Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006)

1. Ukrudtsstriglingens effekter på dyr, planter og ressourceforbrug (sept. 2003– dec. 2006) Miljøstyrelsens pesticidforskningsmidler

2. Institutioner og projektansvarlige • DMU: Peter Odderskær, Chris Topping og Marianne Bruus Pedersen • KVL: Jesper Rasmussen • DJF: Tommy Dalgaard • AU: Mogens Erlandsen

3. Baggrund og formål • Med baggrund i handlingsplanen for nedbringelse af pesticidforbruget (Pesticidplan 2004-2009)har det været dette projekts primære formål at belyse de faunamæssige, dyrkningsmæssige og økonomiske konsekvenser, der er knyttet til mekanisk ukrudtsbekæmpelse. • Gennem felteksperimenter og modellering at kvantificere direkte og indirekte effekter af ukrudtsstrigling på udvalgte indikatorer.

4. Udvalgte indikatorer 1 • Sanglærke • (pot. udsatte, bestandstilbagegange) • Løbebille (Bembidion lampros), • Edderkop (tæppespinder, Erigone atra) • (talrige, udsatte, generalist prædatorer (“nyttedyr”), vigtige fugle-fødeemner .)

5. Udvalgte indikatorer 2 • Jordlevende mikroartropoder (springhaler og mider) og regnorme • (struktur og funktion af jordøkosystem, vigtige fødeemner for generalist prædatorer ) • Ukrudt og høstudbytte • (vigtig for fauna, effektivitet af striglinger og indvirkning på udbytter/økonomi • Landbrugets ressourceforbrug • (samlet energiforbrug)

6. Metoder 1 • 1 Pilotdel (Effekter på kunstige reder med æg?) • 2 Eksperimentel del (økologisk vårhvedemarker) Effekter på: • a) lærkereder (naturlige, + kunstigt anlagte), • b) jordlevende dyr (springhaler, mider, regnorme), • c) ukrudtsbiomasse, • d)plantebestand og • e) høstudbytte

7. Metoder 2 • 3 Modelleringsdel • sammenligning af effekterne ved at anvende strigling i stedet for herbicidanvendelse i et generaliseret sædskifte fra konventionel malkekvægbedrift • samlede reelle effekter over i tid og rum • sammenligning af effekterne ved at anvende strigling i stedet for herbicidanvendelse i monokulturer med enten vårbyg eller vinterhvede • rene isolerede eller opbyggede effekter

8. Metoder 3 • 4 Systemanalysedel • samlede energiforbrug sammenlignes for: • konv. malkebrug • konv. svinebrug • konv, plantebrug • øko. malkekvæg • ekstra dieselforbrug forbundet med mekanisk ukrudtsbekæmpelse • standardiserede sædskifter • der anvendes både strigling, stubharvning, radrensning, og skrælpløjning samt ændret sædskifte for svine- og plantebedrifter

9. Eksperimentelle undersøgelser- forsøgsarealer Markforsøg: 2x2 storparceller Striglet i 2004 Ustriglet i 2004 Striglet i 2004 Keglehøj Ustriglet i 2004 Ustriglet i 2005 Krovang Striglet i 2005 Striglet i 2005 Ustriglet i 2005

10. Eksperimentelle undersøgelser- blokforsøg (2x4 blokke af 4 parceller) Ukrudt, afgrøde, mikroartropoder, regnorme 12 x 12 m

11. Resultater – kunstige reder 1 Naturlig Kunstig

12. Resultater – kunstige reder 2

13. Resultater – kunstige reder 3

14. Resultater kunstige reder 4 Redetab 2. strigling: 73% (04 + 05) 3. strigling: 65%(04), 79% (05) Samlet: 72,4%

15. Resultater - naturlige reder 1 Udsatte for strigling: 2. strigling: 2 reder 3. strigling: 3 reder Samlet redetab: 3 reder, 60%

16. Resultater - naturlige reder 2 • Ingen forskelle på: • tidspunkt og periode for redebygning og æglægning • ruge- og ungeperiode • antal æg, • udfløjne unger pr. rede og pr. ynglepar • antal redeforsøg pr. par

17. Resultater – jordlevende dyr(regnorme, springhaler og mider) • Regnormene blev ikke påvirket, og vil sandsynligvis ikke påvirkes af striglinger i vårhvede på lerjord. • Springhaler og mider blev kun påvirket minimalt, og vil sandsynligvis kun i minimalt omfang påvirkes i vårhvede på lerjord. • Resultaterne vedr. regnorme og mikroleddyr vil sandsynligvis også gælde for lignende afgrøder, mens mere usikkert, om forholdene vil være anderledes på lettere og mere sandede jordtyper.

18. Resultater – ukrudt og høstudbytte • Kun den første strigling (der blev ikke udført blindstrigling) havde effekt på ukrudt og afgrøde. • Bekæmpelseseffekten på 33 % var lavere, end hvad der normalt kan opnås ved ukrudtsstriglinger. • Strigling reducerede udbyttet med 6 % i begge år. (optimering: kun én blindstrigling og kun én opfølgende ukrudtsstrigling).

19. Resultater – modelsimuleringer (lærke) (basis/kvæg - scenarie) • Ingen af de udførte striglinger (hhv. 3 og 2 i vårbyg og vinterhvede) havde under standard dyrkningsbetingelser på kvægbedrifter havde nogen negative effekter på de målte variabler for sanglærkens vedkommende • total population • total antal unger • klægnings-, udflyvnings- og ynglesucces • mortalitet af reder m/u æg og unger

20. Resultater – modelsimuleringer (lærke) Den årlige totale bestand af sanglærke i eksperimentelle simuleringer med vårbyg monokultur (fjerde og sidste strigling (d. 10/5) er forsøgsmæssigt udsat til hhv. d. 20/5 og d. 30/5).

21. 10/5 Gennemsnitlige årlige tab af reder m/u æg eller unger ved strigling i vårbyg foretaget d. 20. maj (3.strigling udsat 10 dage) Resultater – modelsimuleringer (lærke) 30/5 Gennemsnitlige årlige tab af reder m/u æg eller unger ved strigling i vårbyg foretaget d. 30. maj (4.strigling udsat 10 dage)

22. Resultater – modelsimuleringer (løbebille og edderkop) • Alle ukrudtsstriglinger - om end i varierende grad afhængig af striglingstidspunkt og afgrøde - påvirker overlevelsen af edderkoppen Erigone atra og løbebillen Bembidion lampros negativt. • Effekten mindst ved tidlige forårsstriglinger, men samlede effekt af tre eller fire striglinger medføre alvorlige negative påvirkninger af bestanden af disse edderkopper og løbebiller. • I det undersøgte ’kvægscenarie’ reducerer ukrudtsstriglingerne bestanden af begge arter med ca. 20 %.

23. Resultater – ressourceforbrug 1 • Ukrudtsstriglinger kan udføres uden betydelige påvirkninger af energiforbrug og dækningsbidrag. • En "ren" mekanisk ukrudtsbehandling (inkl. kvikharvning, skrælpløjning og radrensning) kan resultere i en stigning i dieselforbruget på op til 10 %, og en forøgelse af det samlede energiforbrug på 1-3%.

24. Resultater – ressourceforbrug 2

25. Resultater – ressourceforbrug 3 • Med den nuværende teknik vurderes strigling ikke at være et realistisk alternativ til herbicider på konventionelle bedrifter, men alene et supplement, hvis der ikke foretages gennemgribende afgrøde- og sædskiftemæssige justeringer

26. Konklusion/Anbefalinger • Hovedkonklusionerne for de modellerede arters vedkommende er, at de negative konsekvenser ved ukrudtsstrigling i kornafgrøder kan reduceres ved: • - ikke at udføre mere end to striglinger i vår- kornafgrøder (blindstrigling + èn efterfølgende strigling) ikke senere end ca. 30 dage efter såning • - ikke at udføre striglinger i vinter-kornafgrøder om efteråret, og kun at udføre èn forårsstrigling inden ca. midten af april, hvis vejrforholdene tillader det

27. Perspektivering • Supplement til herbicidbehandling - herbicider anvendes ikke hvert år eller kun, hvor der optræder en særlig stor ukrudtspulje, eller er problemer med ’aggressive’ ukrudtsarter. • eks. miljøfølsomme områder (eks. vandindvindingsområder), hvor man samtidig ønsker en rationel dyrkningsform • Ønsker om at sikre en praksis for markstrigling, som i videst mulige omfang tager hensyn til naturen på markfladen.

28. Tak til følgegruppens medlemmer • Peter Sandøe(Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), • Poul Henning Petersen(Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret), • Jørn Kirkegaard og Lene Gravesen(Miljøstyrelsen) • Kristian Kristensen (Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum), • Niels Lindemark(Dansk Planteværn), • Pernille Kaltoft og Mette Jensen(Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Systemanalyse), • Peter Esbjerg, Søren Navntoft og Anne-Mette M. Jensen(Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), • Jens Erik Ørum(Fødevareøkonomisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole), • Bo Svenning Petersen(Orbicon), • Jørgen Eivind Olesen, Bent J. Nielsen, Lise Nitrup Jørgensen og Egon Noe(alle Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum).

29. Og en stor tak til projektdeltagerne: • Tore Kroier og Peter Lange (DMU-VIBI) • Martin Holmstrup, Elin Jørgensen, Mette Thomson, Karsten Tværmose Andersen og Zdenek Gavor,(DMU-TERI) • Jens B. Kjeldsen (DJF) • Christian Bugge Henriksen og Sherow Raza(KVL)

30. Mange tak for opmærksomheden