Disposition for opl g

1. Hvem er vi? - Navn Uddannelse Studerer i �rhus � f�rdiggjort modul 1-4, Studerer p� fuldtid Hvem er vi? - Navn Uddannelse Studerer i �rhus � f�rdiggjort modul 1-4, Studerer p� fuldtid

2. Disposition for opl�g Resultaterne af vores arbejde Arbejdsmetoder Projektets betydning for os som studerende Det vi vil dele med jer i dag er resultaterne fra vores arbejde med vores eksamensprojekt i Humanistisk videnskabsteori og metode. Vi vil ogs� fort�lle lidt om den tilgang vi har haft til projektet og de udfordringer vi havde undervejs Og hvad er det s� lige vi har l�rt af det og s� oplevede vi en interesse fra evalueringsinstituttet i vores arbejde� Vi m� sk�re meget fra � to ben i opgaven � evaluering og kvalitative data behandling, vi fokuserer p� det sidste da det har relevans for os studerende som spirende forskere. Det vi vil dele med jer i dag er resultaterne fra vores arbejde med vores eksamensprojekt i Humanistisk videnskabsteori og metode. Vi vil ogs� fort�lle lidt om den tilgang vi har haft til projektet og de udfordringer vi havde undervejs Og hvad er det s� lige vi har l�rt af det og s� oplevede vi en interesse fra evalueringsinstituttet i vores arbejde� Vi m� sk�re meget fra � to ben i opgaven � evaluering og kvalitative data behandling, vi fokuserer p� det sidste da det har relevans for os studerende som spirende forskere.

3. En r�d tr�d i vores uddannelse s� vidt har v�ret en nyvundet interesse for l�ringspotentialet i it og hvorledes det kan integreres i danskfaget. Vi s� citatet af Kirsten Grumstrup og besluttedes os derfor for at arbejde med evalueringsrapporten �It i skolen� som vi har arbejdet med tidligere. Denne gang med videnskabsteoretiske briller En r�d tr�d i vores uddannelse s� vidt har v�ret en nyvundet interesse for l�ringspotentialet i it og hvorledes det kan integreres i danskfaget. Vi s� citatet af Kirsten Grumstrup og besluttedes os derfor for at arbejde med evalueringsrapporten �It i skolen� som vi har arbejdet med tidligere. Denne gang med videnskabsteoretiske briller

4. L�s h�jtL�s h�jt

5. L�s h�jtL�s h�jt

6. Som der st�r skrevet, s� fandt vi i vores arbejdsproces frem til at rapporten p� v�sentlige omr�der havde problemer i forhold til de tre begreber: Transparens, validitet og generalisering Som der st�r skrevet, s� fandt vi i vores arbejdsproces frem til at rapporten p� v�sentlige omr�der havde problemer i forhold til de tre begreber: Transparens, validitet og generalisering

7. Vi fik afslag p� at f� indblik i datamaterialet. �Desv�rre har jeg fra projektet 'It i skolen' ikke mulighed for at dele datamaterialet med jer. De 33 selvevalueringsrapporter og 55 interviews er gennemf�rt under aftale om at materialet ikke videregives og deltagerne er anonyme. Interviewreferaterne er endvidere ikke gennemskrevet s� udenforst�ende kan f�lge dem, samt anonymiseringen vil medf�re at den helt centrale kobling mellem selvevalueringsrapport og interview ikke underst�ttes.� S� blev vi jo n�dt til at finde en anden m�de at g� til arbejdet p� og det gjorde vi s� ved at unders�ge den beskrevne terminologi. Vi fik afslag p� at f� indblik i datamaterialet. �Desv�rre har jeg fra projektet 'It i skolen' ikke mulighed for at dele datamaterialet med jer. De 33 selvevalueringsrapporter og 55 interviews er gennemf�rt under aftale om at materialet ikke videregives og deltagerne er anonyme. Interviewreferaterne er endvidere ikke gennemskrevet s� udenforst�ende kan f�lge dem, samt anonymiseringen vil medf�re at den helt centrale kobling mellem selvevalueringsrapport og interview ikke underst�ttes.� S� blev vi jo n�dt til at finde en anden m�de at g� til arbejdet p� og det gjorde vi s� ved at unders�ge den beskrevne terminologi.

8. Rapportens l�sevejledning angiver en terminologi, som markerer, hvilket datamateriale et resultat stammer fra. If�lge l�sevejledningen anvender rapporten konsekvent en s�rlig terminologi, der g�r det tydeligt, hvilken datakilde et resultat stammer fra. Det vil sige om resultatet stammer fra selvevalueringsrapporter, interviews eller begge. Rapportens l�sevejledning angiver en terminologi, som markerer, hvilket datamateriale et resultat stammer fra. If�lge l�sevejledningen anvender rapporten konsekvent en s�rlig terminologi, der g�r det tydeligt, hvilken datakilde et resultat stammer fra. Det vil sige om resultatet stammer fra selvevalueringsrapporter, interviews eller begge.

9. I vores arbejde med rapporten er vi st�dt p� omr�der, hvor det er meget sv�rt at gennemskue, hvorledes unders�gelsen er foreg�et. Evalueringsgruppen skriver, at der er foretaget i alt 55 interviews, men der er ikke angivet, hvordan interviewene fordeler sig, hvor mange for�ldre, elever, l�rere osv., der er interviewet. Vores samment�lling viser, at der i rapporten er lagt stor v�gt p� l�rerudsagn. Af de i alt 347 udsagn, der ligger til grund for resultaterne i rapporten, stammer de 178 udsagn fra gruppen af l�rere, 39 udsagn stammer fra gruppen af skoleledelser, 12 udsagn fra repr�sentanterne fra kommunerne, 18 udsagn fra for�ldregruppen og 21 udsagn fra elevgruppen. Derudover er der gruppen med udefinerede akt�rer, som st�r for 18 udsagn. Sidst er der 59 udsagn, der stammer fra den gruppe, vi har defineret som gruppen best�ende af to eller flere af grupperne (i denne gruppe er l�rergruppen oftest repr�senteret). Se fordelingen i diagram A. I vores arbejde med rapporten er vi st�dt p� omr�der, hvor det er meget sv�rt at gennemskue, hvorledes unders�gelsen er foreg�et. Evalueringsgruppen skriver, at der er foretaget i alt 55 interviews, men der er ikke angivet, hvordan interviewene fordeler sig, hvor mange for�ldre, elever, l�rere osv., der er interviewet. Vores samment�lling viser, at der i rapporten er lagt stor v�gt p� l�rerudsagn. Af de i alt 347 udsagn, der ligger til grund for resultaterne i rapporten, stammer de 178 udsagn fra gruppen af l�rere, 39 udsagn stammer fra gruppen af skoleledelser, 12 udsagn fra repr�sentanterne fra kommunerne, 18 udsagn fra for�ldregruppen og 21 udsagn fra elevgruppen. Derudover er der gruppen med udefinerede akt�rer, som st�r for 18 udsagn. Sidst er der 59 udsagn, der stammer fra den gruppe, vi har defineret som gruppen best�ende af to eller flere af grupperne (i denne gruppe er l�rergruppen oftest repr�senteret). Se fordelingen i diagram A.

10. Det er alts� uklart, om den markante v�gtning af l�rerudsagnene skyldes det faktum, at st�rstedelen af interviewene er gennemf�rt med l�rere, eller om der i analysen er lagt st�rre v�gt p� udsagn fra l�rerne. En anden uklarhed vi er st�dt p� er, at vi i vores kvantificering af rapporten undrede os over, at der i den kategori, der hedder resultater der stammer fra b�de selvevalueringsrapporter og interviews, forekommer udsagn fra elever s�vel som for�ldre. Som beskrevet i rapportens metode og unders�gelsesafsnit, s� er der kun udarbejdet selvevalueringsrapporter blandt tre grupper; l�rere, ledelser og repr�sentanter fra kommunerne, hvorfor vi undrer os over, at elevers og for�ldres udsagn kan forekomme under resultater der stammer fra b�de selvevalueringsrapporter og interviews. Hvis vi skal fors�ge at komme med en forklaring p� denne uklarhed, s� m� det v�re med udgangspunkt i f�lgende: �Som inspiration til l�rernes og skoleledelsernes selvevaluering havde EVA udarbejdet sp�rgeskemaer til henholdsvis elever, l�rere og for�ldre om it i skolen. Det var obligatorisk for skolerne at gennemf�re sp�rgeskemaunders�gelsen blandt en gruppe elever p� skolen, mens det var frivilligt om deltagerne ville gennemf�re sp�rgeskemaunders�gelserne blandt l�rere og for�ldre.� (�It i skolen,� 2009: 21). Det kan alts� t�nkes, at nogle af skolerne har gennemf�rt sp�rgeskemaunders�gelserne, og at selvevalueringsgrupperne p� disse skoler har valgt at inddrage resultaterne fra disse i deres selvevalueringsrapport. P� baggrund af de to beskrevne uklarheder, vil vi h�vde at rapporten ikke fuldt ud lever op til transparenskriteriet.Det er alts� uklart, om den markante v�gtning af l�rerudsagnene skyldes det faktum, at st�rstedelen af interviewene er gennemf�rt med l�rere, eller om der i analysen er lagt st�rre v�gt p� udsagn fra l�rerne. En anden uklarhed vi er st�dt p� er, at vi i vores kvantificering af rapporten undrede os over, at der i den kategori, der hedder resultater der stammer fra b�de selvevalueringsrapporter og interviews, forekommer udsagn fra elever s�vel som for�ldre. Som beskrevet i rapportens metode og unders�gelsesafsnit, s� er der kun udarbejdet selvevalueringsrapporter blandt tre grupper; l�rere, ledelser og repr�sentanter fra kommunerne, hvorfor vi undrer os over, at elevers og for�ldres udsagn kan forekomme under resultater der stammer fra b�de selvevalueringsrapporter og interviews. Hvis vi skal fors�ge at komme med en forklaring p� denne uklarhed, s� m� det v�re med udgangspunkt i f�lgende: �Som inspiration til l�rernes og skoleledelsernes selvevaluering havde EVA udarbejdet sp�rgeskemaer til henholdsvis elever, l�rere og for�ldre om it i skolen. Det var obligatorisk for skolerne at gennemf�re sp�rgeskemaunders�gelsen blandt en gruppe elever p� skolen, mens det var frivilligt om deltagerne ville gennemf�re sp�rgeskemaunders�gelserne blandt l�rere og for�ldre.� (�It i skolen,� 2009: 21). Det kan alts� t�nkes, at nogle af skolerne har gennemf�rt sp�rgeskemaunders�gelserne, og at selvevalueringsgrupperne p� disse skoler har valgt at inddrage resultaterne fra disse i deres selvevalueringsrapport. P� baggrund af de to beskrevne uklarheder, vil vi h�vde at rapporten ikke fuldt ud lever op til transparenskriteriet.

11. Restriktioner p� datamateriale da vi ej kan efterpr�ve underprioritering af selvevalueringsrapporterne Problemer med viser og de andre verber der ikke fremg�r af terminologien (ingen bel�g for de citater der kommer ved disse verber hvis man skal f�lge deres egne regler) Restriktioner p� datamateriale da vi ej kan efterpr�ve underprioritering af selvevalueringsrapporterne Problemer med viser og de andre verber der ikke fremg�r af terminologien (ingen bel�g for de citater der kommer ved disse verber hvis man skal f�lge deres egne regler)

12. Forklar eksemplerne � der l�gges stor v�gt p� s�danne udsagn i offentligheden � de f�nger Naturalistiske generaliseringer � p� baggrund af deres baggrund De burde have foretaget analytisk generalisering � men deres analysekategorier er er ikke, det fremg�r ikke og bla Bla Bla Statistisk generalisering�. Anekdotisk evidens Forklar eksemplerne � der l�gges stor v�gt p� s�danne udsagn i offentligheden � de f�nger Naturalistiske generaliseringer � p� baggrund af deres baggrund De burde have foretaget analytisk generalisering � men deres analysekategorier er er ikke, det fremg�r ikke og bla Bla Bla Statistisk generalisering�. Anekdotisk evidens Forklar eksemplerne � der l�gges stor v�gt p� s�danne udsagn i offentligheden � de f�nger Naturalistiske generaliseringer � p� baggrund af deres baggrund De burde have foretaget analytisk generalisering � men deres analysekategorier er er ikke, det fremg�r ikke og bla Bla Bla Statistisk generalisering�. Anekdotisk evidens Forklar eksemplerne � der l�gges stor v�gt p� s�danne udsagn i offentligheden � de f�nger Naturalistiske generaliseringer � p� baggrund af deres baggrund De burde have foretaget analytisk generalisering � men deres analysekategorier er er ikke, det fremg�r ikke og bla Bla Bla Statistisk generalisering�. Anekdotisk evidens

13. Vi er blevet meget opm�rksomme p� hvor vanskeligt det er at formidle og h�ndtere kvalitative data I vores egen TOMTOS opgave er vi faldet lidt i de samme f�lder som vi har fundet ved evalueringsrapporten � for stor en m�ngde materiale som s� bliver uoverskueligt Analyse er sv�re � man skal behandle kvalitative data med varsomhed � ikke v�re uredelig Kontakten til EVA � vi blev spurgt om opgaven � god provokation,�.se mailen Vi er blevet meget opm�rksomme p� hvor vanskeligt det er at formidle og h�ndtere kvalitative data I vores egen TOMTOS opgave er vi faldet lidt i de samme f�lder som vi har fundet ved evalueringsrapporten � for stor en m�ngde materiale som s� bliver uoverskueligt Analyse er sv�re � man skal behandle kvalitative data med varsomhed � ikke v�re uredelig Kontakten til EVA � vi blev spurgt om opgaven � god provokation,�.se mailen