Lars Ole Bonde Lektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI) Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU

1. "Sig mig, hvilken musik du kan li', og jeg skal sige dig..." Eller: ’Det man hører, er man selv’? Om musikkens rolle i identitetsdannelsenMin musik – Din musikDet kgl. Bibliotek 15.11.2010 Lars Ole Bonde Lektor, PhD, musikterapeut (MTL, FAMI) Institut for kommunikation/Musikterapi, AAU Professor II Senter for musikk og helse, Norges Musikkhøgskole lobo@hum.aau.dk

2. Disposition • En teoretisk grundmodel (fra Musik og menneske) – med eksempler • Musik og identitet: Teori • Musik og identitet: Empirisk forskning • Sig mig hvilken musik… Konklusion

3. Hvad indeholder bogen Musik og menneske?

4. Introduktion –> teori-model 1. DEL MP BAGGRUND (1) Musikken i øret (2) Musikken i hjernen (3) Musikken i kroppen (4) Musikpsykologiens historie 2. DEL TEORETISK MODEL (5) Forholdet musik/sprog (6) Musik som lyd og vibration (7) Musik som sprog/syntaks (8) Musik som sprog/semantik (9) Musik som middel til kommunikation/samhandling 3. DEL MP EMNESTUDIER (10) Musiklytning (11) Musik og transfer (12) Musikpræferencer (13) Musik og ’det anderledes’ (14) Musikalitet (15) Mus. Udviklingspsykologi (16) Musik og følelser Litteraturliste Stikords- og navneregister Musik og menneske - disposition

5. Bogens teoretiske grundmodel: Musikkens niveauer, egenskaber og muligheder (Ruuds 4 niveauer)

6. Eksempler ift niveauerne (fra Youtube) Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Fysisk: Kymatik Syntaks: Close encounters Semantik: Så som i himmelen Pragmatik: Vesterbro Ungdomsgaard syntaks lyd pragmatik semantik

7. Musik og identitet - Teori Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Præmis: ”Blommer og løg”: Identitet er både konstruktion og essens Personlige egenskaber og træk opleves både som ’faste’ og ’flydende’ syntaks lyd pragmatik semantik

8. Musik og identitet – Even Ruud Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Gennem analyse af ’musikalske selvbiografier’ har Ruud identificeret identitetsdannelsens ”4 rum”, hvor musik kan spille en vigtig rolle: 1. Det personlige rum Oplevelser af tillid, tryghed, følelser 2. Det sociale rum Fællesskabsoplevelser i/med musik 3. Tidens og stedets rum Oplevelse af intense øjeblikke i tid og sted 4. Det transpersonlige rum Oplevelse af ’Det som er helt anderledes’ syntaks lyd pragmatik semantik

9. Musik som metafor for eksistensen Bach: Lille fuga i g-mol, ork. Stokowski Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende syntaks lyd Hr Ds oplevelse: Ligesom stemmerne balancerede i fugaen, ville han kunne opnå en perfekt balance mellem aspekterne i hans liv…. (s. 211) pragmatik semantik

10. Musik som mangespektret meningsuniversFrede V. Nielsen Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende syntaks lyd pragmatik semantik

11. Spejling iflg. Kohut: Hvis børn er blevet spejlet godt nok i deres første tre leveår, kan dette fundament gøre dem i stand til at klare perioder uden spejling og til i sidste ende selv at overtage spejlingsfunktionen Spejling er barnets metode til at strukturere og skabe sammenhæng i selvet under udvikling; gennem spejling rodfæstes barnets selv-tillid, uanset hvilke budskaber barnet ellers får fra den ydre verden. Spejling er et livslangt menneskeligt behov. Musikken er et spejl for mennesket Musikeks.: Franck Violinsonate (cello)

12. Musik kan fungere som et spejl på alle følelsesniveauer Begyndelsen af et stykke musik skal helst matche lytterens følelse/stemning i øjeblikket. ”Omstemning” er mulig. Følelseskundskab via affektiv afstemning. Musik som selvobjekt: Kohuts 3 selv-objekttyper Spejlingsobjektet Tvillingeobjektet Det idealiserede objekt Spejling: behovet for at blive set, anerkendt og rost. Idealisering: Behovet for at se op til nogen/noget (den omnipotente forælder) – have idealer. Tvillingebehov: At kunne dele interesser og værdier med andre. Være del af fællesskab. “It is as if the mind and feelings vibrate at a certain frequency and are most satisfied with music that is attuned to that frequency” (Helen Bonny) ”Music is your only friend – until the end” (Jim Morrison) Musik, spejling og selv-objekter Musikeks.: Massenet: Sous les Tilleuls

13. Informations-processingsmodel Kulturelt Æstetik/Sociologi Mentalt Kognition Fysisk/Mentalt Psykoakustik Fysisk Akustik Alternativ model:Musiks tjenlighed ”Resonans er ikke passivitet: det er en oplevende organismes aktive og udforskende engagement i omgivelserne.” (Clarke p. 19) Affordances and appropriations/Tjenlighed og tilegnelse: ”Hermed mener jeg simpelthen hvad ting giver mulighed for. Hvad de tilbyder den observerende person afhænger mest af deres egenskaber.” (Gibson 1966). ”Men tjenlighed er ikke determineret af objektets egenskaber, derimod af interaktionen mellem mennesker, fortolkninger og beslutninger om anvendelsen af materialet. Tjenlighed udvikles via tilegnelse, og dette sker gennem en sociallæreproces.” (DeNora 2007) E. Clarke: En økologisk model(Ways of Listening, 2005)

14. Empirisk forskning - eksempler Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Musikpræfencer i livshistorisk perspektiv ”Yngre børn er åbne over for al slags musik. Børns åbenhed aftager henimod puberteten. Noget af åbenheden vender tilbage i de senere ungdomsår Åbenheden aftager igen i årene frem mod alderdommen.” (Leblanc 1991) syntaks lyd pragmatik semantik

15. Empirisk forskning - eksempler Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Musikgenrer og ’The Big Five’: 14 genrer: Blues, Jazz, Klassisk, Folk, Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal, Country, Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop, Rap/hiphop, Funk/soul, Electronica/dance 5 personlighedsfaktorer: Robusthed, Ekstroversion, Åbenhed, Loyalitet, Tilpasningsevne Er der en sammenhæng? (Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life. The Structure and Personality Correlates of Music Preferences) syntaks lyd pragmatik semantik

16. Empirisk forskning - eksempler Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Musikgenrer ~ ’The Big Five’: Ja, der er sammenhæng 4 Faktorer/Musikalske dimensioner ~ 5 personlighedsfaktorer: Refleksiv og kompleks musik: Blues, Jazz, Klassisk, Folk ”opfindsomme, livlig forestillingsevne, værdsætter æstetiske oplevelser og anser sig selv som intelligente og tolerante, anti-konservative” Intens og oprørsk musik: Rock, Alternativ/Indie, Heavy metal ”nysgerrige, risikovillige, fysisk aktive, betragter sig selv som intelligente” Underholdende og konventionel musik:Country, Soundtrack/filmmusik, Religiøs musik, Pop ”muntre, socialt udadvendte, pålidelige, hjælpsomme, ser sig selv som fysisk attraktive, tænker relativt traditionelt.” Energisk og rytmisk markant musik:Rap/hiphop, Funk/soul, Electronica/dance ”meget talende, energiske, storsindede, ser sig selv som fysisk aktive og anti-konservative” (Rentfrow & Gosling (2003): The Do Re Mi’s of Everyday Life. The Structure and Personality Correlates of Music Preferences) syntaks lyd pragmatik semantik

17. Empirisk medieforskning – eksempel DR Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende Undersøgelser med ”klingende spørgeskema” (1986,1994) viser lytternes præferencer ift. et stort antal genrer ”Top 6” (1986):spillemandsmusik,country&western, harmonikamusik, dansktop, N-O jazz, beat ”Bund 6”: ny symfoni, elektronisk musik, atonal musik, modernisme, jazz-rock, ny jazz 1994-unders. 7 musikalske variable: Power, Mood, Rytme~Melodi, Tekst, Udførelse, Stilart, Tempo To parametre havde indflydelse: Power: intensitetsoplevelse: blød vs. hård Rytme~Melodi: Rytmisk vs. melodisk dominans + Graden af fortrolighed Alder og ’Habitus’ forklarer variationen syntaks lyd pragmatik semantik

18. Even Ruud (1997): ”Sig mig hvilken musik du holder af, og jeg skal… ikke sige dig hvem du er. Men fortæl mig dine musikerindringer, så vil det bliver tydeligere, hvor du kommer fra og hører til, og hvad der er vigtigt for dig i livet.” -> ”Musikalsk livs-review” Identitet: ”Blommer” og ”Løg” Musik kan spejle Indre selvfornemmelser Musik kan bruges i konstruktionen af identiteten, fordi Musik muliggør meningskonstruktion (tjenlighed) Sig mig hvilken musik…. Konklusion Musik er Fysisk stimulerende Stemningsfuld Ekspressiv Flertydig Identitetsskabende Underholdende Socialt stimulerende Eksistentielt vedkommende syntaks lyd pragmatik semantik