Læsebånd i skolereformens læringssyn

1. Læsebånd i skolereformens læringssyn Behov for et eftersyn? En tænkning der kan videreudvikles! Spørgsmål: Værdi: • Hvilke begrundelser? Fælles målstyring • Hvilken læseviden? Fælles læringssyn • Hvilken praksis? Fokus på læring • Hvilken evaluering? Skiftende fokus • Hvordan implementeres? Fælles tilrettelæg.

2. Læsemakkere – en mulighed i skolereformen Indskolingselev i ”mesterlære” hos en udskolingselev: • Udskolingselev med gode forudsætninger for at forstå hjælpe • Begge profiterer på forskelligt læringsniveau: indskolingselev tilegnelse via stilladsering og udskolingselev metabevidst på egen læring et fælles mål men differentieret individuel læringsmål Forløb udviklet via DVO: • Et skoleår • Læsemakkerkursus • Læsestund for de ældre læsemakkere • Læsemakkersektionerne Læsemakker – sammen om læsning. Mie Finneman Schulz. Gyldendal

3. Læsebånd Hvad er det overordnede formål? • Flydende læsning • Læseforståelse 3. Sammenhæng mellem læsning og skrivning • Motivation

4. Udfordring – flydende læsning • Kendskab til elevens udviklingstrin • Tilpasning af læsestof • Voksenstøtte • Bevidsthed om formål • Respons

5. Udfordring - læseforståelse • Homogene læsegrupper? • Skrivning – notatteknik • Eksplicit undervisning i strategier • Genrebevidsthed • Læseformål • Læseforståelsesstrategier i alle fag • Sammenhæng mellem fag • Bevidst fokus på læsebånd • Læreren aktiv medspiller

6. Udfordring - motivation • Fra negativt selvbillede til positivt selvbillede • Valgmuligheder • Samarbejdsmuligheder • Opmuntring/tillid • Respons

7. Styrkelse af teamsamarbejde • Fælles viden • Fælles sprog • Fælles didaktik

8. Læsebåndet og læsemakkere som muligheder i reformen Samtænkning: • Understøttende undervisning • Lektiehjælp/fordybelse • Elev-feedback • Supplerende undervisning • SFO

9. Hjælp at hente • Læsebånd – MFK – en samling af viden og erfaringer. Udarbejdet af læsevejledere og læsekonsulent MFK. • Læsebånd – en fælles satsning på tværs af skema og fag. Mette Maria Rydèn

10. Storyline Storylineforløb er tematiske, problemorienterede undervisningsforløb, hvor undervisningen er fremadskridende som en fortælling – følger en storyline. Fortællingen, som er konteksten for den faglige og sociale læring, forfattes af elever og lærer i fællesskab – deraf medejerskabet til projektet. Denne oplevelsesprægede tilgang udfordrer børnene, så de lærer ved at udforske, opdage, reflektere, samtale, handle og visualisere deres forestillinger. Ved derigennem at erkende konsekvenserne af deres dispositioner kommer de til at udvide deres forståelse af verden. Børnene skal vide, at deres egen kreative og argumenterende tænkning er afgørende. Simon Skov Fougt

11. Storyline Et storylineforløb er tilrettelagt, så der arbejdes: • I fortællingens form • sådan, at den faglige og saglige læring sker i den konkrete kontekst storylinen giver • Sådean, at der tages udgangspunkt i den viden om verden, eleverne allerede har, og at denne forståelse udfordres • problemtaklende • Sådan, at eleverne er aktive i læringsprocesserne • Sådan, at elevernes kreative og argumenterende tænkning værdsættes og • Sådan, at fortællingen visualiseres ved, at eleverne skaber modeller af deres af deres forestillinger. Henvisning: Skrivelyst i fagene. Sigrid Madsbjerg og Kirsten Friis (red). Dansk psykologisk Forlag. Simon Skov Fougt: Skrivning, situationsdidaktik og storyline