210 likes | 347 Views
Dansk Vækst: Fortid, Nutid, Fremtid ATV 26.11.2010. Carl-Johan Dalgaard. OUTLINE Dansk vækst: Fortid (5000 fvt – ca 1900) Dansk vækst: Nutid (1950-2007) Dansk vækst: Fremtid Sammenfletning. DANSKE VÆKST: FORTID (5000 Fvt – ca. 1900)
E N D
Dansk Vækst: Fortid, Nutid, FremtidATV26.11.2010 Carl-Johan Dalgaard
OUTLINE • Dansk vækst: Fortid (5000 fvt – ca 1900) • Dansk vækst: Nutid (1950-2007) • Dansk vækst: Fremtid • Sammenfletning
DANSKE VÆKST: FORTID • (5000 Fvt – ca. 1900) • Trækker på: Carl-Johan Dalgaard, 2010. Det Danske Vækstmirakel. • Udkommer i Nationaløkonomisk Tidsskrift
Lidt om ”humlebien”; hvorfor er Danmark rigt? • En teori : • Danmark er – bort set fra Singapore – den mest kystvendte nation på kloden. • Af den grund (og et par andre geografiske karakteristika) blev Danmark en Handelsnation • Høj handelsintensitet (historisk) leder til kulturel åbenhed overfor nye ideer; driver afkastet på humankapital op • Tidlig adoption af almen uddannelse (reformer 1537, 1739, 1814) • Afsæt til vækst (industrielle revolution) 1890’erne; teknologi adoption (intensiv margin: uddannelse)
Hvad lærer vi af dét? • Vi blev rige som følge af: • Teknologi adoption • Åbenhed overfor nye ideer • Intensiv margin: generelt højt uddannelsesniveau, opdateret viden. • Service
Service i alt: 45% • I dag: 70%. Offentlig sektor (5% i 1910) • Uddannelse, Sundhed
DANSK VÆKST: NUTID • (1950-2007) • Trækker på: Carl-Johan Dalgaard og Henrik Hansen , 2010. Er der • et dansk vækstkollaps? Nationaløkonomisk Tidsskrift 148, 1-20
FACTS: • Ingen trend i væksten i BNP per capita, per beskæftiget. Komparativ udvikling ok. • Negativ trend i timeproduktivitetsvækst. Fald i 70’erne; derefter ”udfladning”. The productivity slowdown. • DØR: komparativ tidsrække analyse vis-a-vis Europæiske lande. Ingen entydig konklusion • Nok for meget fokus på hvad DNK ”har gjort galt”. Den vigtige ”historie” er nok en anden …
Førsteordens spørgsmålet: • Hvad er det DNK gør galt, ligesom resten af Europa, siden vi ikke er ”kommet os” over ”the productivity slowdown”? • Ledende forklaringer p.t.: • Uddannelsesinstitutioner. Generalister vs specialister i et turbulent teknologisk miljø • Komparativ lav produktivitetsudvikling i service
Caselli & Feyrer, 2008. The Mariginal Product of Capital, Quarterly Journal of Economics
Med ressourcerne strømmer ideerne (adoption) • Enorm udfordring for traditionel industri i den Vestlige Verden, herunder for DNK • Kina, Indien gør at ”globaliseringen” føles mere intens i dag, end for 20 år siden. • Udannelse? Kvantitet (års skolegang) • Kan ikke fastholdes • Er ikke nok kvantitativt
Hvorfor kan tjenesteeksporten – tilsyneladende - bedre stå sig i globaliseringen end industrien? • Skalafordele (søtransport) • Forretningsservice mv: Dele af produktionsprocessen er iboende uobserverbar • selv hvis ressourcerne er til rådighed lader ”produktet” sig ikke kopiere • Dette ses også i dele af industrien (outsourcing) på funktionsniveau
Historisk: (i) Vidensorientering (kulturelt, uddannelsesmæssig), (ii) teknologiadoption, (iii) service • Nutid/fremtid: (i) Sektoren der har de bedste kort på hånden i globaliseringen er (fortsat) service. (ii) Industri: funktioner med højt kommunikationsindhold • Produktivitetsstimulering: • (i) Uddannelse: Institutioner, Kvalitet (der ér et trade-off med kvantitet), Uddannelsestyper. • (ii) Undgår at rejse, og eliminér eksisterende, barrierer mod teknologi adoption