Industrien som Karrierevej 3 årigt udviklingsprojekt

1. Industrien som Karrierevej 3 årigt udviklingsprojekt Hvordan stimulerer vi unges parathed og lyst til at tage en erhvervsuddannelse? 22. oktober 2014

2. Disposition • Missionen • Baggrunden • Formål • Konkrete initiativer • Afrunding 22. oktober 2014

3. Missionen Hvordan skaber vi sammenhæng i ansvaret for, at de unge kan begå sig i den næste fase af deres liv? Hvor stor en andel gennemfører den ungdomsuddannelse de påbegynder? Har vores lokale virksomheder de medarbejderkompetencer de har brug for? Ved UU egentlig noget om erhvervsuddannelser? Hvordan får vi virksomhederne til at se sig selv som en brik i uddannelseskæden? Hvad betyder taxameter-styringen for optaget på min ungdomsuddannelse? Hvor mange af eleverne fra din skole, får ikke en ungdomsuddannelse? Er folkeskolen/grundskolen med dens måde at undervise på gymnasieforberedende Hvordan ser det ud med ungeledigheden? 22. oktober 2014

4. Baggrunden • Hvad kan vi se: • Næsten 1000 ledige unge under 25 år. Halvdelen er match 1/ jobparate, • halvdelen er uddannelses- eller aktivitetsparate • På landsplan går Ca. 70 % af en ungdomsårgang går gymnasievejen (STX, HTX, HHX, HF) Lidt færre i vores område. • Herningsholm Erhvervsskole har rekord lavt optag i år. Ca. 13 % har søgt ind • Vi kommer til at mangle 30.000 medarbejdere i industrien i 2020 på landsplan – det er lige om lidt • På landsplan starter 16 % af studenterne (STX, HTX, HHX, HF), på en erhvervsuddannelse - 15 % læser ikke videre • 100 beskæftigede i produktionen skaber gennemsnitligt 35 arbejdspladser i andre brancher • (Kilde: D.I, Danmarks Statistik, SFI, AE, HEE, Besk.) • Hvad tror vi: • Erhvervsskolernes status er faldet, middelklassen har svigtet – negative jobudsigter, finanskrise, udenlandsk arbejdskraft, vidensamfund, praktikpladser • Ufaglærte får sværere ved at finde og holde på jobs • Industrien som arbejdsplads er ukendt og ikke attraktiv • Karrieremulighederne er svært gennemskuelig • De unge er utrygge ved at skulle vælge allerede når de er 15 – 16 år – de udskyder valget • Mor vil have gymnasiet • Er 80 % afklaret efter 8. klasse? Der er for store frafald på både erhvervsuddannelserne, HF og HG. • Hvorfor løser arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne det ikke bare selv? 22. oktober 2014 Emne

5. Afsender og organisation Herning Byråd: Herning kommune stiller sig til rådighed for at facilitere et tættere samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne 22. oktober 2014

6. Formål • At afprøve, etablere og institutionalisere nye samarbejdsformer og kanaler, så flere unge kan vælge industrien som karrierevej • Model for samarbejde på et hvilket som helst område • Industrien er attraktiv og der er mange jobs og karrieremuligheder • Vi snakker sammen og nedbryder fjendebilleder, fordomme, barrierer og kulturforskelle 22. oktober 2014

7. Landkort I Flere unge skal vælg rigtigt første gang Spor Flere kompetente unge skal vælge industrien Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne Flere unge skal gennemføre erhvervsuddannelserne Aktører Folkeskoler Erhvervsskoler Arbejdspladser Beskæftigelse incl UU 22. oktober 2014 Emne

8. Landkort II Projekttyper – forpligtigelsesgrad og omfang Mikro/ for de få - initiativer Rum 1 First-mover Den gode ide Kommunikation De der ”allerede er med” Smal målretning – aktør og spor Decentrale beslutninger Ex. Skills, Erhvervsfag i linjer. Uddannelse uden grænser Rum 3 Indgåelse af forpligtende samarbejdsaftaler med de få Kommunikation De der ser ”ideen” Bred og fokuseret målretning – aktør og spor Centrale og politiske beslutninger Ex. Fælles værtskab DM i skills Frivilligt/ fra bunden/på egne vegne Forpligtende/ fra toppen/ på andres vegne Rum 2 Den gode ide i større skala Kommunikation Bredere målretning på aktør og spor, Flere der er med Centrale og decentrale beslutninger Ex. ”Hvad kan det bruges til”, Hands on on tour, Industriens dag Rum 4 De mange Forpligtende samarbejder Centrale og politiske beslutninger Fokuseret målretning – aktør og spor Længere forberedelse og planlægning Ex. Kontanthjælpsreform. /Sociale klausuler, UEA Makro/ for de mange - initiativer 22. oktober 2014 Emne

9. Målgruppe(r) 1 2 3 22. oktober 2014 Emne

10. ”Ejerkredsen” 22. oktober 2014 Emne

11. ”Vennerne” 22. oktober 2014 Emne

12. Konkrete initiativer • Mange facetter – mange samarbejdsflader • Det handler om ejerskab • Langt fra ”top” til ”bund” • Vi skal ind ”bagved”, og skabe en efterspørgsel 22. oktober 2014

13. Virksomhedssamarbejde Forældrene ”oplyses/efteruddannes” på forældremøder i virksomheden. Evt. koblet med elev-lærer-virksomhedsforløb Udvikling af undervisningsforløb på baggrund af virksomhedens produkter, processer, materialet Lærernes efteruddannelse uden elever Skole - virksomhedssamarbejde Klassen besøger virksomhed og afprøver teori omsat i en praktisk hverdag Enkelte elever i individuelt forløb fx praktik eller 9. klassesopgave Erhvervspraktik for alle i 9 og 10. årgang. Efter inspiration fra Naturvidenskabernes hus

14. Åben skole • Skolen skal ud i virkeligheden og virkeligheden skal ind i skolen • Katalog af valgfag • Matematik i murerfaget • Ungdomsskolen, avanceret matematik i strøm og styring • Et humoristisk multifunktionelt møbel • Mere end garbage-can? 22. oktober 2014

15. Skoleskills • Institutionaliseret ramme • Lokal satsning • Fra 3 til 15 skoler med • Integreret i undervisningen – ikke flere events 22. oktober 2014

16. Rullende erhvervsgymnasium Hvordan klæder vi lærerne på, så de kan udfordre eleverne i deres ungdomsuddannelsesvalg? - Pier to pier - Når lærerne skal udfordre eleverne 22. oktober 2014

17. Konsortium • Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne • Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse. 22. oktober 2014

18. Afrunding • Model til markedssvigt • Sammen om noget der også er en kommunal kerneopgave • Kan det kopieres? • Se mere på www.industriensomkarrierevej.herning.dk 22. oktober 2014