HOLD FAST konference – bedre intro i gymnasierne

1. HOLD FAST konference– bedre intro i gymnasierne Præsentation af resultater fra arbejdsgruppen

2. Formål med arbejdsgruppen • Hvem er vi og hvad er HOLD FAST? • Uddrag fra kommissorium • Vidensindsamling: Hvilke Hold Fast-initiativer foregår på de fynske gymnasier? • Overblik over frafald • Pege på indsatser

3. Program for dagen • Kl. 9.00-10.30: • Præsentation af projektet og arbejdsgruppen • Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen • Overblik over frafald på de fynske gymnasier • Overblik over HOLD FAST initiativer på de fynske gymnasier • Kl. 10.30-10.45: Kaffepause • Kl. 10.45-12.00: Korte oplæg fra udvalgte skoler • Læsestrategikursus (Nyborg Gymnasium) (kl. 10.45-11.00) • Elev-mentor ordning (Kolding Gymnasium) (kl. 11.00-11.15) • Motivation og fastholdelse af drenge (Odense Tekniske Gymnasium) (kl. 11.15-11.30) • Lektiecafé (Mulernes Legatskole) (kl. 11.30-11.45) • Skrivefængsel (Tietgen Handelsgymnasium) (kl. 11.45-12.00) • Kl. 12.00-12.45: Arbejdsfrokost - mulige (fælles og på tværs af skoler) fremtidige indsatser? • Kl. 12.45-13.00: Fremtidige Hold Fast-indsatser? Indsamling af forslag • Kl. 13.00-14.45: Oplæg og debat ved Steen Beck (IFPR, SDU) • Kl. 14.45-15.00: Kort afrunding

4. En uformel konference • Vi håber på jeres deltagelse, så derfor - spørg, kommentér, supplér etc. • Fokus på konkrete tiltag og inputs • Formål: Dialog omkring forskellige idéer, holdninger og praksisformer, som har Hold Fast-elementer • Vi kan lære meget af hinanden

5. LIDT statistik om frafald på de fynske gymnasier

6. Skoleformernes frafald

7. Nu med lagkage

8. Falder eleverne helt fra, eller flytter de til anden ungdomsuddannelse?

9. Har etnicitet en betydning for frafaldet?

10. Opsummering • Den landsdækkende tendens er den samme som den fynske • Frafald er en større udfordring for htx og hhx end stx • Er frafaldet i virkeligheden et større problem efter Grundforløbet? • Hvad skyldes frafaldet? • Tidligere undersøgelser peger på følgende grunde: Manglende faglige forudsætninger, personlige problemer, engagement og motivation. • Hvordan modvirker vi frafald? • Andet?

11. Hvordan fastholder vi elever (bedre) i Grundforløbet? Overblik over HOLD FAST initiativer på de fynske gymnasier • Præsentation af spørgeskemaresultater Vi har udvalgt de initiativer, skolerne og vi selv vurderer som mest interessante ift. fastholdelse Hvis I vil vide mere, offentliggøres alle resultater samt inspirationsmateriale fra de enkelte skoler på www.viholderfast.nu • Bl.a. kan I læse mere om følgende initiativer, som ikke behandles her • Forældrekonsultation, forældreaften, IT-kursus og klassens time

12. De udvalgte initiativer • Introaktiviteter • Tutorordning • Introsamtale • Læsekursus/screening • Studievejledning • Studietimen • Lektiecafé • Skrivefængsel • Fraværspolitik • Lærerteam • Mentorordning • Studieretningsvalget • Evaluering af Grundforløbet – lærere/elever • Grundforløbet 2010 • Opsummering: Hvad fungerer godt? • Øvrige forhold • Drømmeift. et ideelt Grundforløb

13. Introaktiviteter • 16 ud af 17 gymnasier har fortalt om deres introaktiviteter. • Udbredt opfattelse er, at introaktiviteter er fællesskabsdannende og medvirkende til at fastholde elever • Målet er bl.a. at eleven skal falde til både fagligt og socialt og dermed blive integreret i skolens miljø. • Fx Introfest, rystesammenture af forskellig art mm.

14. Tutorordning • 10 ud af de 17 gymnasier har en eller anden form for tutorordning. • Formål: At udnytte de faglige og sociale fordele der er ift. skolekulturen ved at have ældre elever med i mange forskelligartede aktiviteter i grundforløbet. • Mange nye informationer formidles bedre på elev-elevbasis • Tutorer fungerer i praksis som mentorer for ”normal-eleverne”

15. Flere modeller, men typisk: 2-3 tutorer fra 2.-3.g per 1.g klasse Deltager i og arrangerer introaktiviteterfx ryste-sammen aktiviteter, rundvisning, underviser/underholder af klassen alene, introtur, introfest mv. Enkelte skoler: Udvider ordningen til at vare hele Grundforløbet/1.gfx processen omkring endeligt studieretningsvalg, ryste-sammen aktiviteter i januar, samarbejde med STV Tutorklasser Elev til elev samtaler

16. Introsamtale • 12 ud af 17 gymnasier afholder introsamtale • To modeller: Samtale med studievejleder eller teamlærer • Fælles er, at samtalen finder sted tidligt i skoleforløbet • Målet med introsamtalen er forskelligt • Fx At få eleverne til at reflektere over deres nye uddannelsessituation og dens vilkår for deres liv. • Eller fx At eleven oplever nærvær

17. Screening og læsekursus • 11 ud af 17 screener eleverne i løbet af introforløbet • Mål: At finde de elever, der har brug for hjælp – primært for læsekurser • 9 ud af 17 gymnasier afholder indledningsvise læsekurser • Tosidet mål flere steder: Forbedre elevernes læseevne, men også skabe læselyst • Formen og timeantal divergerer ml. enkelte timer op til hele forløb på 9-10 timer. • Læsekursus i smågrupper, individuelt • Emner: notatteknik, husketeknikker, læsning af tabeller, grafer mm.

18. Studievejledning • På stort set alle gymnasiers grundforløb møder eleven studievejlederen/fastholdelsesvejlederen hinanden tidligt i forløbet. • Forskellige roller: Fra den gode samtalepartner til fraværsbetjent • Mål: Der snakkes om lektiebyrde, deltagelse i skolens sociale liv, fritidsjob, arbejdsforhold hjemme og helt personlige ting. I det hele taget emner der kan have betydning for den unges muligheder for at gennemføre sin ungdomsuddannelse.

19. Studievejledning - 2 • Frafaldsspotter: Startsamtalerne er et vigtigt led i kampen mod frafald. Ved at tale med alle elever individuelt får vejlederen mulighed for at afdække eventuelle problemer, før de vokser sig store og bliver meget vanskelige at løse og dermed kan føre til, at den unge ”dropper” ud af sin uddannelse.

20. Studietimen • 7 ud af de 17 gymnasier har skemalagt en studietime om ugen i grundforløbet • Formål: • at ”knække gymnasiekoden” • at få undervisning og træning i studierelevante emner • at (lære at) lave lektier • at danne trygge sociale og faglige netværk omkring studiegrupper (synergieffekt)

21. Flere modeller: • Hele grundforløbet eller fra efterårsferien eller… • Standardbeskrivelser for rammer, indhold og bemanding • Deling af lektionen i 1. undervisning m. lærer 2.lektielæsning m. lærerkonsulent • Selvkørende studiegrupper: lektier/skr.opgaver • Obligatoriske emnerfx studievaner, eksemplarisk lektielæsning, notatteknik, mundtlig og skriftlig feed back, taksonomi, karaktergivning, IT, mv. • Dilemma: tid til undervisning i studieemner vs. tid til lektielæsning/skr. opg. • Naturligt link mellem studietime og lektiecaféfx organisatorisk, fysisk, indhold, arbejdsform, progression

22. Lektiecafé • 15 ud af 17 skoler har lektiecafé under en eller anden form. • Kun på en enkelt skole har man ikke lektiecafé • På en skole starter lektiecaféen først efter grundforløbet.

23. Lektiecafé 2 Flere modeller: • Lektiecafé efter behov (2 skoler) • Ingen egentlig lektiecafé – elever med særlige behov tilbydes ekstra undervisning (aftales med den enkelte lærer) • Skemalagt lektiecafé (2 skoler) • Skolerne tilbyder lektiecafé hhv. 1 gang og 2 gange ugentligt – bemandet med 4-5 lærere i forskellige fag • Lektiecafé som tilbud (13 skoler)

24. Lektiecafé 3 • Lektiecafé som tilbud (13 skoler) • Forskellig organisering: • 1 gang ugentligt – 4 gange ugentligt • bemandet med en enkelt lærer / en lærer fra det humanistiske + en lærer fra det naturfaglige område / en lærer + ældre elever • alle fag alle åbningsdage / ét fag pr. dag • nogle skoler stiller krav til eleverne forud • nogle skoler vægter samarbejdsmiljø og fællesskab • nogle skoler forsøger at tilføre ”hyggeelementer” (fx kage, frugt, te)

25. Skrivefængsel • 10 af de 17 skoler anvender ikke skrivefængsel/tvungen lektielæsning • Formål: at hjælpe eleverne til at få afleveret manglende opgaver. • Overvejelser: Organiseringen af skrivefængslet med hensyn til, hvem ”idømmer” skrivefængsel, og hvornår den tvungne lektielæsning finder sted, veksler fra skole til skole. • Flere modeller

26. Fraværspolitik • Ingen skoler har særlig fraværspolitik for Grundforløbet • Skolernes generelle studie- og ordensregler gælder også i Grundforløbet • Ansvar for fraværshåndtering ligger hos STV eller STV og ledelse eller alternativt hos lærerteams • Nyt tiltag: Fraværsbetjent

27. Lærerteams • 14 ud af de 17 gymnasier har kort beskrevet deres lærerteam-ordning i Grundforløbet • Formål: Koordinerende rolle og med det overordnede ansvar for klassens kompetenceudvikling, trivsel og - især i Grundforløbet – klasserumskultur • Typiske koordinerende teamopgaver, fx: fordeling af skr.opg. evaluering af tværfaglige opgaver/emner

28. Form og indhold 2-3 personer, ugentligt skemalagt møde (efter behov), sparring med ledelsen 1-2 gange, standardopgaver beskrevet i div. Teampapirer. • Interessante teamopgaver • Afholde aps samtaler • Spotte og handle på/kontakte frafaldstruede elever • Tæt samarbejde med STV om fx arbejdsmiljø • Ansvarlig for studietimen (bemanding mm) • Andre team-konstellationer (andre formål) • Klasseteams • Ad hoc teams • Studieretningsteams

29. Studieretningsteam Teammedlemmerne er undervisere i de studieretningsbærende fag. Ansvarsområderne for teamet er: at udvikle og profilere studieretningen, så både elever og klassens øvrige lærere bliver bevidste om den aktuelle studieretning. I forlængelse af dette pålægger det teamet at sørge for, at der etableres fagligt samspil og at dette informeres ud til eleverne, så de får en helhedsopfattelse af deres skoleforløb. Studieretningsteamet har udover dette fokus også til opgave at koordinere arbejdsbyrden for eleverne samt drøfte klasserumskultur og læringsstile.

30. Mentorordninger • Definition: Lærere (alternativt studievejledere eller ledelse) varetager arbejdet med eleverne • 6 af de 17 skoler har mentorordning • 2 modeller • Ordningen er for enkelte, udvalgte (evt. frafaldstruede) elever • Klassementorer: én lærer har ansvar for hver klasse • én skemalagt mentortime pr. uge i 1. g • opgaver: fravær, koordinering af skriftlige opgaver, klassens sociale liv, evt. konfliktløsning + mentor afholder fast to mentorsamtaler med alle elever i grundforløbet samt ekstra samtaler efter behov • mentors fokus er fastholdelse i tæt samarbejde med studievejledere

31. Studieretningsvalget • 14 ud af 17 gymnasier har kort beskrevet processen op til studieretningsvalget. 12 skoler mener processen har betydning for fastholdelse (vigtigt punkt i elev-evalueringer!) • Elevernes valg i december ”fylder” mere eller mindre på skolerne. Aktiviteterne op til valget har forskelligt omfang og vægt. • Ægte og åben valgmulighed i december. Ingen har en studieretningsplads, før alt er på plads for hele skolen • Eleverne vælger studieretning fra starten af Grundforløbet. Ønsker én at skifte sker det med det samme – i løbet af Grundforløbet • Formål: bedst mulig information om muligheder, begrænsninger og konsekvenser af studieretningsvalget

32. Generelle orienterende initiativer: • generel orientering i klasserne ved STV/ledelsen • individuelle samtaler med STV • 5 skoler afholder infomøde for elever og forældre • Andre initiativer: • Studieretningslærere evt. med 2-3g elever orienterer og vejleder både generelt og individuelt • Ledelsen fremlægger skolens fordeling af studieretningerne for eleverne og går i dialog med alle involverede om at få det til at gå op • Hands-on initiativer (elevønske!): • Ledelsen fremlægger skolens fordeling af studieretningerne for eleverne og går i dialog med alle involverede om at få det til at gå op • 3 inspirationsdage med fokus på sprog, naturvidenskab, det kunstneriske (oplæg og workshops) • Temaforløb, der beskriver de forskellige studieretninger

33. Evaluering af Grundforløbet • Systematiske evalueringer (7 ud af 17 skoler) • Ledelsen udfærdiger et spørgeskema (anonymt) på Lectio hvert år, mhp. erfaringsopsamling, der kan indbygges i det kommende skoleår. • Fast evaluering hvert år i alle klasser via fronter-prøve redskabet • Elev-standardevaluering i SurveyXacti den sidste studietime. Anonym. • Elevtilfredshedsundersøgelse ved Grundforløbets afslutning, samt lærerevaluering. • Udvalgte klasser evaluerer mundtligt ca. ½ time ud fra særlige fokusspørgsmål. Udd.leder laver referat. • Introduktions- og frafaldsanalyse • Usystematiske evalueringer (resten af skolerne) • PR evaluerer grundforløbet, løbende • Grundforløbet evalueres på teammøder • Mentorer evaluerer mundtligt • AP og NV evalueres systematisk resten usystematisk

34. Grundforløbsevaluering 2010 • Tilfredshed med grundforløb – og lille frafald • en række skoler kobler deres vellykkede grundforløb med et faldende frafald  • nøgleord: godt socialt miljø, gode tiltag, ”fraværsbetjent” • Tilfredshed med grundforløb – og stort frafald • en enkelt skole • godt i forhold til det sociale og tryghed i uddannelsen, men aldrig før har så mange skiftet til anden uddannelsesinstitution!!

35. Grundforløbsevaluering 2010 - 2 • manglende tilfredshed med grundforløb • en enkelt skole evaluerer: ikke godt nok • en enkelt skole: den helt gode mavefornemmelse ift. grundforløbets succes og fastholdelse udebliver - idet 15% af eleverne har overvejet at droppe ud: Der foreligger en opgave med at finde ud af, hvad det er netop disse elever mangler mere eller mindre af for at holde fast resten af deres gymnasietid! • paradokset her er endnu større, idet 96% af skolens elever samtidig udtrykker tilfredshed med grundforløbet

36. Hvad fungerer godt? • Generel tilfredshed – spændende tiltag: • Tornbjerg G. :TeamTour Tornbjerg, 1. g-festen, tutorordningen, idrætsdagen, studietimen og lærerteamet • Nyborg G.: læsestrategikursus og strukturen omkring NV-modulerne • Sct. Knuds G.: større indsats vedr. det sociale årsag til skolens forbedrede fastholdelse  • Nyborg-Kerteminde Handelsskole: kombinationen af faglige og sociale aktiviteter samt elevernes møde med erhvervslivet • Mulernes Legatskole: klasserne fungerer godt socialt + lekticafé • Vestfyns G.: samarbejdet med ”gamle” elever • Svendborg G.: studiemoduler • Svendborg Tekniske G.: introtur og intro til værksteder og laboratorier • Odense Tekniske G.: Fraværsbetjente

37. Hvad fungerer godt? - 2 • Fastholdelse et fælles ansvar • Svendborg Erhvervsskole Handelsgymnasiet: fastholdelse ikke kun er en ledelses- og studievejlederopgave – den enkelte lærer skal endnu mere op banen • Middelfart G.: fokuserer på en fastholdelsesstrategi, så det bliver tydeligt for alle, at vi har et fælles ansvar for at elever gennemfører • Det vanskelige (dårlige) er at forandre kulturen på et gymnasium

38. Øvrige forhold eller karakteristika ved skolen, som har betydning for fastholdelse af eleverne • Stor alsidighed, men flere fremhæver geografisk placering, som betydende for valg og frafald • Godt ry eller gode busforbindelser • Interessante overvejelser vedr. fastholdelsestiltag: Trivselsundersøgelsen har godtgjort, at forholdet til lærerne, som vurderes til at have høj faglighed, engagement og humor er helt afgørende: Eleverne møder altså i følge dem selv lærere, der brænder for deres profession OG for deres elever.

39. Drømme ift. et ideelt Grundforløb Fælles drøm om bedre forberedelse af de unge før de starter på Grundforløbet: • Mere tid/fokus på at klæde de unge på til at blive gymelever. Måske sommerferiekurser, 10. klasse-kurser • Mere samarbejde mellem folkeskolen og stx på det faglige område (reel elevudveksling). Ville give bedre viden om stx i øjenhøjde og dermed bedre start • Drømmer om et bedre flow mellem folkeskole > UUO > STX fremover (mentorer, tutorer, team) Fælles drøm om flere ressourcer til fastholdelse i Grundforløbet: • Mere tid til arbejdet med introduktion, mentorordninger, lektiecafé mm. – men alt koster… • Bedre samarbejde mellem UUO og STX ift. At hjælpe de sårbare unge hurtigt videre til en mere egnet hylde

40. Drømme ift. et ideelt Grundforløb Drømme om lidt af hvert: • Mere tid til det flerfaglige • Fokus på gymnasie-sprog • Uendelige horder af friske og engagerede lærer-kolleger, som er klar til at udvikle teamsamarbejdet og nye undervisnings- og arbejdsformer især til 1.g elever og drenge! • Et længere Grundforløb. ½ år er for lidt (SO1) – gerne et helt år. Valget af studieretning udskydes. (Roskilde forsøger sig med modellen). Som det er nu, har foråret (2. semester) karakter af et ”vakuum” • Drømmen ville være hvis alle gjorde som jeg tænkte…

41. Hvad drømmer eleverne om? • Færre lektier, mere spændende undervisning, eventuelt fælles foredrag af folk der har viden som er relevant for et eller flere fag. • hmm mindre spildtid, dvs. lærerne skal være mere på dupperne og vide mere når vi spørger dem om forskellige ting vedrørende studieretning mm. + flere fælles aktiviteter med andre klasser. • Jeg synes at lærerne kunne gøre timerne lidt mere spændende. Jeg havde glædet mig meget til at komme på Gymnasium. men da vi havde normale timer i grundforløbet, så synes jeg det var kedeligt, for vi lavede ikke andet end at høre på lærerne. • De første timer i de nye fag må gerne være baseret på noget underholdning inde for faget så man ikke bare fra start af syntes at det er kedeligt. Det er ikke så godt for motivationen • Lærerne skal være flinke:')

42. Oplæg • Læsestrategikursus (Nyborg Gymnasium) (kl. 10.45-11.00) • Elev-mentor ordning (Kolding Gymnasium) (kl. 11.00-11.15) • Motivation og fastholdelse af drenge (Odense Tekniske Gymnasium) (kl. 11.15-11.30) • Lektiecafé (Mulernes Legatskole) (kl. 11.30-11.45) • Skrivefængsel (Tietgen Handelsgymnasium) (kl. 11.45-12.00)

43. Arbejdsfrokost • Diskutér hvilke fremtidige Hold Fast-indsatsområder, I kunne forestille jer at arbejde videre med på jeres skole og/eller i samarbejde med andre skoler • Skriv forslag her:

44. Arbejdsfrokost - gruppeinddeling • Gr. 1: Catrine (OTG), Inger (FG), Margit (ML), Gunhild (SKG), Anders (THG) • Gr. 2: Esther (OTG), Margrethe (NG), Carsten (VG), Dorthe (SKG), Margrethe (TG) • Gr. 3: Marianne (OTG), Maria (FG), Christian (MG), Kirsten (IBC), Inger (TG) • Gr. 4: Marianne (VH), Lars (NG), Mette (MG), Mette (SG) • Gr. 5: John (STG), Arno (NG), Anne (MG), Kamilla (MidtG), Karl Erik (NKG) • Gr. 6: Elsebeth (THG), Christian (ML), Anne-Grethe (SKG), Per (MidtG)