Psykisk sygdom – og hvad så? Recovery – teori og praksis

1. Psykisk sygdom – og hvad så?Recovery – teori og praksis Centerchef Kristen Kistrup, Psykiatrisk Center Frederiksberg

2. Disposition • Hvad er recovery? • Tal fra den danske psykiatri • Recovery i et bredt perspektiv • Recovery-projektet • Recovery-orienteret behandlingssystem i Australien • Begrebet ”kronicitetskultur” • Erfaringer med udvikling af recovery-orienteret kultur på Psykiatrisk Center Frederiksberg • Opsamling

3. Arnhild Lauveng:I morgen var jeg altid en løve ”Jeg var syg, og jeg kunne ikke vælge livssituation og diagnose (skizofreni). Det lå fast. Det, der kunne ændres, var, hvordan det blev formidlet til mig (…) Hvis jeg fik mulighed for at vælge, ville jeg altid foretrække den sandhed, der indeholder håb. Ganske enkelt fordi den er sundest og gør mindst ondt” ”Da jeg var syg, savnede jeg håbet. Jeg forsøgte af alle kræfter at holde fast ved det, men oplevede, at jeg og min familie ofte var de eneste, der troede, at jeg kunne få et bedre liv. Jeg husker, hvor ubehageligt det var at leve uden håb, og da jeg blev rask, var det vigtige for mig at forsøge, at give andre mennesker noget af det håb, jeg selv savnede, da jeg var syg”

4. ”Det er et underbygget håb, at individer, der virker som håbløse tilfælde, kan vende tilbage til samfundslivet. Vores mest ihærdige og utrættelige opmærk-somhed er påkrævet overfor den anseelige gruppe af psykiatriske patienter, der er i bedring og er klare mellem anfaldene, en gruppe som bør anbringes i en særskilt afdeling på hospitalet (...) og underkastes en form for psyko-logisk behandling, der har til formål at udvikle og styrke deres sans for fornuft.” (Pinel 1801 citeret i Shorter 2001, p. 24). Billede: Philippe Pinel (1745-1826) Pinel, grundlæggeren af den moderne psykiatri

5. Hvad er recovery?

6. Recovery – håbet om at komme sig Defineres og anvendes på forskellige måder. Det er • et begreb • et fænomen som finder sted i den virkelige verden • en tilgang, hvor mulighederne for og håbet om at komme sig fra alvorlige psykiske lidelser fremmes. Det er denne sidstnævnte tilgang, som ønskes, når man arbejder recovery-orienteret.

7. En af flere definitioner på recovery ”En personlig, enestående proces, der handler om at indgive håb, og at sikre at holdninger, værdier, mål og kompetencer gør det muligt at leve et personligt og samfundsmæssigt tilfredsstillende liv med de eventuelle begrænsninger en sygdom medfører” (William Anthony, 1993)

8. Typer af recovery Fuldstændig recovery: • Fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen Social recovery: • Økonomisk og boligmæssig uafhængighed og lav grad af social forstyrrelse, mens personen stadig godt kan have visse symptomer.

9. Larry Davidsons underopdeling af recovery Recovery from serious mental illness (full recovery) • Fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen Being in recovery with a serious mental illness • A process of containing and minimizing the destructive impact of the illness while identifying and building on a persons strengths and interests in order for the person to have an identity and a life beyond that of a ”mental patient” Larry Davidson: A Practical Guide to Recovery-Oriented Practice. 2009

10. Recovery • Recovery er en psykologisk proces, som foregår i patienten selv • Ydre faktorer (familie, andet netværk, professionelle, behandling og støtte) kan fremme eller hæmme den enkeltes mulighed for at komme sig

11. Recovery ”Brugerindflydelse er vejen til recoveryorienteret praksis” You can do it – we can help Larry Davidson: A Practical Guide to Recovery-Oriented Practice. 2009

12. Tal fra den danske psykiatri

14. Prognosen ved skizofreni (OPUS-resultater) Mette Bertelsen, OPUS: 5 års opfølgning på incident psykose (N = 301): • 42 % har ingen psykosesymptomer gennem sidste to år • 17 % har fuldstændig recovery (i arbejde, i selvstændig bolig, ingen symptomer sidste to år, ikke psykiatrisk indlagt sidste to år) • 39 % i arbejde, uddannelse eller revalidering ved 5 års opfølgning (N=547)- (social recovery)

15. Recovery i et bredt perspektiv

16. Recovery i et bredt perspektiv To centrale budskaber: • Der er håb om at komme sig efter selv svær sygdom • Det at komme sig sker bl.a. i kraft af egen aktiv indsats; man kan ikke blive ”recovered” af andre

17. Recovery i et bredt perspektiv • Det handler om håb og incitament • Det handler om relationen mellem patient og behandler • Det handler om det ”gode møde” • Det handler om at se personen snarere end patienten • Det handler ikke om specifikke arbejdsformer – hele behandlerens værktøjskasse skal fortsat i brug!

18. Recovery-projektet

19. Recovery-orientering var et treårigt projekt, som blev gennemført af Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI og LAP i fællesskab.   Projektet blev betalt af Socialministeriet. Projekt Recovery-orientering gennemførte interview med i alt 55 mennesker med erfaring med at komme sig efter alvorlig psykisk sygdom eller erfaring som pårørende. Projektet havde et samarbejde med den svenske psykolog Alain Topor. Projektet er nu afsluttet ogafrapporteret. Alain Topor har udgivet flere bøger – herunder: Fra patient til person.

20. Projektleder var Pernille Jensen. Pernille Jensen er journalist og er i dag ansat i socialpsykiatrien i Gladsaxe. Hun var også regionspolitiker og formand for Region Hovedstadens Underudvalg for Social og Psykiatri. Pernille Jensen har gennem de seneste mange år arbejdet med formidling og undersøgelser omkring socialpsykiatri og recovery, og blandt andet været redaktør for bladet ”Socialpsykiatri” fra 1998-2003. Hun er en meget brugt foredragsholder og underviser om recovery. På baggrund af Recovery-projektet udkom Pernille Jensens bog: En helt anden hjælp i 2006.

21. Recovery i MelbourneVictoria´s Mental Health Service – et eksempel på et recovery-orienteret system (studiebesøg 2002)

22. Recovery i Melbourne • Et recovery-orienteret system, der yder en recovery-orienteret indsats i en psykiatri, hvor hovedvægten er lagt på distriktspsykiatri • Professor Patrick McGorrys definition: ”En proces i hvilken fremskridt fra et lavere funktionsniveau i større eller mindre grad finder sted på basis af en række koordinerede mål” • Snart 20 års erfaring med recovery i Melbourne Eksempler på recovery i praksis: • Tilrettelæggelse af behandlings- og rehabiliteringstilbud • Relation, sprog, behandlingskultur og signalværdier

23. Kronicitetskultur?

24. Kronicitetskultur – hvad er det? • Sygehuspsykiatrien ser typisk dem, som er mest syge • Klinikeren kan blive tilbøjelig til et mere pessimistisk syn på sygdommens prognose, end det er berettiget ud fra epidemiologiske langtidsstudier (”psysician bias” eller på dansk ”klinikerens illusion”) • Behandleren støtter bevidst eller ubevidst den syge i at tilpasse sig en tilværelse som kronisk patient • En holdning, som ikke efterlader meget håb om helbredelse, formidles til patient og pårørende

25. Initiativer i Region Hovedstaden

26. Recoveryorientering i behandlingspsykiatrien? Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007: ”Det er muligt at komme sig helt eller delvist efter alvorlige psykiske lidelser. Kontakten mellem patient og behandler skal være præget af den synsvinkel” (psykiatripolitisk hensigtserklæring) Region Hovedstadens politik og handlingsplan for regional kvalitetsudvikling (2010), grundlæggende vision: ”Effektiv og sikker behandling for alle med fokus på inddragelse og dialog med patienterne”

27. Udvikling af recoveryorienteret kultur på Psykiatrisk Center Frederiksberg

28. Strategi: Fokus på erfaringer med, hvad det er, der gør, at man får det bedre og kommer sig Handlingsplan: Der er nedsat en arbejdsgruppe, som løbende arbejder med konkrete initiativer – recoveryorientering i praksis Recovery i et sundhedsfagligt perspektiv

29. IMR-projektet Recovery i distriktspsykiatrien: Illness Management and Recovery (IMR) er et amerikansk udviklet systematisk program, som undersøges i et forsknings- og kvalitetsudviklingssamarbejde mellem PC Frederiksberg og PC Ballerup

30. Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg gennemførte efteråret 2009 et kursusforløb, hvor samtlige 70 medarbejdere på de tre almene (åbne) afsnit blev uddannet i kognitivt miljøterapi. Primo 2011 er turen nået til medarbejderne på de intensive (lukkede) afsnit I sammenhæng hermed undervises medarbejderne i recovery-orientering. Recovery-undervisningen bygger på en dialogguide, hvor medarbejderne i daglig praksis kan hente råd og vejledning.

34. Recovery spørgeskemaundersøgelsen Psykiatrisk Center Frederiksberg gennemfører som det første center i landets behandlingspsykiatri en recovery-spørgeskemaundersøgelse Skemaerne er udformet på basis af Pernille Jensens bog: En helt anden hjælp Besvarelserne databearbejdes for tiden mhp. en samlet rapport – i samarbejdet med Region Hovedstadens Psykiatris Udviklingsafdeling

35. Patientperspektiv på troen på at komme sig over psykisk sygdom Størstedelen af patienterne, 61 procent, tror på, at de i høj eller nogen grad kan komme sig over deres psykiske sygdom. Resultater fra recovery-undersøgelsen

36. Resultater fra recovery-undersøgelsen Patientperspektiv om fremtidigt liv

37. De fleste patienter på samtlige afsnitskategorier mener enten i høj eller nogen grad, at deres behandlere har en tro på, at de kan blive helt eller delvist raske. Resultater fra recovery-undersøgelsen

38. Resultater fra recovery-undersøgelsenPatientperspektiv på støtte i egen opfattelse af sygdom

39. Opsamling - og anbefalinger • Recovery, (håbet om at komme sig), som gennem de seneste år har vundet indpas i psykiatrien, bygger på viden og erfaringer verden over – gennem 200 år! • Patienter, pårørende, politikere og mange behandlere ønsker en recovery-orienteret psykiatri • Det anbefales at indføre recovery-orientering som et erklæret mål i psykiatrien på alle niveauer • Et vigtigt middel er en større grad af brugerinvolvering • Et PsykInfo i psykiatrien kan være et naturligt omdrejningspunkt • PC Frederiksbergs erfaringer deler vi gerne med andre You can do it – we can help

40. Let´s do it! Let´s do it!

41. Tak for opmærksomheden