 1 dags klasseundervisning • E-læring - CD-Rom til alle • Ca. 1700 har gennemført uddannelsen

40. Uddannelse – 3. del • Personregistreringssuddannelsen • 2-dages klasseundervisning • E-læring - netadgang til alle • Ca. 600 har gennemført uddannelsen • Ca. 1400 vil gennemføre i 2003

41. Projekteksempel: Status på virtuelle universiteter i Europa

42. Virtuelle universiteter • E-learning under e-Europe (2002-2003): Studies on virtual models for European universities • Modeller for virtuelle universiteter i Europa • Spørgeskemaundersøgelser • Interview med goverment representatives • 8 casestudier (Finske virtuelle uni, UK EU, Campus Numerique, Universitetet i Umeå, Politecnico di Milano, Universitetet i Utrecht, Universitetet i Katalonien, Universitetet i Stuttgart) • Ekspertinterview og government representatives • Benchmarking i forhold til globale udvikling, særligt USA

43. 4 modeller for virtuelle universiteter

44. De største virksomheder tror på e-learning. Time-to-market er kritisk. Der er behov for nye fleksible læringsformer, så virksomhederne i højere grad kan reagere hurtigt og effektivt Stigende andel af IT-investeringer frem til 2005 Mange drivere • Forandringstakten er stigende • Globalisering – flytte sig simultant på mange fysiske lokationer samtidig • Ønske om at standardisere processer internt og mellem virksomheder • Kunderne mfl. er blevet brugere af virksomhedens IT-systemer • Virksomhederne oplever medarbejdernes værktøjskompetence som en barriere • … Meget mere end en måde hvorpå man kan tilegne sig viden om IT-værktøjer

45. E-læring – trends i udviklingen Fjernundervisning – tids- og stedsuafhængig uddannelse (portaler – danske og internationale) vokser stadig B-learning / Fleksibel læring (for- og efterlæring, praktikforløb, netværksdannelse). I-learning, P-learning, C-learning, M-learning, U-learning…..

46. E-læring – trends i udviklingen Virksomhedsintern uddannelse / corporate universities (Danfoss, Cisco) LMS, LCMS – integration til HRM-systemer og andre administrative systemer Leverancerne er halvfabrikata – indhold leveres selv af kunden eller andre leverandører Modulær læring – ”chunky education” – ”just in time”

47. Teknologi Indhold Strategi / organisation Pædagogik

48. E-learning: nylige undersøgelser / trends ROI, hvis… • E-learning kan give ROI, hvis: • Målene er klare for e-learningindsatsen • Korte udviklingsfaser og plan for in-house vedligeholdelse • Uddannelsesplanen er veltilrettelagt Kilde: Research Note, Nucleus Research Inc. 2002 Kvaliteten halter… Der er lang vej endnu…. • 61% af ”training professionals” i nylig europæisk survey vurderer, at kvaliteten af e-learning er enten ”poor” eller ”fair” Kilde: Quality and e-learning in Europe, Bizmedia, 2002

49. E-learning: nylige undersøgelser / trends Det offentlige marked blomstrer inden for e-learning • Markedet i det private er stagnerende, men stigende inden for det offentlige i Europa i 2002. Kilde: SRI Consulting Business Intelligence, 2002 E-learning klar til at blive markedsført endnu mere… • 60% af alle private virksomheder siger, at ”learning on the job” er ”very important” • Kun ca. 30% vurderer, at ”formal training schemes” er very important Kilde: E-business and ICT skills in Europe, ICT Skills Monitoring Group, Oktober 2002

50. Nuværende projekter • E-learning under e-Europe (2002-2003): Studies on new learning environments for school education • Hvad kendetegner innovative læringsmiljøer • 6 casestudier med beskrivelse af innovative læringsmiljøer • Europæisk ekspertpanel