90 likes | 385 Views
Globale offentlige goder. Underfinansiering, underforsyning (free-riding, fangernes dilemma - endnu værre globalt) Ulige adgang, ulige fordele, ulige ulemper. Ytringsfrihed? Frihandel? Institutioner? Internet?. Kilde: UNDP (1999): Global Public Goods. Hvilke globale offentlige goder?.
E N D
Globale offentlige goder Underfinansiering, underforsyning (free-riding, fangernes dilemma - endnu værre globalt) Ulige adgang, ulige fordele, ulige ulemper Ytringsfrihed? Frihandel? Institutioner? Internet? Kilde: UNDP (1999): Global Public Goods.
Hvilke globale offentlige goder? Johannesborg Task Force (Sve/Fra/UNDP) Ren luft Vand Finansiel stabilitet Sundhed Fred og sikkerhed UN (Kofi Annan) (+ UNDP) Bevare biologisk mangfoldighed Modvirke klimaforandringer Bekæmpe smitsomme sygdomme Regler for handel og flytrafik Fremme menneske-rettigheder Verdensbankens indsatsområder Smitsomme sygdomme Miljø Information og viden Int. finansiel struktur Handel og integration Frankrig, Udenrigs- + Finansministeriet Int. finansiel stabilitet Miljø Bekæmpe AIDS Specifikke dyresygdomme Skabe og sprede viden IDS-rapport for Sveriges Udenrigsministerium (UD) Biologisk mangfoldighed Imødegå klimaændringer HIV/AIDS forskning Fred og sikkerhed Finansiel stabilitet EU-Kommissionen Miljø Sundhed Viden Fred og sikkerhed (god) regeringsførelse
Inaktivitet og initiativ: Globale offentlige goder Omkostningen ved den større spredning af smitsomme sygdomme i Afrika alene. Nettofordele ved at fjerne handelsbarrierer på varemarkedet Middelskøn for BNI fald hvis CO2 indholdet fordobles i forhold til før industrialiseringen. Årligt tab ved bankkriser i u-lande/overgangsøkonomier Samlede omkostninger ved 9 konflikter i 1990erne Teknisk assistance fra den Internationale Valutafond Omkostning til konfliktløsning og fredsbevarende operationer Samlet udgift til især kapacitetsopbygning Årlig omkostning ved at implementere Kyoto-protokollen Skønnet årlig omkostning ved en styrket indsats overfor smitsomme sygdomme fra kommissionen om makronøkonomi og sundhed. Kilde: UNDP (2002): Providing Global Public Goods.
Globalt Offentligt Regionalt Privat Nationalt Partnerskaber Hvad, hvordan og hvem? Initiativer til at sikre at forhandlingerne fungerer Initiativer til at sikre at de globale offentlige goder fungerer Initiativer til at sikre at afbalancere negative effekter
Eksempler på anbefalinger Bedre systemer • Inddragelse af flere aktører og regler for samspillet • Udvikle kriterier for retfærdige forhandlinger • Styrke forhandlingskapaciteten for u-landene • Oprette videnskabelige paneler • Skabe forhandlingsfora for nye emner • Skabe institutioner til at sikre en ordentlig implementering og tilpasning af aftalerne Bedre redskaber • Nationale emne-ambassadører • Inddragelse af/ overdragelse til fagministerier • Oprette implementeringsråd. • Nye privat-offentlige partnerskabsmodeller • Inddragelse af topledere Bedre finansiering • Etablere en international enhed i finansministeriet • Skelne mellem bistand til fattige og bistand til globale offentlige goder • Særlige internationale budgetlinier i fagministerier • Etablere internationale fonde for globale offentlige goder
En ny rollefordeling i det internationale arbejde Sektorministerier Udenrigsministerier Hovedrolle Støtte rolle Støtte rolle Hovedrolle Nationale og regionale relationer GlobaleOffentlige Goder Kilde: Hollands Udenrigsministerium (1995).
Menneskerettigheder som ”globalt offentligt gode” Fordele • Sikrer mod misbrug for at opnå kortsigtede fordele • Gør det nemt og billigt at importere systemer, institutioner og standarder. • Styrker nationale reformprocesser • Inspirerer til øget deltagelse og demokrati • Multilaterale forhandlinger styrker u-landenes forhandlingsposition • ……? U-lemper • Ulige styrkeforhold i forhandlinger • Misbrug af stærke lande • Upassende rettigheder • Tabere kompenseres ikke ? Kilde: UNDP (1999): Global Public Goods.
Et globalt handelssystem som ”offentligt gode” Fordele • Giver vækst og udvikling • Giver stabilitet • Sikrer et fælles niveau og modvirker ræset mod bunden • Sikrer mod monopoler, protektionisme, opportunisme. • Giver mulighed for skalaøkonomi • Gør det nemt og billigt at importere systemer, institutioner og standarder. • Styrker nationale reformprocesser • Inspirerer til øget deltagelse og demokrati • Multilaterale forhandlinger styrker u-landenes forhandlingsposition U-lemper • Ulige styrkeforhold i forhandlinger • Misbrug af stærke lande • Upassende standarder • Tabere kompenseres ikke ? Kilde: Kaul, Grunberg og Stern: Global Public Goods.