Foredragsrække om psykisk sygdom – 2011-2012

1. Foredragsrække om psykisk sygdom – 2011-2012 27. Oktober 2011: Recovery – hvorfor har det så stor betydning? Centerchef Kristen Kistrup og psykiatribruger Tina Christensen 24. November 2011: Lysbehandling af depression Overlæge Birgitte Bjerg Bendsen 26. Januar 2012: OCD og angst – når ritualer tager overhånd Overlæge Sebastian Swane 23. Februar 2012: Skizofreni i familien og arbejdslivet Overlæge Rene Klysner og ledende socialrådgiver Helle Busck 22. Marts 2012: Distriktspsykiatri – hvor er vi på vej hen? Overlæge John Hagel Mikkelsen og ledende distriktssygeplejerske Charlotte Bøttger Psykiatrisk Center Frederiksberg

2. Recovery – hvorfor har det så stor betydning? Oplæg ved centerchef Kristen Kistrup Oplæg ved psykiatribruger Tina Christensen Pause med forfriskninger Debat

3. Recovery - hvad er recovery og, hvorfor har det så stor betydning? Centerchef Kristen Kistrup, Psykiatrisk Center Frederiksberg

4. Disposition • Visioner for fremtidens psykiatri • Arnhild Lauveng og Philippe Pinel • Recoveryprojektet • Hvad er recovery? • Larry Davidsons recovery • Recovery i et bredt perspektiv • Begrebet ”kronicitetskultur” • Initiativer i Region Hovedstaden • Erfaringer med udvikling af recovery-orienteret kultur på Psykiatrisk Center Frederiksberg • Hvordan når man fra gode viljer til klinisk praksis?

5. Visioner for fremtidens psykiatri i Region Hovedstaden • En Psykiatri med patienten i centrum • ”Udgangspunktet er altid, at patienten er beslutningstager i hele behandlingsforløbet og skal have mulighed for at deltage i behandlingen og beslutninger om behandlingen” • En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering • ”Behandlingen, der tager afsæt i patientens ønsker, skal understøtte patientens egen recovery proces, og indsatsen skal være baseret på inddragelse af patientens pårørende og netværk, som ofte har en unik baggrundsviden, når udredning og behandling planlægges”

6. Arnhild Lauveng:I morgen var jeg altid en løve ”Jeg var syg, og jeg kunne ikke vælge livssituation og diagnose (skizofreni). Det lå fast. Det, der kunne ændres, var, hvordan det blev formidlet til mig (…) Hvis jeg fik mulighed for at vælge, ville jeg altid foretrække den sandhed, der indeholder håb. Ganske enkelt fordi den er sundest og gør mindst ondt” ”Da jeg var syg, savnede jeg håbet. Jeg forsøgte af alle kræfter at holde fast ved det, men oplevede, at jeg og min familie ofte var de eneste, der troede, at jeg kunne få et bedre liv. Jeg husker, hvor ubehageligt det var at leve uden håb, og da jeg blev rask, var det vigtige for mig at forsøge, at give andre mennesker noget af det håb, jeg selv savnede, da jeg var syg”

7. ”Det er et underbygget håb, at individer, der virker som håbløse tilfælde, kan vende tilbage til samfundslivet. Vores mest ihærdige og utrættelige opmærk-somhed er påkrævet overfor den anseelige gruppe af psykiatriske patienter, der er i bedring og er klare mellem anfaldene, en gruppe som bør anbringes i en særskilt afdeling på hospitalet (...) og underkastes en form for psyko-logisk behandling, der har til formål at udvikle og styrke deres sans for fornuft.” (Pinel 1801 citeret i Shorter 2001, p. 24). Billede: Philippe Pinel (1745-1826) Pinel, grundlæggeren af den moderne psykiatri

8. Det nationale treårige Recoveryprojekt havde et samarbejde med den svenske psykolog Alain Topor. Projektet er nu afsluttet ogafrapporteret. Projektet blev finansieret af Socialministeriet. Alain Topor har udgivet flere bøger om recovery – herunder: Fra patient til person.

9. Patricia Deegan, psykolog, Ph.D, Adjunct Professor at Dartmouth College School of Medicine and at Boston University Leder og grundlægger af firmaet FDA i Massachusetts, USA. Fik skizofreni som teenager, aktiv i sin recoveryproces

10. Patricia Deegans koncepter • CommonGround, en webside til at støtte ”shared decision making”, når der ordineres medicin i psykiatrien • Personal Medicine som “what you do,” og tabletter som “what you take.”  • Personal Medicine Toolkit, kan brugerne finde frem til deres egen Personal Medicine og, hvordan det kan støtte deres recovery-proces • Personal medicine cards • Power Statement: Brugerne kan bruge et elektronisk værktøj som en guide til opbyggelse af ”natural strengths” og nå sine recoverymål. De inkorporerer recovery-orienterede værktøjer i adfærdstræning og psykosocial støtte • Patricia Deegans hjemmeside: www.patdeegan.com

11. Hvad er recovery?

12. Recovery – håbet om at komme sig Defineres og anvendes på forskellige måder. Det er • et begreb • et fænomen som finder sted i den virkelige verden • en tilgang, hvor mulighederne for og håbet om at komme sig fra alvorlige psykiske lidelser fremmes. Det er denne sidstnævnte tilgang, som ønskes, når man arbejder recovery-orienteret.

13. En af flere definitioner på recovery ”En personlig, enestående proces, der handler om at indgive håb, og at sikre at holdninger, værdier, mål og kompetencer gør det muligt at leve et personligt og samfundsmæssigt tilfredsstillende liv med de eventuelle begrænsninger en sygdom medfører” (William Anthony, 1993)

14. Typer af recovery Fuldstændig recovery: • Fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen Social recovery: • Økonomisk og boligmæssig uafhængighed og lav grad af social forstyrrelse, mens personen stadig godt kan have visse symptomer.

15. Larry Davidsons underopdeling af recovery Recovery from serious mental illness (full recovery) • Fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen Being in recovery with a serious mental illness • A process of containing and minimizing the destructive impact of the illness while identifying and building on a persons strengths and interests in order for the person to have an identity and a life beyond that of a ”mental patient” Larry Davidson: A Practical Guide to Recovery-Oriented Practice. 2009

16. Recovery ”Brugerindflydelse er vejen til recoveryorienteret praksis” You can do it – we can help Larry Davidson: A Practical Guide to Recovery-Oriented Practice. 2009

17. Recovery i et bredt perspektiv

18. Recovery i et bredt perspektiv To centrale budskaber: • Der er håb om at komme sig efter selv svær sygdom • Det at komme sig sker bl.a. i kraft af egen aktiv indsats; man kan ikke blive ”recovered” af andre

19. Kronicitetskultur?

20. Kronicitetskultur – hvad er det? • Sygehuspsykiatrien ser typisk dem, som er mest syge • Klinikeren kan blive tilbøjelig til et mere pessimistisk syn på sygdommens prognose, end det er berettiget ud fra epidemiologiske langtidsstudier (”physicians bias” eller begrebet ”klinikerens illusion” i en dansk sammenhæng) • Behandleren støtter bevidst eller ubevidst den syge i at tilpasse sig en tilværelse som kronisk patient • En holdning, som ikke efterlader meget håb om helbredelse, formidles til patient og pårørende

21. Stigmatisering – og kronicitetskultur • Stigma relateret til det psykiatriske behandlingssystem udgør næsten ¼ af alle rapporterede oplevelser af stigma for patienterne • Et ofte nævnt eksempel på psykiatriens medarbejderes stigmatisering hos interviewede patienter ved fokusgruppeinterviews er, at den psykiatriske diagnose ofte præsenteres i sammenhæng med en negativ prognose som ”du har skizofreni og du vil være syg resten af dit liv”

22. Initiativer i Region Hovedstaden

23. Recoveryorientering og regionspolitik Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007: ”Det er muligt at komme sig helt eller delvist efter alvorlige psykiske lidelser. Kontakten mellem patient og behandler skal være præget af den synsvinkel” (psykiatripolitisk hensigtserklæring) Region Hovedstadens visioner for fremtidens psykiatri (2010): ”En psykiatri baseret på recovery, netværksinddragelse og rehabilitering”

24. Udvikling af recoveryorienteret kultur på Psykiatrisk Center Frederiksberg

25. Strategi: Fokus på erfaringer med, hvad det er, der gør, at man får det bedre og kommer sig Handlingsplan: Der er nedsat en arbejdsgruppe, som løbende arbejder med konkrete initiativer – recoveryorientering i praksis Recovery i et sundhedsfagligt perspektiv

26. IMR-projektet – kvalitetsudvikling og forskning Recovery i distriktspsykiatrien Illness Management and Recovery (IMR) er et amerikansk udviklet systematisk program, der hjælper mennesker med alvorlige sindslidelser til at opsætte individuelle, meningsfulde mål for tilværelsen og erhverve sig viden om og færdigheder i at udvikle mestringsstrategier i forhold til den psykiatriske lidelse. Over 9 måneder gennemføres en kombination af undervisning, motivationssamtaler og læring af kognitive og adfærdsmæssige strategier. Effekten af IMR undersøges i et fælles forskningsprojekt med PC Ballerup fra 1. Januar 2011. 5 medarbejdere fra hvert center uddannes til metoden af amerikansk specialist, som følger op med 1 års tele-supervision.

27. IMR-projektet – telesupervision med Harry Cunningham

28. Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg gennemførte over to år et kursusforløb, hvor samtlige 170 medarbejdere på de 7 sengeafsnit blev uddannet i kognitivt miljøterapi. I sammenhæng hermed undervises medarbejderne i recovery-orientering. Recovery-undervisningen bygger på en dialogguide, hvor medarbejderne i daglig praksis kan hente råd og vejledning.

31. Recovery spørgeskemaundersøgelsen Psykiatrisk Center Frederiksberg gennemfører som det første center i Danmarks behandlingspsykiatri en recovery-spørgeskemaundersøgelse Skemaerne er udformet på basis af Pernille Jensens bog: En helt anden hjælp Besvarelserne udkommer nu i en samlet rapport – i samarbejdet med Region Hovedstadens Psykiatris Udviklingsafdeling

32. Undersøgelsens formål • Formålet med undersøgelsen er at få en større viden om recovery, der kan perspektivere PC Frederiksbergs fremadrettede arbejde med vidensudvikling og implementering af recovery • Undersøgelsen giver samtidig et datagrundlag, der på et senere tidspunkt, hvis samme undersøgelse foretages igen, kan bruges til en vurdering af evt. progression i den recoveryorienterede indsats på PC Frederiksberg

33. Besvarelsesprocenter • Ved medarbejderdelen er spørgeskemaerne blevet delt ud til samtlige 233 medarbejdere, der indgår i behandlingen og plejen på centret. Med 133 besvarelser er der tale om en besvarelsesprocent på 57 procent • Antallet af patienter, som centret var fysisk i kontakt med på selve dagen er 138, og det giver en reel besvarelsesprocent på 63 procent

34. Resultater • Undersøgelsen efterlader indtryk af en engageret personalegruppe og en generel stor tilfredshed blandt patienterne • Patienttilfredsheden afspejles både i svarafgivelserne på de forskellige spørgsmål og i de mere generelle kommentarer, som patienter har nedskrevet i spørgeskemaerne • Eksempelvis skriver en patient om sine behandlere: ”De tager mig seriøst og kommer med gode råd og vejledning. De er forstående og inddrager mig i alt”, mens en anden skriver ”Alt i alt synes jeg, at jeg får en god behandling, som hjælper mig. Jeg tror ikke, at det kan blive meget bedre her på DPC Frederiksberg”

35. Størstedelen af patienterne, 61 procent, tror på, at de i høj eller nogen grad kan komme sig over deres psykiske sygdom. Resultater fra recovery-undersøgelsen

36. Resultater fra recovery-undersøgelsen Patientperspektiv om fremtidigt liv

37. Resultater fra recovery-undersøgelsenPatientperspektiv på støtte i egen opfattelse af sygdom

38. Hvordan når man fra gode viljer til klinisk praksis? • Ledelsesindsats • Undervisning • Konkrete projekter • Brugerinvolvering • Praktisk ”værktøj” (Dialogguiden) • Evaluering/forskning