Klasserumsledelse og elevinddragelse Startkonference 5. september 2013

1. Klasserumsledelse og elevinddragelse Startkonference 5. september 2013 Camilla Hutters& Susanne Murning Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet København www.cefu.dk

2. Hvorfor fokus på klasserumsledelse og elevinddragelse? • Flere går i gymnasiet: • På 10 år er andelen, der vælger en gymnasial uddannelse steget fra 58,6 til 73,5 % – det er en stigning på 15 %! • Gymnasiet leverer dermed et stort bidrag til opfyldelse af 95 % målsætningen • Samtidig nye udfordringer ifht elevernes deltagelse og engagement: • 20 % af eleverne falder fra igen - flest fra hf og hhx (ca. 25%), færrest fra stx. • 55 % af eleverne har pjækket inden for den seneste måned. • 48 % bruger ofte PC til underholdning i timerne. • 40 % af eleverne oplever undervisningen som ensformig og under 30 % oplever, at eleverne er med til at bestemme, hvad der arbejdes med i undervisningen. www.cefu.dk

3. En udfordring, mange indsatser • Nye undervisningsformer mhp bedre at kunne tilpasse sig elevernes forudsætninger og i højere grad at aktivere eleverne (fx mere fleksibel undervisning, elevaktiverende undervisningsformer, styrke eleverne indbyrdes læring). • Øget klasserumsledelse mhp at læreren bedre kan rammesætte undervisningen– men også så der skabes en bedre organisation og kultur omrkingudnervisningen. Fx klare regler, efteruddannelse, nye samarbejdsformer, fælles pædagogisk dagsorden

4. Fælles undersøgelsesspørgsmål Udfordring: Hvordan motiveres og inddrages en stadig mere sammensat elevgruppe? Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Projekt Udvikling, afprøvning, dokumentation Viden, dataindsamling, analyse Ny viden: Hvordan kan mere elevinddragelse og klasserumsledelse bidrage til at flere elever skal oplever motivation og læring?

5. Hvad skal følgeforskningsprojektet? • Kvalificere projekternes videngrundlag, design og forandringsteori, herunder sikre at de tager afsæt i eksisterende viden på området. Startkonference • Samle data ind undervejs, der kan belyse i hvordan de forskellige indsatser medvirker til at øge elevernes motivation og deltagelse samt deres faglige og sociale integration. Følge • Samle og analysere viden på tværs af de forskellige projekter, der kan bruges som grundlag for udvikling og spredning af tiltag med dokumenterede effekter til andre gymnasiale uddannelser. Dokumentere • Formidle og afrapportere viden fra projekterne, sådan at den kan anvendes i den forsatte udvikling af gymnasieundervisningen samt i forberedelsen af politiske processer i forhold til de gymnasiale uddannelser. Anbefale

6. Procesmodel for følgeforskning Startkonference Forandrings- teori 1.arbejdsseminar. Tendenser i startbilledet 2.arbejdsseminar Tendenser fra skolebesøg Startbillede Spørgeskema blandt elever, evt blandt lærere Slutkon-ference Vidensspredn. Konklusioner Anbefalinger Skolebesøg 1-2 dage Observation, elevinterview, interview med lærere/ledelse Slutbillede Elevernes oplevelser af forsøg, forandringer i motivation og deltagelse Kontaktperson Planlægger besøg, sørge for information og afsætte itd Besvare slutspørgsmål Online, alle imvolverede elever Besvare start-spørgsmål Online, alle involverede elever/lærere

7. Tidsplan for forsknings- og netværksprojekt

8. Indsatsteori – et bud

9. Forandringskæde - skabelon

10. Gruppeinddeling

11. Spørgsmål til gruppearbejde, runde 1 • Skolerne bruger de første fem min. på at udfylde forandringskæden. - Hvorfor? Problemstilling og antagelse (hvad baseres den på?) - Hvordan? Hvad gør I konkret? - Ændring. Hvilke forandringer håber I på at opnå • Præsenter kæderne efter tur. Hver præsentation må tage max tage ti minutter. De øvrige gruppemedlemmer spørger ind mhp. at uddybe: - Hvordan kan projekterne bruge forskningen til at kvalificere de antagelser og indsatser, der arbejdes med i projekterne? - Hvordan kan der skabes forbindelse mellem antagelse, indsats og ønsket forandring?

12. Spørgsmål til gruppearbejde, runde 2 • Skolerne bruger de første fem min. på at færdiggøre forandringskæden. - Tegn? Hvordan vil vi indkredse tegn på, om forandringen lykkes? - Organisering? Hvordan vil vi organisere udviklingsarbejdet, hvis forandringen skal lykkes? - Hvordan skal vi præsentere projektet derhjemme, hvis det skal lykkes? Aftal hvem der fremlægger i plenum • Samling i gruppen (20 min). Diskuter med afsæt i jeres respektive forandringskæder: Hvordan kan vi bruge skolenetværket i at skabe den ønskede forandring?