1 / 21

Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV 26.11.2010

Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV 26.11.2010. Carl-Johan Dalgaard. OUTLINE Dansk vækst: Fortid (5000 fvt – ca 1900) Dansk vækst: Nutid (1950-2007) Dansk vækst: Fremtid Sammenfletning. DANSKE VÆKST: FORTID (5000 Fvt – ca. 1900)

conley
Download Presentation

Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV 26.11.2010

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Dansk Vækst: Fortid, Nutid, FremtidATV26.11.2010 Carl-Johan Dalgaard

  2. OUTLINE • Dansk vækst: Fortid (5000 fvt – ca 1900) • Dansk vækst: Nutid (1950-2007) • Dansk vækst: Fremtid • Sammenfletning

  3. DANSKE VÆKST: FORTID • (5000 Fvt – ca. 1900) • Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, 2010. Det Danske Vækstmirakel. • Udkommer i Nationaløkonomisk Tidsskrift

  4. Lidt om ”humlebien”; hvorfor er Danmark rigt? • En teori : • Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på kloden. • Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en Handelsnation • Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye ideer; driver afkastet på humankapital op • Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814) • Afsæt til vækst (industrielle revolution) 1890’erne; teknologi adoption (intensiv margin: uddannelse)

  5. Hvad lærer vi af dét? • Vi blev rige som følge af: • Teknologi adoption • Åbenhed overfor nye ideer • Intensiv margin: generelt højt uddannelsesniveau, opdateret viden. • Service

  6. Service i alt: 45% • I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) • Uddannelse, Sundhed

  7. DANSK VÆKST: NUTID • (1950-2007) • Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen , 2010. Er der • et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20

  8. Væksten i BNP per time

  9. FACTS: • Ingen trend i væksten i BNP per capita, per beskæftiget. Komparativ udvikling ok. • Negativ trend i timeproduktivitetsvækst. Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivity slowdown. • DØR: komparativ tidsrække analyse vis-a-vis Europæiske lande. Ingen entydig konklusion • Nok for meget fokus på hvad DNK ”har gjort galt”. Den vigtige ”historie” er nok en anden …

  10. Vækst forskel ca. 1% p.a.

  11. Førsteordens spørgsmålet: • Hvad er det DNK gør galt, ligesom resten af Europa, siden vi ikke er ”kommet os” over ”the productivity slowdown”? • Ledende forklaringer p.t.: • Uddannelsesinstitutioner. Generalister vs specialister i et turbulent teknologisk miljø • Komparativ lav produktivitetsudvikling i service

  12. DANSK VÆKST: FREMTID

  13. Caselli & Feyrer, 2008. The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics

  14. Med ressourcerne strømmer ideerne (adoption) • Enorm udfordring for traditionel industri i den Vestlige Verden, herunder for DNK • Kina, Indien gør at ”globaliseringen” føles mere intens i dag, end for 20 år siden. • Udannelse? Kvantitet (års skolegang) • Kan ikke fastholdes • Er ikke nok kvantitativt

  15. Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien? • Skalafordele (søtransport) • Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar •  selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere • Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau

  16. SAMMENFLETNING

  17. Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service • Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold • Produktivitetsstimulering: • (i) Uddannelse: Institutioner, Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper. • (ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption

More Related