Rikke Posborg Kristeligt Studenter-Settlement Kvindekonference 17. november 2009

1. Udfordringer i arbejdet med socialt udsatte kvinder og betydningen af personlige kompetencer hos socialarbejderen for kvindens udbytte af den sociale indsats Rikke Posborg Kristeligt Studenter-Settlement Kvindekonference 17. november 2009

2. Oplæggets hovedpunkter • Ulighed og magtfulde strukturer omkring kvinderne og arbejdet • Mødet med socialarbejderen skal have en praktisk værdi for kvinden • Faglige kompetencer i udsattesystemets indsatser • Den personlige kompetence: Kontakt og etik • Empowerment og advocacy

3. 1 Ulighed og magtfulde strukturer omkring kvinderne og arbejdet

4. Uligheden er øget Udsatte kvinder er på næsten alle fronter tabere i forhold til velfærdssamfundets grundpiller, som er adgang til • sundhed, • uddannelse, • social sikring, • bolig og • retssikkerhed

5. I samfundets yderste kanter og i centret af myten om os og de andre Frem for fokus kvindernes fattigdom og sociale behov behæftes de med kraftfulde myter og faglige stereotypier som: Voldsramt Stofmisbruger Prostitueret Indvandrerkvinde

6. Narkokrigen Midler til social indsats frem for til krig mod narko (som er tabt) og som fortrinsvis skal legitimere billedet af, at samfundet gør noget for stofmisbrugerne

7. en ”on-going proces” • Hej Menneske - Farvel til faglige stereotypier • Socialarbejdernes sociale ansvar , som er en kvalitet af vores personlige ansvar, er der brug for i kritikken af samfundet – mod fattigdom og diskrimination

8. 2 Mødet med socialarbejderen skal have en praktisk værdi for kvinden

9. Formål: Kvinden skal have praktisk værdi ud af mødet • Hun har erfaret at hun føler sig mødt som person og menneske • Hun har erfaret at hun – hendes tanker og følelser bliver taget alvorligt • Hun har erfaret, at verden ikke faldt sammen selvom der var svære ting i samtalen • At hun fik adgang til relevant faglig kompetence • Hun har mere energi og evt. ideer til hvad hun vil

10. Hvilken værdi signalerer man ..i København

12. I USA

13. ...i Florida - rehabhttp://www.womenstreatmentprogram.com/addiction-recovery-campus.php....hvilke værdier?

14. Barriere: (mangel på værdi) Den prostituerede ved ikke, om det er i orden at tale om prostitution i behandlingen. Der er ikke en klar og tydelig opfattelse af, at det vil være »helt okay« at tale om. (Servicestyrelsen 2008)

15. Mænd jager kvinder ud af stofbehandling Kristeligt Dagblad 03. feb. 2009 Flere kvinder end mænd dropper ud af misbrugsbehandling, fordi de føler sig truet af de mandlige deltagere. Eksperter efterlyser tilbud rettet udelukkende mod kvinder

16. Kvinden og kønnet • Vi behøver ikke ignorere kønnets sociale konstruktion • Der er ikke noget der taler imod at lave særlige tilbud til udsatte kvinder – kun for kvinder i f.eks. misbrugsbehandling

17. Hvad får kvinden til at henvende sig til medarbejdere i udsattesystemet? Hun henvender sig fordi hun brug for medarbejderens faglige kompetencer Hun håber at få noget ud af det

18. Hun går efter faglige kompetencer Som hun håber på vil byde på • kontakt og omsorg - at blive behandlet godt • og anden hjælp som at få adgang til medarbejdernes og systemets mulighed for at kunne tilvirke behandling og adgang til velfærdsressourcer

19. Får kvinden praktisk værdi af mødet – hver gang • Føler sig mødt som menneske og omkring sin situation • Forlader mødet med mere energi • Har mødt relevant faglighed • Har hun ideer til hvad hun vil

20. 3 Faglige kompetencer i udsatte systemet

21. Faglige holdepunktersocialstyrelsen • Åben kommunikation • Sundhedsvinkel (farlig livsstil) • Gruppebehandling + individuel behandling • Efterbehandling

22. Samtaler Fritidsaktiviteter Rådgivning Gruppebehandling Psykologsamtaler Substitutionsbehandling Omsorg Aktivering Aktiviteter i udsattesystemet som ramme om kompetencernekan være:

23. Hvilke aktiviteter er relevante for hvilke problematikker og hvordan matches: • Kvindens behov og problematik • Med medarbejderens kompetence • I forhold til metoden/rammen/ aktiviteten?

24. Medarbejdernes faglige kompetence består af 3 lag: • Den personlige kompetence • Den teoretiske kompetence • Den tekniske kompetence

25. Den personlige kompetence Er at kunne være tilstede i kontakten med sig selv (erkendelse) og med borgeren på en medarbejder-relevant måde

26. ” medarbejder-relevant” Udtrykket ”medarbejder- relevant” henviser til den faglige kontekst ved mødet mellem rådgiveren/medarbejderen/behandleren og kvinde. I fokus er de problematikker, der har relevans for medarbejderens indsats – til forskel fra problematikker, der er relevante for andre indsatsformer. Må være synligt for kvinden

27. Den teoretiske kompetence Er at kunne inddrage teorier og erfaring om samfund, mennesker psykologi, organisationer, læring m.m. i tænkningen under i arbejdet med borgeren. Det er med andre ord at kunne tænke ”udsatte-indsats-relevant” i forhold til opgaven og kvindens situation og vedrører medarbejderens brug af relevant teoretisk viden i mødet med kvinden.

28. Den tekniske kompetence • Er at kunne tilvirke og iværksætte aktiviteter og hjælp og vedrører medarbejderens evne til i denne proces at kunne anvende relevante kommunikative, pædagogiske, terapeutiske, administrative, organisatoriske og praktiske mm hjælpemidler/teknikker – på en i udsattesystemet faglig relevant måde

29. Modellen skal forstås hierarkisk Idet den personlige kompetence anses for at være en forudsætning for at den teoretiske og tekniske kompetence får en praktisk værdi for kvinden. Hvis ikke behandleren/rådgiveren/ er i stand til at skabe kontakt med borgeren kan hun ikke få adgang til og dermed gavn af medarbejderens teoretiske kompetence ift. f.eks. udsatte kvinder eller tekniske kompetence i forhold til at tilvirke hjælp eller varetage kvindens rettigheder i behandlingen.

30. 4 Den personlige kompetence: Kontakten Indhold og dimensioner

31. Den personlige kompetence forudsættes som adgang til...og dimension hele indsatsen

32. Kontakten er den personlige kompetences centrale indhold Det er medarbejderens evne til at kunne være i en nærværende og opmærksom kontakt med kvinden, som er det centrale.

33. Kontakt er At kunne dele følelser, tanker, holdninger og erfaringer

34. Kontaktens 2 dimensioner: • Den etiske dimension, som er at være tilstede med menneskelig ægthed og med en etisk forpligtelse overfor borgeren • Den opmærksomhedsmæssige dimension, som er at kunne være nærværende med hele sig selv

35. Kontaktens 1. dimension: Etikken Etikken er altid tilstede i mødet mellem 2 mennesker. Medarbejderen har et særligt ansvar qua sin funktion med magt. Etikken er ikke svaret – men er at stille spørgsmål som: • Gør jeg det rigtige her? • Burde jeg have gjort noget andet?

36. Det personlige skal i spil Når vi er klar over hvad der er på spil rent menneskeligt og følelsesmæssigt – og vi vælger at tage det alvorligt – kan vores rationelle og faglige arbejde give mening

37. Etikkens 3 aspekter • Om at være ægte i kontakten (frem for at stille an med spil og manipulation) • Om at vise respekt og anerkendelse (d.v.s. at tage borgeren alvorligt, respektere borgerens behov uden at overtage ejerskab) • Om at gøre sit bedste (er ikke at gøre alting fejlfrit, men at kunne rette op på evt. fejl)

38. Kontaktens 2. dimension: Opmærksomheden • At være i kontakt vil sige: • At være i berøring med sig selv (erkendelse) og med den anden om sin viden, sine følelser, holdninger og erfaringer – på en nærværende og respektfuld måde • Skelnen mellem væren og gøren

39. ...med hele sig selv • Nærvær er ikke at kunne diske op med de rigtige løsninger, men...at involvere sig med hele sig selv i afklaringen af, hvad der for en selv er det uopgivelige, det man ikke må svigte (Mogens Pahuus) • Nærvær er vejen til de gode, til de suveræne livsytringer, som er det gode i menneskets skabthed (Løgstrup)

40. 5 Empowerment /advocacy

41. Empowerment-cirklen

42. Løsningen ligger hos kvinden Den gode kontakt mellem kvinden og medarbejderen fører til, at kvinden bedre er i stand til at identificere sine behov og hvad hun selv kan gøre som næste skridt....

43. Medarbejderens rolle Det er i facilitering af denne proces at medarbejderen har en rolle

44. Opsummerende: Faglige kompetencer i udsattesystemet • Den personlige kompetence: Nærvær, gøre sit bedste og at behandle borgeren godt • Den teoretiske kompetence: At inddrage relevante teorier og erfaringer • Den tekniske kompetence: at kunne tilvirke hjælpen i praksis

45. Den etiske dimension Ægthed, som sig selv Respekt Tage ansvar for altid at behandle den anden ordentligt Den opmærksomheds- mæssige dimension: At praktisere nærvær som gennem Lytning, indlevelse, m.m opfatte borgerens proces og situation og Kontakt med egne følelser og tænkning Den personlige kompetence: Kontakten

46. Det kan læres Den personlige kompetence er ikke noget man kan eller ikke kan Den personlige kompetence bør trænes og forfines som en integreret del af supervision i arbejdet og i videreuddannelse Spørg: Skaber det jeg gør nu praktisk værdi for borgeren? Det kan starte nu: med dig selv, i samarbejdsrelationer, i gruppearbejde, i supervisionen, hvis man vil

47. Lidt litteratur • Socialrådgivning og Socialt arbejde Red: Rikke Posborg, Helle Antczak, Helle Nørrelykke • Psykoterapeutens autenticitet af Olav Storm Jensen • Kontakt og Konflikt af Else Hammerich