190 likes | 332 Views
Fokus på evidens i forebyggelsesarbejdet. FOKUS gå-hjem-møde om sundhedsindsatsen 28. marts 2006 Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen. Viden- og dokumentationsenheden i Sundhedsstyrelsen. Oprettet i 2002 VDE er organisatorisk knyttet til CEMTV og CFF
E N D
Fokus på evidens i forebyggelsesarbejdet FOKUS gå-hjem-møde om sundhedsindsatsen 28. marts 2006 Mette Lolk Hanak, Sundhedsstyrelsen
Viden- og dokumentationsenheden i Sundhedsstyrelsen • Oprettet i 2002 • VDE er organisatorisk knyttet til CEMTV og CFF • Chef for enheden er centerchef Finn Børlum Kristensen • Består af tre akademiske medarbejdere • Formålet med enhedens arbejde er at medvirke til at kvalificere og udvikle det praktiske forebyggelses- og sundhedsfremmearbejde ved at tilvejebringe, systematisere og formidle relevant dokumentation med særligt fokus på interventionsmetoder • Målgruppen er praktikere, planlæggere og beslutningstagere i amter og kommuner
Kommunens nye opgaver på forebyggelsesområdet • At skabe rammer for en sund levevis for kommunens borgere • At etablere sundhedsfremme og forebyggelsestilbud • En sundhedspolitik kan sikre koordinering, synlighed og fælles fokus Læs mere: Borgerrettet forebyggelse i kommunen, Sundhedsstyrelsen, 2006
Evidens i forebyggelsen • Evidens betyder bevis • I praksis handler det om, at indsatser skal bygge på så solidt et vidensgrundlag som muligt • Evidens-tankegangen er hentet fra det medicinske felt – evidensbaseret medicin (RCT) • Forebyggelse lader sig ikke på samme måde evidensbasere, men tankegangen kan inspirere til mere systematik i indsatserne
Hvilken viden har vi brug for? • Problemets udbredelse – alvor-/farlighed - økonomiske konsekvenser: Har vi et problem? • Årsager til problemet: Kan vi forebygge problemet? • Udbredelse af risikofaktorer: Hvem kan vi rette indsatsen mod? • Forebyggelsesmetoder: Hvad kan vi gøre og hvordan?
Hvorfor er det vigtigt at vide, hvad der virker? • Mere effektive indsatser • - ved udbredelse af indsatser og metoder, der har god effekt • - ved at modvirke udbredelse af ineffektive eller ligefrem skadelige indsatser
Udvalgte evidensoversigter i Metodekataloget • Skræk som virkemiddel i sundhedsfremmende kampagner • Ung-til-ung metoden til forebyggelse af rusmiddelmisbrug • Motion på recept • Metoder til rygestop • Individuelle sundhedsprofiler • Telefonrådgivning • Patientskoler • Hjemmet som arena for forebyggelse og sundhedsfremme • Livsstilsrådgivning i almen praksis • Risikokommunikation i relation til sundhedsfremme og forebyggelse • Skolebaserede interventioner til overvægtige børn (på vej)
Et eksempel: Motion på recept i Danmark • Der er brugt ca. 15 mio. på motion på recept og ca. 3000 patienter er blevet henvist (Kilde: Politiken d.26/3-06) • I november 2005 havde 11 amter og 2 kommuner tilbud om motion på recept • I alt 18 forskellige tilbud om motion på recept • Motion på recept ”classic” • Kost og motion • MPR med særlig fokus på udslusning • Motion i håndkøb / motionsvejledning Kilde: Arne Gårn, Projektkoordinator for Motion som medicin, Fyns Amt.
Effekter af MPR – konkrete træningsforløb • 5 studier – måler alle kort sigt (<12 mdr.) • Relativt få (17% - 25%) gennemfører et helt træningsforløb • Endnu færre (0% - 14%) fastholder øget fysisk aktivitet op til 8 mdr. efter endt træningsforløb • Lav gennemførelse og fastholdelse giver samlet set ringe effekter -> fysiske effektmål
Positive effekter • Positive effekter på patienter, der gennemfører et helt træningsforløb • Forbedring af selvoplevet fysisk og psykisk helbred • Moderat reduktion af BMI og blodtryk • Socialt netværk • Større selvværd – og tillid • Aktivitetsniveau højest kort tid efter træningsforløb
Hvordan fremme fastholdelse af fysisk aktivitet? • Træningssted: • Lokale selvorganiserede fysiske aktiviteter • Fordele: bekvemt, nemt, ikke bundet til faste tidspunkter, fleksibilitet • Ulemper: ingen social støtte fra andre patienter • Institutionsbaseret holdtræning: • Fordele: social støtte og netværk, supervision • Ulemper: bestemt tidspunkt og sted
Hvordan fremme fastholdelse af fysisk aktivitet? • Tilpasset rådgivning: • Parathed til at ændre adfærd • Patientens karakteristika • Diskussion af barrierer for øget aktivitet • Plan for fysisk aktivitet • Diagnose, ressourcer og motivation er forskellig blandt de henviste patienter
Hvordan fremme fastholdelse af fysisk aktivitet? • Social støtte, opfølgning og praktiske forhold: • Regelmæssige telefonopkald • Udslusning til lokale idrætstilbud • Hold for par, venner og slægtninge • Små hold med instruktør • Træningstidspunkter – efter arbejdstid
Barrierer for deltagelse i MPR - patienter • Træningssted (motionscenter) • Mangel på tid • Forlegenhed • Stor afstand til træningslokalitet • Mangel på fornøjelse • For højt træningsniveau
Konklusioner • På kort sigt kan der opnås moderate positive effekter -> fysiske effektmål • På kort og mellemlang sigt kan der opnås mere betydelige positive effekter -> psykosociale effektmål • Lokale selvorganiserede fysiske aktiviteter kan være et effektivt alternativ til institutionsbaseret holdtræning • MPR som rådgivning kan øge patienternes aktivitetsniveau på kort sigt
Evalueringer kan bidrage med viden om: • Sundhedseffekter • Patient-borgerperspektivet • Organisation • Økonomi Kommunerne kan især bidrage med viden om patientperspektivet og organisering
Gode råd om effektive forebyggelsesindsatser • Brug eksisterende viden – lidt er bedre end ingenting • Byg om muligt videre på andres erfaringer – opfind ikke den dybe tallerken igen • Skab ny viden, hvor den mangler: Evaluer indsatser • Husk at formidle den opnåede viden