Lægekonsulenternes rolle i kommunerne Onsdag den 18.marts 2009 Landstingssalen på Christiansborg

1. Lægekonsulenternes rolle i kommunerneOnsdag den 18.marts 2009Landstingssalen på Christiansborg Lægers rolle i den offentlige forvaltning Historisk og aktuelt Ellen Ryg Olsen

2. Opstået trang

3. Følger efter legemsfornærmelser den nedsatte funktionsevne vurderes af gode mænd der fastsætter den endelige bods størrelse Hvem skal vurdere Landskabslovene omkring det første årtusindeskifte

4. Hvad skal vurderes ? < prædiktorer for trang 1 øje 50 % af mandebod to øjne 100 % af mandebod 1 hånd 50 % af mandebod 1.finger 25 % af mandebod 2 ører 100 % af mandebod Taksten for ubrugeligt lem er halvdelen af taksten for afhugget lem Opstået trang > Slægterne ansvarlige Landskabslovene omkring det første årtusindeskifte

5. Efter liberalismens frembrud bliver der brug for institutionaliseret invalideforsørgelse Lov angående Invalideforsørgelse kommer efter 3 års krigen Til administrering nedsattes en bestyrelse med en direktør

6. Lægen Fengers fremkom med et Invalidelovforslag 1850 Krigsminister Tscherning reagerede på dette: ”Jeg vil ærligt tilstå, at jeg vil gøre alt i min magt for så lidt som muligt, at dele dommermyndigheden med lægerne” Før loven i 1851 foregik der en kamp omdefinitionsmagten

7. Arbejdsevne • Tscherning mente, at individuelle, ikke-medicinske forhold spillede en væsentlig rolle for den beskadiges evne til at klare sig i tilværelsen og erhverve det fornødne til livets opretholdelse Opstået trang hvor der ikke findes objektive prædiktorer for trangen

8. Det pinte visse af folketingets medlemmer at sejrherren fra Fredericia bliver tvunget til at træde frem for en kommission og trække sine støvler af, hvis ”han vil have nogen erkendtlighed” Der fremkom i debatten også det første og sidste forslag om SVH

9. Steincke 1921 • I forbindelse med lov om Invalideforsikring skrev K.K. Steincke, at bestemmelsen af erhvervsevnen ikke måtte blive en entydig lægelig vurdering, men skulle opnås ved et samlet medicinsk-økonomisk-socialjuridisk skøn over evnen til at arbejde og tjene penge

10. Pension på social indikation Opstået trang - Kollektivt ansvar Pension på social indikationopstået trang – kollektivt ansvar • Steincke: Man kunne finde at en person, med en vis arbejdsevne, var invalid i lovens forstand, når personen er udelukket fra arbejdsmarkedet, ikke pga. arbejdsløshed, men pga at han, efter sine forhold overhovedet, må anses for uanvendelig, sådan som arbejdsbetingelserne under normale forhold er.

11. I praksis var det ofte sådan, at den fysiske invaliditet var så udpræget, at den pågældende allerede af den grund ikke kunne have nogen erhvervsevne Tegning: Niels Fabricius-Bjerre

12. 1975 Vægten forskydes fra ansøgerens praktiserende læge til socialforvaltningens lægekonsulent • Ved decentraliseringen i 1975 foretages lægeskønnet af socialforvaltningens lægekonsulent på basis af blandt andet oplysninger fra egen læge. • Afgørelsen tages af amtets nævn, hvori der ikke sidder læger A. Foldspang S.Sabroe ”Erhvervsevnebegrebet ved længerevarende uarbejdsdygtighed” Aarhus Universitet 1978 DIAS 2 til11

13. De praktiserende læger og lægekonsulenter bliver bedt om at udtale sig om erhvervsevnen er reduceret med halvdelen, 2/3 eller ophævet Tegning: Niels Fabricius-Bjerre

14. DIAGNOSELISTE

15. Arbejdsudygtighed Prædiktor for trang Opstået trang Steincke 1921: Man kunne finde at en person, med en vis arbejdsevne, var invalid i lovens forstand når personen er udelukket fra arbejdsmarkedet, ikke pga. arbejdsløshed, men pga at han, efter sine forhold overhovedet, må anses for uanvendelig, sådan som arbejdsbetingelserne under normale forhold er.

16. Pension på social indikationKollektivt ansvar • Ved Lov om invalidepension 1983 opdeles den lave pensionsydelse § 14.stk.3 • Man kan enten have halveret erhvervsevne pga helbredet • Eller pga en kombination af helbredsforhold og sociale forhold • Eller altovervejende pga sociale forhold man tillagde faktisk den økonomiske og sociale vurdering vægt

17. uddannelse arbejdsmarkedserfaring interesser sociale kompetencer omstillingsevne indlæringsevne arbejdsrelevante ønsker præstationsforventninger arbejdsidentitet bolig og økonomi sociale netværk helbred Stadfæstes i Lov om Social Pension 2003hvor vurderingen arbejdsevnen skal foretages af sagsbehandlere ud fra ressourceprofilen:

18. Endelig fri for diagnose tyranniet ?

19. Pension på social indikation • I 1995 udgør social indikation 13 % af ansøgerne til førtidspension • I 1998 udgør de 6 % (faldet bl.a. tilskrevet overgangsydelsen) • I 2007 udgør social indikation 1% af de tilkendte ydelser CASA – Socialpolitisk Forening ”Social Årsrapport 2000” Ankestyrelsen ”Førtidspensioner Årsstatistik 2007”

20. Social indikation nu en illusionDet kollektive ansvar skrumpet • I næsten 99% af tilkendelsessagerne, der blev behandlet i 2007 indgik helbredet som det centrale element, der blev vægtet ved afgørelsen om førtidspension Ankestyrelsen ”Førtidspensioner Årsstatistik 2007”

21. Helbredet er aktuelt altafgørende Lægerne må tage deres profession på sig Lægekonsulenterne skal beskyttes ved uafviselige krav til de betingelser hvorunder professionen udføres • Man skal se den patient, hvis helbred man vurderer • Den faglig forankring skal sikres • Armslængde princippet skal gælde Vi må tage vores opgave som læger alvorligt

22. Armslængde princippet Der er et klart politisk og økonomisk ønske om at kunne styre vurderingerne Vi skal som stand agte os for at blive ”embedded” Vi skal ikke ende som de amerikanske læger, ansatte i forsikringsindustrien Vi må holde fast på nødvendige professionelle krav

23. Eksempelpå en skrivebords afgørelse, med underkendelse af klinisk arbejdende kollega, og helbredstruende afgørelse • ”…..Det fremgår, at behandlende psykiater i meget autoritative vendinger vurderer, at klienten – hvis hun er heldig – kommer til at befinde sig i nuværende tilstand resten af livet. Muligvis er der endog udsigt til forværring. • Jeg tillader mig at håbe på, at kl. har mulighed for at få det bedre med tiden……..”!!! 26.11.2008 Lægekonsulent NN Den faglige forklaring på årsagen til denne tro?