1 / 28

Fælles forældremøde 17.3 - 2014

Fælles forældremøde 17.3 - 2014. Program. Velkomst v/ Kim og Kaj Oplæg og dialog om skolereformen Den gode skoledag Bevægelse Understøttende undervisning Den åbne skole Lektietilbud Tak for i aften V/ Kim og Kaj.

alayna
Download Presentation

Fælles forældremøde 17.3 - 2014

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Fælles forældremøde 17.3 - 2014

  2. Program • Velkomst v/ Kim og Kaj • Oplæg og dialog om skolereformen • Den gode skoledag • Bevægelse • Understøttende undervisning • Den åbne skole • Lektietilbud • Tak for i aften V/ Kim og Kaj

  3. Lyngholmskolen motiverer alle elever til ambitiøs læring, fagligt og socialt

  4. Reformens mål

  5. Centrale nye tiltag i reformen • Skoleugens længde 30 timer i 0.-3. klasse (28) 33 timer i 4.-6. klasse (30) 35 timer i 7.-9. klasse (33) • To typer undervisning: • Fagopdelt undervisning • Understøttende undervisning bl.a. lektiecafe og motion/bevægelse

  6. Timetal på klassetrin På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende roller.

  7. Flere fagopdelte timer

  8. Den gode skoledag • Det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker, og på den anden side at tage hånd om de udfordringer skolen står overfor. • En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring • Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. • Få klare mål og regelforenkling • Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering.

  9. Spot på det gode vi skal tage med os Samarbejde • Fleksibel, • varieret • skoledag • Læreprocesser • Potentialebaseret-læringsdifferentiering Evaluering • Målsætning

  10. Hvorfor Potentialebaseret-læringsdifferentiering? • Potentiale: Nudansk ordbog; skjult kraft; en mulighed, som endnu ikke er realiseret, men som ud fra det foreliggende synes at være til stede. Vygotsky og Hans Henrik Knoop; Nærmeste udviklingszone Flow-pædagogik. • Baseret: Nudansk ordbog; Danne, udarbejde eller opbygge på grundlag af. • Læring: Nudansk ordbog; tilegnelse af færdigheder eller kundskaber, ofte ved en arbejdsproces, som eleven selv har indflydelse på.Wegner; læring rummer både et kognitivt og socialt aspekt og finder sted ved deltagelse i sociale praksisfællesskaber. Læring bryder med forestillingen om, at læring alene bygger på decideret undervisning. Læring er en integreret del af daglige aktiviteter. Fokus er på hvad og hvordan eleverne lærer ved deltagelse i de forskellige aktiviteter. • Differentiering: Nudansk ordbog; Tilrettelæggelse af læringsprocesser til individuelle forudsætninger og behov hos eleverne. Blooms; Læringstaksonomi

  11. Målsætning, evaluering, samarbejde og fleksibel varieret skoledag

  12. Målsætning fordi? Undervisningen på Lyngholmskolen skal tage sit udgangspunkt i at vi er børneparate og ambitiøse, så derfor skal vi arbejde med målsætning og materialedifferentiering i undervisningen. • At man kan se den pædagogiske gevinst af arbejdet. • At man taler målsætninger og kompetencer før man taler aktiviteter i planlægningen. • At vi accepterer og er bevidste om, at det tager tid at anvende målsætningerne i forhold til eleverne (at bevidstgøre eleverne om målene) – at arbejdet hele tiden skal holdes op på målene.

  13. Læringsniveauer

  14. Principperne kan kort beskrives i tre niveauer:  Niveau A: Basisniveau og basisviden – ’Alle skal lære at … ’ At kunne forstå og gengive et præsenteret stof. Alle skal opfylde kravene, der er forudsætning for at arbejde på det næste niveau. Jf. Blooms taksonomi: Viden og forståelse.  Niveau B: Det almindelige niveau - ’De fleste skal lære at … ’ At kunne anvende basisviden på tilsvarende opgaver og situationer. Jf. Blooms taksonomi: Anvendelse. Langt de fleste elever kan nå dette niveau.  Niveau C: Ekspertniveau - ’Måske skal nogle få lære at … ’ At kunne analysere, vurdere, tage stilling; bruge kendt viden kreativt i ukendte situationer. Jf. Blooms taksonomi: Analyse, syntese, evaluering. Kun få elever når dette niveau.

  15. Eksempel: 7. klasse Matematik - Beskrivende statistik • Klassen skal lære at: • 1. At kunne aflæse diagrammer og tolke dem • 2. Operere med varierende enheder på akserne, herunder vælge hensigtsmæssige enheder • 3. Plotte talpar ind og vurdere mulig sammenhæng mellem x- og y-værdier ud fra det grafiske billede • 4. Kunne håndtere og systematisere store talmængder i intervaller. Kende til forskellen mellem at præsentere observationer som enkeltobservationer og som opdelt i intervaller • 5. Kunne strukturere tælling af kombinationsmuligheder fx ved hjælp af tælletræer • 6. Kunne anvende tælletræer og angivne kombinationsmuligheder som udgangspunkt for enkle sandsynligheder • 7. Have erfaring med symmetrisk/jævn sandsynlighed

  16. Indholdet kan tolkes ind i principperne for potentialebaseret undervisningsdifferentiering: • Niveau A, basisviden: • 1) Aflæse diagrammer, plotte talpar ind i det retvinklede koordinatsystem • 2) Forstå simple tælletræer (fx at kombinere to muligheder med tre muligheder) • 3) Have erfaringer med jævn og symmetrisk sandsynlighed • Niveau B, den almindelige viden • 1) Tolke diagrammer, kunne vælge hensigtsmæssige enheder i et koordinatsystem • 2) Vurdere mulige sammenhænge mellem x- og y-værdier ud fra det grafiske billede (funktionsfor-skrifter) • 3) Håndtere og systematisere store talmængder i intervaller • Niveau C, ekspertviden • 1) Kende til forskellen mellem at præsentere observationer som enkeltobservationer og opdelt i intervaller – kunne begrunde, analysere, præsentere for andre • 2) Kunne anvende tælletræer og angivne kombinationsmuligheder som udgangspunkt for enkle sandsynligheder

  17. Progression i litteraturlæsning

  18. Lave >< Lære • Hvad skal børnene kunne og på hvilket niveau? • Hvad skal børnene vide og på hvilket niveau? • Hvad er tegnene på, at barnet arbejder mod målet? • Hvad er tegnet på at målene er nået? • Hvordan kan vi synliggøre målene for børnene?

  19. Den gode varierede skoledag er kendetegnet ved: • Læreprocesserne planlægges fleksibelt ud fra individuelle og fælles læringsmål • At skoledagen består af faglighed, bevægelse og kreativitet • At eleverne har adgang til varierede læringsmiljøer f.eks. ved grupperum, stillerum, FFO lokaler, udeskole, og det omgivende samfund, samt i forskellige elevgrupper på tværs af årgange og klasser • At eleverne får mulighed for at fordybe sig inden for interesser og kompetencer • At elever, personale og forældre kender til læringsmålene i de forskellige læreprocesser • At eleverne styrkes i sociale kompetencer og har plads i fællesskabet • At eleverne motiveres til læring

  20. Evalueringskulturen på Lyngholmskolen er kendetegnet ved: • At der er tydelig målsætning for læreprocesserne, som både elever og forældre har adgang til • At eleverne inddrages i evaluering ved selvevaluering • At eleverne får hyppig og hurtig feedback i og på læreprocesserne • At forældrene har adgang til den løbende evaluering og elevernes egenvurderinggennem portfolio og skole-hjemsamarbejdet • der er sammenhæng mellem den løbende evaluering og elevplanerne • Principperne for portfolio danner rammen om evalueringskulturen • At skoleledelsen følger op på resultaterne af læreprocesserne, som måles i diverse test gennem skoleforløbet • Elever og personale evaluerer løbende læreprocesserne sammen, så processerne kan justeres til gavn for alle • At skolebestyrelsen orienteres om og drøfter skolens resultater • Skolebestyrelsen har jævnligt adgang til nøgletal for skolen på centrale områder – økonomi, trivsels, til- og afgang mm • Det er skolens ledelse der evaluerer personalets arbejde, og drøfter det i TUS og MUS med personalet

  21. Bevægelse • På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. • Det påhviler skolelederen at sikre, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen.

  22. Idræt og bevægelse i skoledagen er kendetegnet ved: • At vi er bevidste om, at vi skelner mellem bevægelse, motion og idræt(faget) • At bevægelse primært bruges til at understøtte den faglige og sociale læring i fagene – dvs. som en læringsstrategi og motiverende faktor • At bevægelse også kan være tænkt som en forudsætning for læring, af, fx specifikke færdigheder - motorik i indskolingen, brainbreakers mm • At bevægelse også kan have et motionssigte, og så skal der medtænkes omklædnings- og bademuligheder • At bevægelse også kan have et sundhedssigte, - fx at tage cyklen i stedet for bussen, at gå i stedet for at blive kørt. • Tilrettelæggelsen af de 5 x45 min bevægelse og motion, skal ses i sammenhæng med organiseringen af den samlede undervisning og understøttende undervisning inden for en planlægningsperiode.

  23. Understøttende undervisning • Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Det kan fx være varierede og differentierede undervisningsformer, bevægelse, faglig fordybelse og træning i lektiecaféer og understøttende læringsaktiviteter, der har til formål at udvikle elevernes undervisningsparathed ved at arbejde med deres sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I tiden frem til næste folketingsvalg vil det dog alene være muligt at tilbyde lektiehjælp i ydertimerne om eftermiddagen og dermed ikke som en del af skoledagen. • Den understøttende undervisning skal som den fagopdelte undervisning bidrage til at styrke elevernes faglige niveau. Det, der adskiller den understøttende undervisning fra den fagopdelte undervisning, er, at skolerne får mere frihed til at tilrettelægge tiden til understøttende undervisning, så den imødekommer lokale behov og indsatsområder.

  24. Understøttende undervisning er kendetegnet ved: • At den understøttende undervisning skal være en naturlig del af almen undervisningen, så den tilrettelægges med udgangspunkt i læringsmål i et samarbejde mellem lærere og pædagoger.

  25. Lyngholmskolens arbejde med den ”åbne skole” /det omgivende samfund er kendetegnet ved: • At vi inddrager aktiviteter, interessenter, institutioner i skolens hverdag, så skoledagen bliver mere virkelighedsnær og varieret og så det understøtter de faglige mål i læreprocesserne • Skolen kan inddrage lokale institutioner i løsningen af opgaven, hvor det bidrager til at gøre læringsprocessen bedre og med noget vi ikke selv kan tilføre • En stor del af inddragelsen af den åbne dimension i undervisningen varetages af teamene, og teamene redegør i en plan, hvordan, og med hvem og hvilke mål aktiviteterne understøtter. Planen skal være tilgængelig for elever, forældre og ledelsen • Skolen redegør årligt for skolebestyrelsen hvordan skolen samlet inddrager det omgivende samfund

  26. Lektiehjælp • Tiden til faglig fordybelse og tilbud om lektiehjælp mv. skal have fokus på at styrke elevernes faglige niveau ved bl.a. at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Tiden skal målrettes både til de fagligt stærke elever og de fagligt svage elever.

  27. læringscafe er kendetegnet ved: • At læringscafeen fokuserer på de kompetencer eller forforståelser børnene har brug for at udvikle for at kunne deltage i undervisningen. • At læringscafeen giver eleverne rum til efterbehandling, fordybelse og mulighed for at samarbejde med kammeraterne til at nå læringsmålene. • At eleverne får mulighed for feedback på deres arbejde individuelt eller i grupper • At børnene i læringscafeen arbejder med egne læringsmål • At lektier er kendetegnet ved at være indenfor barnets nærmeste udviklingszone

More Related