270 likes | 677 Views
Marginalisering – og kampen mod den. Konference om truede børn og unge 24. november 2005. Opbrudssamfund. De store paraplyer er borte Individualisering Stigende kompetencekrav Svagere social kontrol Svækkede fællesnormer Udtyndede netværk marginalisering. Erik Aalbæk Jensen.
E N D
Marginalisering– og kampen mod den Konference om truede børn og unge 24. november 2005
Opbrudssamfund • De store paraplyer er borte • Individualisering • Stigende kompetencekrav • Svagere social kontrol • Svækkede fællesnormer • Udtyndede netværk • marginalisering
Erik Aalbæk Jensen • Magtens folk • Herrens mark
Magtens folk • Aalbæk Jensen: ”Vi får aldrig mere de tabte dyder tilbage… fra nu af skal vi leve i det normløse samfund, vi skal ikke alene leve i det, vi skal udfolde os i det og eksistere i det…” (interview i Politiken)
Bent Hansen • ”Velstand uden velfærd” (1969) • Hvad er velstand – og hvad er velfærd?
Individualisering • En enorm frisættelse • Der skal vælges mellem mulighederne på ”det store marked” • Selvrealisering • ”selv-dannelse” • Spørgsmålet om identitet • Hvilken position får individet?
Opfattelsen af subjektet • Kants kritiske subjekt: oplysning og værdi: ”Alt har enten en pris - eller en værdighed” • Nyliberalisme, marked og varestrøm: ”Alt har en pris - og mest muligt for pengene”
Velfærdssamfundet • Vi lever i et risikosamfund • Og et velfærdssamfund af den nordiske type med et generelt sikkerhedsnet • Men udviklingen går mod markedet og stadig større vægt på den enkeltes eget valg • ”Den herskende ideologi stræber efter at sælge os den usikkerhed, der er resultatet af velfærdsstatens afvikling – som en chance for ny og større valgfrihed” (Slavoj Zizek, slovensk filosof)
To mulige spor – og et tredie • Den enkelte er ”bruger”: Passiv, anonym, modtager af ydelser, markedsorienteret • Den enkelte er ”deltager”: kritisk, holdning, opposition, indflydelse • Risikoen: passiviseret, magtesløs, opgivelse, marginalisering, stress: lidelsen
Bruger-rollen • Markedsgørelse: ”objektivering” • Modtager af service-ydelser • Passiviseret • Risiko for tab af rettigheder • Børn ”passes”, ”flyttes rundt på” • Ellen Ryg Olsen: Syge på tvangsarbejde. Gyldendal 2005
Risiko og lidelsen • Et stort pres på den enkelte • Krav om selvrealisering • - der mere og mere standardiseres • Valget mellem ”foregivet autenticitet” • Eller ”flugten ind i depressionen” • Depression: selvets utilstrækkelighed • Lisbeth Bendtsen:Mellem drøm og mareridt. Dansk Psykologisk Forlag, 2005
Deltagerrollen • Aktør og ”subjektivering” • Den refleksive og handlende position • Den kritiske modstand • Forsøg på indflydelse og medbestemmelse • - hvordan støtter vi denne rolle hos børn?
At være udsat er at … • Have sociale problemer • Dårligt skoleforløb • Ikke komme i gang med en uddannelse • Svagt socialt netværk • Svag familiebaggrund
Hvor mange udsatte unge er der? • Forskellige typer af udsatte børn og unge • Problemgruppen • Truede børn og unge • Børn og Unge med særlige behov • 1993: 10-15 procent af de 15-20 årige • - og det er der også i 2002
forklaringsmodeller • Biologisk vinkel • Social arv: risikofaktorer • Risikosamfund: den enkelte overladt til sig selv, marginalisering, svag integration • Institutionskultur
Negativ social arv • Sociale belastninger • Dårlig social integration • Svækkede forældreroller • Manglende tro på livet
Har du nogen at tale med hvis vanskeligheder? • 64 pct.: mor og far - og venner • 16pct.: mor og far • 14 pct.: venner • 6 pct.: isolerede
Belastning og sårbarhed sårbarhed Belastning konsekvens Beskyttende faktorer
De svage grupper • Omsorgssvigt • Vold • Seksuelle overgreb • Dårlige skilsmisser • Langvarig arbejdsløshed • Misbrug • Forældres psykiske forstyrrelser
Sårbarhedsskabende cirkler Socialebelastninger Dårlig social integration symptomer
Social integration historisk set • Emile Durkheim (1858-1917) • ”Organisk solidaritet” – kontra ”mekanisk solidaritet” • Der skal være brug for én • En aktiv deltagerrolle • Det ”anomiske selvmord” • Social integration er tilhørsforhold til et fællesskab
social integration som begreb Socialt netværk: arbejde og venner Forankring: indflydelse, betydning, fortrolighed Selvværd: blive anerkendt
Hvad er anerkendelse og nærvær? • Nærvær – versus – tilstedeværelse • Anerkendelse er at leve sig ind i, ”se”, lytte til • Berit Baes undersøgelse • Det modsatte af anerkendelse? • ”Opfølgning” – i ord og gerning
”Opfølgningspædagogik” • Den Gule Flyver • Allan Simonsen og Anni Lauritsen • Regelsæt, rutiner, forventninger og opfølgning • opfølgningspædagogik
Professionel kompetence • Faglig kvalifikation • Formidlingsmæssige evner • Menneskelige egenskaber • Advokatorisk etik