170 likes | 404 Views
Kapitel 5. Folketing og vælgere. SYSTEM OG VÆLGERE. OMGIVELSER: Økonomisk udvikling Globalisering Økologiske systemer Migrationer. Krav. FOLKE-TINGET. Ministerier. Politiske partier. Output. Regering. Støtte. Ideologi Interesse Politisk opinion . Samarbejds- muligheder. Medier.
E N D
Kapitel 5 Folketing og vælgere
SYSTEM OG VÆLGERE OMGIVELSER:Økonomisk udviklingGlobaliseringØkologiske systemerMigrationer Krav FOLKE-TINGET Ministerier Politiske partier Output Regering Støtte Ideologi Interesse Politisk opinion Samarbejds-muligheder Medier Stemme på parti Præference for politisk dagsorden/issues Vælgernes inddeling i grupper og segmenter
Fremsættelse af lovforslag 1. behandling 2. behandling 3. behandling Offentliggørelse Bekendtgørelser LOVGIVNINGSPROCES FORMELT: UFORMELT Samfundsmæssig udvikling giver behov for ny lovgivning. Lovforslag fremsættes af regering/folketingsmedlemmer EU Medier KonferencerKampagnerMøder med embedsmænd og politikere Lovforbere-dende fase Embedsmænd i ministerier udarbejder udkast Høring Interesseo-rganisati-oner Foretræde Folketingsfase: Udvalgs- behandling Evt. løbende lobbyvirksomhed og henvendelser til toppolitikere og udvalgsformænd Evt. fornyet udvalgs- behandling Imple-men-terings-fase Ved rammelov: Løbende påvirkning af bekendtgørelsesudfyldning Lovene virker Fortolkes af domstole i domspraksis
MOLIN MODEL Værdi- og interessesystem:IdeologiInteresseorganisationVælgerinteresse Interessefaktor Interesse Popula- ritet Opinions- faktor Valg af standpunkt Kontinui- tet Forudsigelsessystem:RegeringsmagtBeslutninger Strategi Parlamentarisk faktor
Muligheder for parlamentarisk basis i forhold til ideologi og interesse MOLIN MODEL Værdi- og interessesystem:IdeologiInteresseorganisationVælgerinteresse Interessefaktor Interesse Popula- ritet Opinions- faktor Valg af standpunkt Kontinui- tet Forudsigelsessystem:RegeringsmagtBeslutninger Strategi Parlamentarisk faktor ? ? Samarbejdsmuligheder Finde 90 mandater VH-SKALA Dansk Folkeparti Enh.liste Socialdemokratiet SF Konservative Venstre Lib. Alliance Radikale H V LiberalismeKonservatisme Socialisme Socialliberale ”midte”
Lovgivning og lobbyisme Interesseorganisationer Lobbyisme EU Ministerier Krav Væl-gere FOLKE-TINGET Output PORTVOGTERE Regering Politiske partier Love/bekendt-gørelser Støtte Feed-back OMGIVELSER:Økonomisk udviklingGlobalisering
Fordelingspolitisk skala efter Folketingsvalget 2011 ? ? Samarbejdsmuligheder Finde 90 mandater VH-SKALA Dansk Folkeparti 22 Enh.liste 12 Socialdemokraterne 44 SF 16 Lib. All. 9 RV 17 Venstre 47 Konservative 8 H V LiberalismeKonservatisme Socialisme IA: 1Siumut: 1Færøske SD: 1 Sambandspartiet: 1 Socialliberale ”midte”
ISSUES: Indvan- dring Økonomisk politik/offentlig sektor OMVERDEN Prioriite-ring af issues vigitghed Vækst USA, EU, BRIK u-lande Globaliseringoutsourcing Miljø Skatter/Skattetryk Human Rights Beskæftigelse D E L T A G E L S E I F O R L I G Lov og ret Popula- ritet Diskurs Opinions- faktor Kontinui- tet standpunkt Medier Forudsigelsessystem:Regeringsmagt?Beslutninger Strategi Parlamentarisk faktor Samarbejdsmuligheder Finde 90 mandater eller lave bredt forlig Udvikling af diskurser VH-SKALAIdeologi Folketing 2011: Dansk Folkeparti 22 Enh.liste 12 Socialdemokraterne 44 SF 16 Lib. All. 9 RV 17 Venstre 47 Konservative 8 H V LiberalismeKonservatisme Socialisme Interesse Fagbevægelse Erhvervsorganisationer CEVEA AE CEPOS
Valgmåde I Danmark har vi forholdstalsvalgMandaterne fordeles til partierne i forhold til andelene af stemmerne. Sammensætningen af folketinget skal afspejle vælgerholdningerne. I praksis opnår man dette ved at vælge adskillige mandater i én valgkreds. Hvis der skal fordeles 15 mandater i en valgkreds, så skal et parti repræsenteres, hvis det får en femtendedel (1/15) af stemmerne, eller 6-7 pct. Valgkredsenes størrelse afhænger af befolkningstallet
FORHOLDSTALSVALGMÅDE TIL SIKRING AF MATEMATISK RETFÆRDIGHED 10 storkredse:Her fordeles 135 kredsmandater Politiske partierEvt. uafhængige kand. 92 opstillingskredseHer stilles kandidater op Kandidater stilles op 40 tillægsmandater. Fordeles til sidst Stemme på parti eller personligt på kandidat OPSTILLINGSFORMER:Sideordnet opstilling: Kandidater står lige. Proportional fordeling af partistemmer i forhold til andele personlige stemmerKredsvis opstilling: Kredsens kandidat øverst. Og Kredsens kandidat får partistemmer i kredsen.Partiliste: Øverste kandidat får partistemmer i storkredsen, og overskydende stemmer videre til næste kandidat
Fordeling af kredsmandater Kilde: Indenrigsministeriet