290 likes | 629 Views
sidste gang. Opgret med Autoritet Platons ideer og den ultimative virkelighed viden om en objektiv virkelighed p baggrund af sanserne Rationalisme: Descartes Empirisme: Locke, Berkeley, Hume Kant Quine . viden?. . holocaust, klimaforandring, evolutionsteori. videnskabsteori og videnskabsfilosofi
E N D
1. videnskabelig forklaring? (8. forelæsning)
2. sidste gang Opgøret med Autoritet Platons ideer og den ultimative virkelighed viden om en objektiv virkelighed på baggrund af sanserne Rationalisme: Descartes Empirisme: Locke, Berkeley, Hume Kant Quine
3. viden?
4. holocaust, klimaforandring, evolutionsteori… videnskabsteori og videnskabsfilosofi lyder ofte abstrakt og måske endda kedeligt, men man må være klar over at videnskabsteoretiske og videnskabsfilosofiske spørgsmål direkte vedrører de vigtigste spørgsmål vi står over for til enhver tid.
5. formålsrettede og kausale forklaringer handling nødvendige og tilstrækkelige betingelser? Kausalitet grunde og årsager er årsager primære (Greetham)? humanvidenskab (Humanities) og naturvidenskab (Science)
6. formålsrettede forklaringer er fundamentale i humanvidenskaberne, samfundsvidenskaberne og tilsyneladende også i biologien.
7. hvad er en handling? (hvad vil det sige at forklare en handling?)
8. rationelle handlinger synes at være uomgængelige i forklaringen af menneskelige handlinger, men er overbevisning og formål tilsammen tilstrækkelige eller blot nødvendige betingelser for at forklare en handling?
9. kausale forklaringer forbinder to begivenheder (eller tilstande) med hinanden gennem en almen lov.
hvis overbevisning og formål tilsammen er tilstrækkelige betingelser for en handling, er det så også en kausal forklaring?
10. kausale forklaringers natur (I)
hvordan skelner vi mellem korrelation eller årsag - virkning?
reducerer vi til det familiære, til forudsigelse, eller til en bag- og dybereliggende virkelighed?
11. formålsrettede og kausale forklaringer
synes at markere grænsen mellem human- og samfundsvidenskaberne på den ene side, og naturvidenskaberne (science) på den anden.
begrebsligt skelner vi mellem grunde og årsager.
men er der plads til begge i vores ontologi, eller er kausale forklaringer primære?
12. kausale forklaringers natur (II) kausale forklaringer forbinder to begivenheder (eller tilstande) med hinanden gennem en almen lov.
de forklare dog ikke blot hvorfor noget skete, men hvorfor noget skete med nødvendighed.
hvis forbindelsen er nødvendig, så er der tale om en begivenhed.
13. David Hume
14. Hume og kausale forklaringer kausale forklaringer kan ikke være nødvendige (så ville der være tale om en begivenhed).
kausale forklaringer er kontingente, udtryk for en konstant konjunktion (korrelation), de kan negeres uden selvmodsigelse og kan ikke observeres.
”…an object, followed by another, and where all objects similar to the first are followed by objects similar to the second”
”An object precedent and contiguous to another, and so united with it in imagination, that the idea of the one determines the mind to form the idea of the other.”
15. curve-fitting problem
16. problemet ved Hume’s kausalbegreb er at der findes et utal af korrelationer, hvorved der forudsættes en hypotese for at konstruere et kausalt forhold.
kontrafaktiske konditionaler
(hvis A havde været tilfældet, så B)
subjunktive konditionaler (hvis A skulle ske, så sker B)
17. deduktive nomologiske model alle begivenheder af typen A afstedkommer B
S er en begivenhed af typen A
derfor B
Problemer: (a) der er igen tale om en begivenhed, og (b) induktionsproblemet.
18. induktionsproblemet hvordan opdager og begrunder vi almene love? dvs.:
hvordan når vi frem til konkrete hypoteser om kausale forhold?
Hvordan begrunder og tester vi vores overbevisning om at disse kausale forhold gør sig gældende?
19. snæver induktivisme observation.
analyse, sammenligning, og klassifikation.
induktive generaliseringer.
eksperimentel test.
20. den hypotetisk deduktive metode identificer en hypotese
udled forudsigelser fra hypotesen
eksperimenter for at teste hvorvidt forudsigelserne er korrekte
hvis forudsigelserne er korrekte så er hypotesen bekræftet, hvis ikke så er den modsagt.
21. problemer der findes et utal af mulige hypoteser, så hvordan finder vi frem til de relevante (kreativitet, erfaring, eller…)?
Selv hvis vi løser dette problem, hvordan begrunder vi så vores accept af hypoteser og fremgangsmåder (bekræftelse eller falsifikation)?
22. demarkationsproblemet – videnskab vs. pseudovidenskab holocaust
menneskeskabt klimaforandring
evolutionsteori
23. forudsigelseskraft (1) præcis sprogbrug
“We have always had quite some difficulties to believe the prophecies of Nostradamus. The reason is of course that most the events already have happened before the prophecies was officially given to the public.”
In the City of God there will be a great thunder,Two brothers torn apart by Chaos, while the fortress endures, the great leader will succumb,The third big war will begin when the big city is burning. “
The year 1999, seventh month, From the sky will come a great King of Terror, To bring back to life the great Mongol King, Before and after Mars to reign by good luck.
24. gode kriterier præcis sprogbrug
forklaring i overensstemmelse med almene love
overlevelsesdygtighed
testbarhed, ikke ad hoc ex post rationalisering
uddyber og beriger vores forståelse gennem en bred vifte af forudsigelser
præcis, konsistent og gerne impliceret relation til andre accepterede teorier
simplicitet
25. Popper
26. Popper
27. Popper
28. problemer ved falsifikation falsifikation af en hypotese er underbestemt da enhver test inddrager en lang række baggrundsteorier foruden teorien selv, samt variable og ’måleudstyr’.
særligt kan baggrundsteorierne som regel aldrig selv testes, hvorved demarkationskriteriet synes at kollapse.
29. Kuhn
30. holocaust, klimaforandring, evolutionsteori…