Indlæringsstil Nøglen til bedre og mere effektiv indlæring Introduktion og inspirationsøvelser

1. Indlæringsstil Nøglen til bedre og mere effektiv indlæring Introduktion og inspirationsøvelser Udarbejdet af Ulla Pedersen på basis af Lena Boström: ’Metoder för alla stilar’ Lena Boström: ’Fra undervisning til læring’ Rita Dunn: ’Artikelsamling om læringsstile’ Nøglentil bedrelæring

2. Definition af sprogindlæringsstrategier: ’Learning strategies are operations employed by the learner to aid acquisition, storage, retrieval, and use of information.’ ’Learning strategies are specific actions taken by the learner to make learning easier, faster, more enjoyable, more selfdirected, more effective, and more transferrable to new situations.’ Oxford (1990) Definition af læringsstil: Læringsstil er den måde, hvorpå hvert enkelt individ bedst kan koncentrere sig om, behandle samt huske ny og svær information. Dunn (2003) p. 53 Læringsstil omfatter fysiske, følelsesmæssige, sociologiske, psykologiske og kognitive karakteristika, der gør elever i stand til at koncentrere sig om, behandle, internalisere og huske ny og / eller svær information. Dunn (2003) p. 124

3. Indhold: 1. Generel introduktion til informationsbearbejdelse og individuelle læringsstilspræferencer 2. Dunn & Dunns læringsstilsmodel 3. Analytiske eller holistiske træk 4. Hvordan kommer vi i gang med læringsstile 5. Introduktion til og testning af sensoriske hukommelser Nøglentil bedrelæring 6. Introduktion til og testning af forskellige intelligenser 7. Faktorer som styrker indlæring

4. Generel introduktion til informationsbearbejdelse og individuelle læringsstilspræferencer Nøglentil bedrelæring Mennesket erhverver viden ved at Lytte, læse, osv. Vise transparent

5. De kognitive processers betydning • Hjernen bearbejder nye informationer gennem sin evne til at systematisere dem. • De nye informationer sammenlignes med ens forviden og derefter indpasses de nye informationer ens forviden • enten via tilpasning til de kognitive skemaer (assimilation) • eller omstrukturering af de kognitive skemaer (akkomodation). At hjernen således stræber efter at afsløre eller skabe meningsfulde mønstre er en af nøglerne til forståelse og aktiv fremmelse af indlæring. Nøglentil bedrelæring Se eksempel på inspirationsøvelse vedr. hjernens mønsterdannelse i bilag a

6. Dunn & Dunn’s læringsstilsmodel Nøglentil bedrelæring

7. Dunn & Dunns læringsstilsmodel Mange faktorer indvirker på indlæringen Nøglentil bedrelæring Oversat til dansk af SIS Learning Center Danmark

8. Analytiske eller holistiske træk Nøglentil bedrelæring

9. Analytisk elev - Typiske træk • Set udefra synes arbejdsprocessen struktureret og ordentlig • Har kun gang i én opgave / én ting ad gangen • Arbejder med opgaven skridt for skridt • Arbejder med emnet uden at ænse behov for pauser og mad • Sidder ofte ved skrivebordet • Arbejder ofte i stærk belysning og behøver stilhed • Er vedholdende med emnet, indtil det er færdigarbejdet Den analytiske elevs krav til undervisningen • Ønsker de enkelte elementer et efter et, som så til sidst danner en helhed Nøglentil bedrelæring • Ønsker korte detaljerige afsnit • Ønsker logiske enheder og tydelig beskrivelse af emnet • Er rutinepræget • Ønsker tydelige konkrete opgaver med stærk ydre struktur og styring • Har indre motivation og går straks i gang med opgaven

10. Holistisk elev - Typiske træk • Set udefra synes arbejdsprocessen kaotisk og uordentlig • Har gang i flere opgaver / ting på én gang • Går fra og til forskellige opgaver • Holder pauser og spiser, imens han arbejder • Sidder afslappet i lænestol eller ligger på sofa • Arbejder ofte i dæmpet belysning og til musik Den holistiske elevs krav til undervisningen • Ønsker emnet sat ind i en helhed først, inden han får forklaret detaljerne • Spørger ofte, hvorfor han skal lære et emne, hvis han mangler helheden (ydre motivation) Nøglentil bedrelæring • Ønsker emnet relateret til hverdagens virkelighed • Ønsker multisensoriske forklaringer (billeder og farver) • Ønsker anderledes og særpræget form og indhold • Ønsker valgfrihed i opgaverne Analytisk eller holistisk : Lav øvelse i bilag d

11. Eksempel på analytisk # holistisk tilgang Analytisk tilgang I grammatikundervisningen skal eleverne lære om de forskellige ordklasser, der optræder i en sætning og er kommet til adjektiverne. Adjektivernes form og funktion og placering gennemgås. (Induktivt) Det ene element præsenteres efter det andet, indtil den fuldstændige viden om adjektiver er opbygget og adjektivets funktion i sætningen er forklaret. Der gives derefter en øvelsesrække vedr. adjektiver, som eleverne skal følge. Holistisk tilgang I grammatikundervisningen skal eleverne lære om de forskellige ordklasser, der optræder i en sætning og er kommet til adjektiverne. Læreren illustrerer adjektivets betydning ved at fortælle en kort historie fra det virkelige liv. Adjektivets form, funktion og placering gennemgås. (induktivt) Der gives derefter et udvalg af forskellige øvelser, som eleverne kan vælge imellem. Nøglentil bedrelæring

12. Forskellige opgavetyper Elev med analytiske træk som er refleksiv og kinæstetiker • Skal arbejde med enkeltdele, punkt 1 , punkt 2, punkt 3 osv. for til sidst at have sammenstykket helheden. • Skal have opgaver som er styret af en stærk ydre struktur. • Skal have ro og tid til at reflektere, inden han giver respons på opgaven. • Skal have materialer og opgaver, som han skal bevæge sig for at løse. Elev med holistiske træk, som er impulsiv og auditiv Nøglentil bedrelæring • Skal have fornemmelse for helheden, inden han kan arbejde med delaspekter. • Skal have mulighed for at gå til og fra forskellige opgaver. • Skal have mulighed for at få respons på sine impulsive reaktioner. • Skal have lydbåndsmateriale og mulighed for mundtlig diskussion (inkl. lytning).

13. Hvordan kommer vi i gang med læringsstile ? Nøglentil bedrelæring

14. Hvordan kommer vi i gang med læringsstile ? Vi begynder med: • Generel bevidstgørelse om og introduktion til læringsstile • (kaste sig ud i det) • Foreløbig fastlæggelse af elevernes læringsstile • Hjemmeforberedelse / lektielæsning • Differentieret tilrettelæggelse af undervisningen Nøglentil bedrelæring • Udarbejdelse og afprøvning af UV-materiale til forskellige læringsstile • Testning af elevernes foretrukne læringsstil • Indretning af undervisningsrummet

15. Hurtig effekt- Hjemmeforberedelse • Opfordre eleverne til : • hjemme at indrette individuelle / forskellige studiemiljøer med:lys (stærkt eller svagt lys) lyd (stilhed eller musik) design (hårde eller bløde møbler) temperatur • at læse lektier i deres bedste tid • morgen, eftermiddag, aften • at tilgodese deres fysiske behov • bevægelsemad Nøglentil bedrelæring • at indgå i deres foretrukne sociale gruppering • alenesom pari grupper

16. Introduktion til og testning af sensoriske hukommelser Nøglentil bedrelæring

17. Vi har forskellige slags hukommelser Følgende typer hukommelser er knyttet til vore sanser og kaldes derfor sensoriske hukommelser: • visuel - vi husker, hvad vi ser • auditiv - vi husker, hvad vi hører • kinæstetisk - vi husker, når vi rører os og/eller oplever • taktil - vi husker, når vi rører/fingererer ved noget Nøglentil bedrelæring • smag - vi husker, hvordan det smager • lugt - vi husker, hvordan det lugter

18. Betydningen af at arbejde multisensorisk Uden at være bevidste om, at de har en læringsstil har mange elever forudfattede meninger om, hvordan de bedst lærer: Mange tror, at de kun kan lære på én måde (fx skrive alt ned) Mange har ikke indset vigtigheden af at arbejde med alle sanser Følgende øvelse vil kunne give eleverne forståelse for betydningen af at arbejde multisensorisk: Nøglentil bedrelæring • Krydsbevægelser (lytte til instruktion)bilag c

19. Indoptage, bearbejde og lagre informationer Da eleverne indoptager, bearbejder og lagrer informationer vha. deres sanser, er det vigtigt at vide, hvilken sans der er den stærkeste og dermed vigtigste for den enkelte elev. Hvilken sans aktiveres først, når eleven ser eller hører et ord: Den sans der aktiveres først er udtryk for den stærkeste og dermed vigtigste sans for vedkommende elev. Test eleverne vha. af ordene på bilag 1.* *Eleverne skriver ud for hvert ord, hvilke sensoriske hukommelser, der dukker op / vækkes.Hvilken sensorisk hukommelse giver det stærkeste udslag? Bestem nu vha. øvelsen i bilag 2, hvilke sanser der er vigtigst og stærkest for dine elevers bearbejdningsproces.

20. Multisensorisk undervisning Det er vigtigt, at undervisningen i en periode tilrettelægges således, at eleverne får kendskab til og mulighed for at afprøve deres forskellige forcer inden for det sensoriske område. Efter en periode med multisensorisk undervisning vil det være oplagt at få eleverne til at vurdere, på hvilke sensoriske områder, de fungerer bedst. Nøglentil bedrelæring En sådan vurdering kan hjælpe eleverne og læreren til fremover bedre at kunne udvælge effektive indlæringsmetoder. Se et forslag til et sådant vurderingsskema i bilag 2a.

21. Introduktion til og testning af forskellige intelligenser Nøglentil bedrelæring

22. Forskellige intelligenser Social intelligens Matematisk / logisk intelligens Musikalsk intelligens Kinæstetisk intelligens Verbal intelligens Reflekterende intelligens Nøglentil bedrelæring Natur / klassificerende intelligens Rumlig / Spatial intelligens Lav øvelsen i bilag 3 *** og diskuter bagefter med eleverne, hvilke intelligenser de hver især har i større eller mindre grad.

23. Faktorer som styrker indlæring Spil og leg Fysisk aktivitet Lyst - glæde - motivation Kendskab til sig selv og til andre Nøglentil bedrelæring Identificere sine mål og sætte sig mål Rigtig mad

24. Leg og spilProblemløsende spil og lege udvikler hjernen Spil og leg giver mulighed for:- at lære at forhandle - at lære at indgå kompromis - at lære at træffe beslutninger Et spil eller en leg som udvikler hjernen skal:- være nyt og udfordrende- have en passende sværhedsgrad efter elevens niveau og alder- stimulere følelser som spænding, glæde og forventning- indeholde kinæstetiske og taktile aktiviteter Sådanne spil eller lege kræver og opmuntrer til:- problemløsning- stærk koncentration (opmærksomhed på instruktioner, regler og viden)- fysiske aktiviteter- samarbejde (spil styrker gruppen og individets samspil)- social adfærd (gennem leg og spil lærer vi at leve sammen)- demokratisk sans (regler skal holdes, snyd tolereres ikke og straffes)- social kompetence (formår at se noget ud fra en andens perspektiv)- kendskab til sig selv Nøglentil bedrelæring Afprøv et eksempel på et sådant relativt kompliceret spil i bilag 4

25. Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet samtidig med indlæring gør at vi husker i længere tid, og at vi engagerer os mere følelsesmæssigt, hvilket fører til bedre langtidshukommelse. Fysiske aktiviteter:- øger blodgennemstrømningen til kroppen, hvilket giver mere syre til hjernen- frigør kroppens egen morfin – endorfin og adrenalin- øger entusiasme og motivation- forbedrer de to hjernehalvdeles samarbejde Eksempler på øvelser:- kaste med bold- strækøvelser- åndedrætsøvelser- gåture eller gå på stedet- klappe med hånden på modsat knæ, lår. Skift til det modsatte.- krydse arme og ben fra den ene side til den anden- lave et liggende ottetal med den ene hånd. Vend bevægelsen ved ottetallets midte. Byt hånd.- dreje langsomt med lukkede øjne til musik- nakke eller håndmassage Nøglentil bedrelæring Eksempel på indlæring stimuleret af fysisk aktivitet i bilag 5

26. Lyst – glæde - motivation Om selvtillid, afslapning, holdninger og følelser, og om at opbygge en god og omgængelig stemning samt at kunne relatere til sit eget liv. Det er vigtigt at fokusere på positive oplevelser for så slapper vi af i kroppen og sindet, hvilket bevirker, at vi bliver mere modtagelige over for indlæring. Nøglentil bedrelæring Se eksempel i bilag 8. Denne øvelse er samtidig god til at introducere forcerne ved og forskellene mellem proces-orienteret undervisning med lav lærerstyring over for produkt-orienteret undervisning med høj lærerstyring.

27. Lyst – glæde - motivationvha. Musik Stress hindrer læring hvorimod lyst og glæde er en forudsætning for læring. Udnyt den ubevidste læring.Byd eleverne velkomne med et stykke musik. Mange fag i løbet af en dag  frustrerendeMental omstilling til en nyt fag  kræver roMusik son start på timen  stresser nedMusik som afslutning  bearbejder stoffet direkte Anvendelse af musik giver en positiv følelse over for undervisningen. Nøglentil bedrelæring Musikvalg:Barokmusik, klassisk musik, rolige ballader, kærlighedssange. Vær opmærksom på, hvilken indflydelse musikken har på eleverne, og vælg repertoire ud fra dette. Se eksempler på musikinstruktioner i bilag 6.

28. Identificere sine mål - sætte sine mål Det er almindeligt kendt, at vi ikke fortryder de ting, som vi gør, men at vi i stor grad fortryder de ting, som vi ikke fik gjort i vores liv. Derfor skal eleverne gøres bevidste om, hvilken betydning deres nutidige handlinger vil få for dem i fremtiden for på denne måde at skabe en motivation for at sætte sig nogle mål og udføre disse. Ved at lave en øvelse som i bilag 10, vil eleverne kunne tale sig frem til, hvad der i fremtiden vil være vigtigt for dem og dermed indse, hvilke mål de bør sætte sig, og hvilke handlinger de bør udføre for at nå disse mål. Nøglentil bedrelæring Det er ligeledes vigtigt at bevidstgøre eleverne om fagets mål og give eleven ejerskab. Se øvelsen i bilag 11. Det er også vigtigt, at eleverne får ejerskab i bedømmelsen af deres egne arbejder. Se øvelsen i bilag 12.

29. Rigtig mad Hjernen er lige så afhængig af, at kroppen har det godt, som kroppen er af, at hjernen har det godt. For at hjernen skal fungere så godt som muligt skal eleverne lære at spise på den måde, hjernen har brug for. Hvad vi spiser, når vi spiser og i hvilken rækkefølge har stor betydning for indlæringen. Følgende retningslinier mht. mad bør følges:- proteinrig mad og frugt skal spises tidligt på dagen.- stivelse og kød bør spises om eftermiddagen.- protein og sukker er vigtigt mht. at holde blodsukkerniveauet jævnt.- hjernen fungerer bedst, hvis man spiser løbende. - æg, hvedekim, laks, flerumættet fedt, nødder, mørkegrønne bladgrøntsager, æbler, bananer, magert kød er godt for hjernen. Nøglentil bedrelæring Vand i klasseværelset- som et godt eksempel drikker læreren selv vand - læreren opmuntrer eleverne til at drikke vand – før og i timen- læreren skal fortælle om væskes betydning for hjernen og indlæring- læreren informerer om, at vand skal drikkes mellem måltiderne og ikke til måltiderne- læreren sørger for, at der er adgang til frisk vand i klasseværelset

30. Eksempel på redskaber til styring af læreprocessen Nøglentil bedrelæring

31. Grafisk læringslogbog For at nye informationer i forbindelse med et undervisningsemne huskes og bearbejdes er det vigtigt, at eleverne sammenfatter deres tanker og overvejelser i forbindelse med det arbejde, de har udført omkring emnet. En sådan sammenfatning huskes lettere vha. geometriske figurer, end hvis der kun er tale om ord og tekst. Nøglentil bedrelæring • Notaterne i den grafiske læringslogbog kan anvendes som: • baggrund for diskussioner om det gennemførte arbejde med emnet • evalueringer afleveret til læreren • elevernes egne hukommelsesoptegnelser Se et eksempel på grafisk læringslogbog i bilag 13.

32. Eksempler på uv-materialer - - - Kombination af læringsstrategier og læringsstil Nøglentil bedrelæring

33. Spørgsmål