1 / 20

Videnskabelig opgaveskrivning

Videnskabelig opgaveskrivning. Sammenhængen mellem fag, problem, metode og teori. ?. ?. ?. ?. 1. Fag. 2. Faglige metoder. Dit metodevalg. 3. Problem. 4. Teori. Ethos. Metodevalgsparametre (og min disposition).

fleta
Download Presentation

Videnskabelig opgaveskrivning

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Videnskabelig opgaveskrivning Sammenhængen mellem fag, problem, metode og teori ? ? ? ?

  2. 1. Fag 2. Faglige metoder Dit metodevalg 3. Problem 4. Teori Ethos Metodevalgsparametre(og min disposition)

  3. Dagens pointe:Teori og faglige metoderer fagets redskabertil at undersøge materiale/empiri medog/eller til at diskutere med..Det er din værktøjskasseVælg med omhu

  4. 1. Fag

  5. Jeg trækker tænderne ud på alle mine patienter.. Dén metode er jeg mest fortrolig med.. Faglige metoder: Sølv Plast Guld Bro Udtrækning Udskyde …eller hvad med Hammer & mejsel Udgangspunkt i: Problem (fx hul eller knækket tand) Hvert fag sine metoder! Men okay.. Der er da også andre metoder.. Tilhører ikke fagets metoder – så dét valg skal begrundes temmelig godt!

  6. 2. Faglige metoder

  7. Tænke højt test Review Scenarier Problem count Interview Cultural probe Kvalitative/kvantitative metoder Teori Prototyper Fx: Teori + case(s) som eksempler Teori + sammenlignende cases Teori + empiri/data at argumentere ud fra Case der diskuteres ud fra flere teorier Konstruktionsfag Fx Grafisk design, Flash, webdesign Interaktionsdesign Fx usability, konceptudvikling Medier & kommunikation fx Digital Retorik, Medier og kommunikation, Digital kultur Kreerende, skabende, pragmatiske fag Typisk udgangspunkt i brugeren Hvert fagområde sine foretrukne faglige metoder! begrund Efter- rationaliserende/ filosoferende/ analyserende fag Større abstraktions-niveau Mere teori

  8. Hvert fagområde sine foretrukne faglige metoder! Tip: Læg mærke til hvilke metoder der bruges i litteraturen fra pensum, hvorfor og i hvilken sammenhæng (= fagligt anerkendte metoder). Kvantitativ spørgeundersøgelse eller indholdsanalyse ’Den objektive, de-kontekstualiserede realitet, som kan måles matematisk’ gennem mange data. Målet er at estimere omfanget af et fænomen eller et generaliserende resultat (80% af alle blogs gør brug af…), men forklarer ikke hvordan og hvorfor. Kvalitativ spørgeundersøgelse eller indholdsanalyse ’Realitet er en social og kulturel konstruktion’. Metoderne er fleksible og sensitive overfor social kontekst. Målet er righoldig data ud fra få analyser eller analysen af en meget afgrænset case med fokus på hvordan og hvorfor (Arla har et Ethos-problem fordi..). Der kan ikke generaliseres ligesom ovenfor. • Begge metode-genrer kan modvirke/nuancere sine svagheder, ved at sammenligne/diskutere egne resultater med teorier og/eller andres undersøgelser. • Man gør eksplicit opmærksom på undersøgelsens svagheder, så ingen misforstår resultatet.

  9. 3. Problem

  10. Tag udgangspunkt i problemformuleringenHvordan spørger du? Din problemformulering er din styrepind Den indikerer empiri, metode og måleredskaber. Vurderende Med udgangspunkt i teori, indholdsanalyse og kvalitative interviews af brugere der er medlem af flere sociale netværk vil jeg undersøge hvordan cyberidentiteter udvikles over tid, hvilke processer der ligger til grund herfor og for selve vandringen mellem sociale netværk. Klassificerende /redegørende

  11. Med udgangspunkt i teori, indholdsanalyse og kvalitative interviews af brugere der er medlem af flere sociale netværk vil jeg undersøge hvordan cyberidentiteter udvikles over tid, hvilke processer der ligger til grund herfor og for selve vandringen mellem sociale netværk. Operationalisering af problemformulering – videnskabsteori & metode voksne, danske brugere mellem 20 og 50 år, idet.. SNS forstået som den genre, der … Cyberidentitet definerer jeg her som… Vandring skal forstås som… Ordvalget processer vil jeg definere her til sidst, idet der er en sammenhæng mellem dét og mine videnskabsteoretiske synspunkter: dialektik og virksomhedsteori (engelsk: Activity Theory). … Dog er teorien ifølge Bonnie A. Nardi ([1] 1996: 7) snarere et beskrivende værktøj, der bidrager til forståelse end det er et forudsigende værktøj. Teorien er derfor dels brugt analytisk i analyserne i afsnit 4 og 5, og dels som udgangspunkt for diskussionen i afsnit 6. I sidstnævnte afsnit bruger jeg ligeledes Søren Kierkegaards processuelle teori om eksistenssfærer (Dreyfus, 2001) som udgangspunkt for diskussionen, ud fra ønsket om en filosofisk vinkling i diskussionen af cyberidentiteter over tid. På denne måde laves en triangulering mellem det beskrivende værktøj, empiri og filosofi, for i sidste ende at forholde dette kritisk til den opstillede problemformulering. Indsnævring Teorivalg Brug af teori til analyse og diskussion Metodisk struktur

  12. Problemformuleringens fælder Kan du nå at besvare problemformuleringen på den givne tid? Eksempler Fejl Er Pathos tilstede på xxx.dk?  Et ja/nej spørgsmål Hvad er digital retorik?  for bredt og generelt ..hvad forstår man ved..  Upræcist. Hvem er ’man’? I hvilken grad bruges Ethos på..? Kan det besvares i ’målbar’ form? I så fald hvordan?

  13. 4. Teori

  14. Teoriers mulige funktioner • Som grundlag for metode – i analyse, kategorisering eller vurdering • Som forklaring på undersøgelsesresultater – fortolkning, legitimering • Som baggrund, værdigrundlag – videnskabsteoretisk ståsted • Som empiri – altså som selve objektet for din analyse • Som diskussion, sammenligning, modstilling • Som autoritet, støtteargument Læseren skal vide hvilken teori der bruges, hvorfor den er interessant og hvorden kan findes(kilde). Teori skal ikke opremses, citeres, gengives separat i kapitler, men BRUGES aktivt som værktøj.

  15. Ethos

  16. Find dit eget EthosHusk… du er Forsker! Selektiv Selv-kritisk Litteratur-kritisk Objektiv - Og som forsker med stort F er du forpligtiget til at være Og det forventes at du kan (+ ord) Prioritere Analysere Fortolke Begrunde (be)vise Definere Kategorisere Diskutere Argumentere Kontekstualisere Kvalificere

  17. - ord Formode Mene Nedgøre Føle Som forsker med stort F må du ALDRIG Anmelde Fortælle Lovprise Missionere Opleve Underholde Belære Tro Postulere Være vittig Plagiere Vælge af magelighed

  18. Ethos afspejles i din retorikog forklaringskraft Problemformulering HVAD spørger du om? Projektets faglige formål HVORFOR spørger du? (modtager? Manglende viden på området? Til gavn for hvem?) Projektets empiri HVAD spørger du til? (stof, data, case, fænomen..) Projektets redskaber HVAD undersøger du med? (teori / faglige metoder) Fremgangsmåde HVORDAN finder du ud af det? Vær djævlens advokat: kan censor misforstå dette, savne noget, kan han forstå hvad jeg vil og hvorfor?

  19. Alt i alt Er den gode opgave ét argument Argumentet afspejles hele vejen Fra din indledende undren I alle dine valg I din analyse Hele vejen til din konklusion Fra hvorfor til derfor Den røde tråd

  20. Anvendte kilder Newbold, Boyd-Barret, Van den Bulck, “The Media Book”, side 55-97, Arnold, 2002, ISBN 0 340 74047 7 Rienecker, Lotte. Jørgensen, Peter Stray. ”Den gode opgave”, side 27-313, Forlaget samfundslitteratur, 2005, 3. udgave, ISBN 87-593-1164-9

More Related