Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen

1. Vold på arbejdspladsenRammer den enkelte-men skal løses i fællesskab.IdentificeringForebyggelseHåndtering Oplæg ved Cand. Psych. Phd Lars Peter Andersen Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 1

2. Hvorfor skal vold og trusler løses i fællesskab Alle kan blive udsat for vold og trusler! Både mænd og kvinder Både unge og gamle Både danskere og ikke-danskere Både de som er mange timer sammen med klienter og de som er få timer samme med klienter. Både de i risikobrancher og de i ”beskyttede” brancher.

3. Hvor udbredt er vold og trusler på arbejdspladsen og hvem rammes? Resultater fra NAK 2010 viste: 7, 5 % af arbejdsstyrken er udsat for vold 10,6 % er udsat for trusler. En stigning fra 2005 på 4,2 % i vold En stigning fra 2005 på 4,3 % i trusler

4. Risikobrancher Øget risiko for vold i arbejdsfunktioner, der: Opbevaring / administration af eftertragtede værdier. Udøvelse af kontrol / magt Tæt kontakt til vanskelige klienter. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 4

5. Risikobrancher for vold 31 % af politi – og fængselspersonale 25 % af undervisere / omsorgsmedarbejdere 24 % pædagoger / pædagogmedhjælper 21 % i hjemmeplejen 11 % dagplejere 11 % sygeplejersker. Landsgennemsnittet på 7,5 %. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 5

6. Risikobrancher for trusler 45 % af politi- og fængselspersonale 31 % undervisere / omsorgsmedarbejdere 27 % pædagoger / pædagogmedhjælpere 22 % socialrådgivere 20 % sygeplejersker 19 % læger. Landsgennemsnit: 10,6 % er udsat for trusler. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 6

7. Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for fysisk vold indenfor det sidste år Teknikere: 6% Ingeniører: 5% EDB-folk: 13 % Folkeskolelærere: 12% Postbude. 8% Ekspedienter: 5% Ejendomsfunktionærer: 4% Tømrere: 4%

8. Men også andre brancher kan rammes…Andel udsat for trusler vold indenfor det sidste år Teknikere: 8% Ingeniører: 6% Folkeskolelærere: 16 % Medie – og reklamefolk: 11 % Chefer: 10% Postbude: 9 % Tømrere: 8 %’ Socialrådgivere: 22 %

9. Men hvad er vold og trusler Historien om Solveig

10. IdentificeringHvad er vold og hvad er trusler? Er det vold, når en pædagog får et slag i ansigtet af en elev? Er det vold, når en dement borger slår med stokken? Er det vold når en SOSU på truende vis bliver kaldt ”smatso”? Er det vold, når en klient kyler en sten efter pædagogen, men rammer ved siden af. Er det vold, når en borger med vilje smækker døren op i hoved på en sygeplejerske?

11. Definition af vold og trusler Europa Kommissionen har vedtaget følgende definition af vold: “Tilfælde hvor en person er udskældt/nedrakket, truet eller overfaldet i forbindelse med arbejdets udførelse, hvor misbruget, truslen eller overfaldet indeholder eksplicit eller implicit angreb på den enkeltes sikkerhed, trivsel eller helbred” (Wynne, Clarkin, Cox, Griffiths 1997).

12. Psykologiske definitioner på aggressioner og voldshandlinger. ”Menneskelig aggression er adfærd, som er rette mod et andet menneske, og som udføres med den umiddelbare hensigt at påføre skade på ofret”. (Anderson & Bushman, 2002). Altså det særlige ved aggressioner / vold i forhold til alle mulige andre handlinger er, at handlingen har til hensigt at skade en anden.

13. Forskellig former for vold/trusler Instrumentel vold/trusler: Vold bruges beregnet som middel til at opnå noget fx penge. Har et åbent har mål og retning mod at skade arbejdstageren. Opleves som meget belastende. Affektbaserede vold/trusler: Bunder i følelser som aggression, frustration eller nedværdigelse. Opleves ikke så belastende. Den affektbaserede vold kan fortolkes som en uacceptabel kommunikationsform, som udløses af manglen på muligheder for at kunne udtrykke sine behov og følelser på anden måde.

14. Fra forskningen:Hvilke typer af vold og trusler forekommer oftest? DATA: Kriminalforsorgen: 2802 svar. Svarprocent på ca. 60 %. Ældreområdet: 976 svar. Svarprocent på 80 %. Psykiatri: 937 svar. Svarprocent på 85 %. Specialskoler: 759 svar. Svarprocent på 91 %. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 14

17. Opsamling • Hyppigste former for trusler: • Blive råbt ad på truende vis. • Blive kaldt nedværdige ting på truende vis • Hyppigste former for vold: • At blive skubbet • At blive nappet

18. Hvem overfaldes? Hypoteser: Kvinder Yngre Ny-danskere Vagtpersonale Dem, som er mest sammen med klienter

19. Risikopersoner Forskelle i køn og alder, men: Forskellige jobfunktioner for mænd og kvinder Forskellige jobfunktioner for aldersgrupper Jo mere tid med borgeren, jo større risiko Skæve vagter er en risiko ALLE KAN BLIVE UDSAT FOR VOLD OG TRUSLER = ET FÆLLES PROBLEM. Aut. Cand. Psych.PhD Lars Peter Andersen 19

20. Forebyggelse:Vold og trusler rammer den enkelte, men er et organisatorisk problem Det er den enkelte medarbejder der får et slag, men det kunne ramme alle. Konsekvenser for den enkelte, men også for organisationen Fælles opgave – ledelse og medarbejdere – at forebygge vold og trusler. Den enkelte kan ikke alene forebygge vold, men i fællesskab er det muligt.

21. Forebyggelse Historien om Hjørdis I

22. Sekundær victimisering Når offeret bliver gjort til offer igen Offeret gøres til syndebuk Kollegerne beskytter sig mod den tanke at de selv ligeså godt være blevet overfaldet. Det gøres ved at finde noget som offeret sagde eller gjorde –eller ikke gjorde eller sagde Fx ”Det har klienten nu aldrig gjort mod mig” eller ”Det sker aldrig i mine timer”

23. Sekundær viktimisering Er ødelæggende af flere grunde: Det efterlader ofret med skyldfølelser og tvivl om egne evner Muligheder for organisatorisk læring udebliver Fejlprocedurer opdages ikke

24. Niveauer af forebyggelsestiltag Ændringer i omgivelserne Organisatoriske og administrative ændringer. Faglighed

25. Ændringer af omgivelserne Lys Sikkerhedsudstyr fx alarmer Nummeret kødannelse Fjerne værdier Behagelig og rummelige fysiske omgivelser

26. Organisatoriske og administrative ændringer. Sikre godt psykisk arbejdsmiljø, Registreringssystemer og analyse af hændelser Oplæring og introduktion Hensigtsmæssig og realistisk planlægning Aktive procedurer og politikker

27. Faglighed Viden og færdigheder indenfor kommunikation, samtaleteknik og konflikhåndtering Kendskab til borgernes lidelser / problematikker og hvordan dette kan udmønte sig i adfærd Kendskab til advarselssignaler Supervision og læring

28. Eksempler på faglighed ”Ja og finde ud af hvor de er og altså aflæse de små signaler. Hvordan….ser eleven ud? Og når der begynder at blive lidt høj stemmeføring, så går jeg ned i niveau. Altså hele tiden med den her low arousel tilgang…bevæge dig ned ad konflikttrappen (kvindelig lærer). … Jeg måtte virkelig slå knuder på mig selv for at være så hård som vi var i starten så for mig var det i al fald godt for mit psykiske arbejdsmiljø at det var helt ok at gøre sådan (at tage udgangspunkt i elevens behov) og det har jo også haft effekt…vi bliver jo stort set ikke slået mere eller bidt.” (Kvindelig lærer).

29. Gør det rigtige… - Håndtering umiddelbart efter en episode Når der sker en voldsepisode på arbejdspladsen, er det vigtigt, at de voldsramte medarbejdere får hjælp med det samme, fx i form af: Psykisk førstehjælp umiddelbar opsøgende social støtte og omsorg fra ledere og kolleger Opfølgende samtale mere systematisk og struktureret samtale med alle de medarbejdere, der har været involveret i voldsepisoden 29

30. Opfølgning på længere sigt De voldsramte kan have brug for hjælp og støtte lang tid efter, at voldsepisoden skete. Derfor er det vigtigt, at virksomheden har fokus på det længe efter. 30

31. HVORFOR HÅNDTERING?Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003). Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008). En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005). En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)

32. Langsigtede konsekvenser ved udsættelse af vold og trusler 3 dobling i risikoen for at miste vitalitet 5 år senere samt en stærkt forøget risiko for atter at blive overfaldet (Høgh et al 2003). Signifikante højere hyppigheder af somatisk stress, lavere vitalitet og et dårligere helbred (Høgh, Sharipova, Borg, 2008). En signifikant øget risiko for at udvikle en depression (kvinder) og stress-relateret lidelse for mænd.(Wieslaw, 2005). En signifikant øget risiko for brug af psykofarmeka (Madsen, Burr, Diderichsen, Pejtersen, Borritz, Bjorner Rugulies, 2011)

33. Organisatoriske konsekvenser Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997). Faldende engagement i arbejdet Længere pauser Undlade at rette op på fejl Nedsat imødekommenhed over for kolleger og klienter (Barling et al. 2002) Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)

34. Organisatoriske konsekvenser Faldende organisatorisk commitment og stigende utilfredshed med arbejdet (Leather et al, 1997). Faldende engagement i arbejdet Længere pauser Undlade at rette op på fejl Nedsat imødekommenhed over for kolleger og klienter (Barling et al. 2002) Overvejelser om at finde et andet arbejde (Rogers & Kelloway 1997; Wykes & Whittington, 1991)

35. Håndtering under en voldsepisode

36. Afslutning Det nytter Historien om Hjørdis II

37. Indsats på fire niveauer Tema: Voldsforebyggelse Individ Kende retningslinierne/opdatere videnForståelse f/hinandens forskellighederHuske muligheder for hjælp (fra kolleger, alarm mv.) Nedtrappe fremfor optrappe/egen toneHuske at kende og sætte grænser/lade kollega overtage Fuld åbenhed Gruppe Være opmærksom på hinanden og hinandens grænser / tale om emnetInformere ledelse om hændelser – og eventuelle mangler i beredskab etc. Beredskab til gruppen Drøfte alarmredskaber Erfa netværk, sidemands- oplæring, lydhør for kritik Organisation Overholde overenskomsten ift. at have voldspolitik Tilbyde kurser og træning Bred kommunikation om emnet0-tolerance overfor voldGennemføre APV, trivsels-og tryg-hedsmålinger - Politik sociale medier Klar procedure v/vold&ift. indberetning Ledelse Skal gå forrest, jævnlig opflg.Skal følge retningslinierneUdforme lokal tilretning/hand-leplan til overordnede voldspolitikTage hånd om I og G ved hændelse Samarbejde med AM-rep. og TRInformere og tilmelde nye kollegerSætte emnet på dagsorden på møder 37 Inspiration: Teamledelse med det rette twist, NFA 2008