200 likes | 515 Views
Portfolio i praktikken. Som dokumentations og læringsredskab. Portfolio i praktikken. Er et krav i bekendtgørelsen, dvs. gælder for alle Den studerendes skriftlige refleksion over – og dokumentation for arbejdet med kompetencemålene Grundlag for vejledning i løbet af praktikken
E N D
Portfolio i praktikken Som dokumentations og læringsredskab
Portfolio i praktikken • Er et krav i bekendtgørelsen, dvs. gælder for alle • Den studerendes skriftlige refleksion over – og dokumentation for arbejdet med kompetencemålene • Grundlag for vejledning i løbet af praktikken • Eksamensgrundlag - nyt i forhold til det hidtidige praktikdokument
Digital Portfolio • Et fælles krav i UCC • Der arbejdes med digital Portfolio gennem hele uddannelsen • Den studerendes ansvar at skrive og indsamle materiale • Vejleder har et ansvar for at spørge ind til og diskutere materialet
Struktur Den digitale portfolio bestå af tre rum: - Præsentationsrum (til produkter der skal afleveres ) - Arbejdsrum (til gruppearbejde, observationer, refleksioner og planlægning) - Privat rum (til eget arbejde/kladdedelen) • Kun medarbejdere og studerende indenfor UCC kan få adgang til portfolio • Derfor påhviler det den studerende at dele sit materiale med vejlederen, og aflevere præsentationsportfolio inden prøven
Videns forståelse • Afspejler et konstruktivistisk læringssyn, dvs. den studerende skaber sin viden på baggrund af teoretisk viden, praktisk viden og praktiske erfaringer
Præsentationsrum På uddannelsens forskellige moduler anvendes dette rum til de opgaver underviserne har stillet, og som er et krav for godkendelse af et modul. I praktikken er materialet i dette rum grundlag for prøven • max. 14.400 anslag inklusive mellemrum (6 normalsider) samt bilagsmaterialet max. 2 siders tekst, max. 5 minutters film og max. 5 PowerPoint slides.
Arbejdsrum • På studiet deler de studerende materiale fra dette rum med deres arbejdsgruppe • Vi forestiller os, at dette rum i praktikken blandt andet bliver brugt til refleksioner, praksisfortællinger, noter om læst litteratur, undren og spørgsmål, hvorfor det er relevant for vejlederen at få tilsendt uddrag eller at få adgang, for at kunne vejlede bedst muligt
Privat rumKaldet kladde-rummet • Her skrives ubearbejdede tanker og spørgsmål • Skitser til opgaver den studerende måske kunne tænke sig at arbejde med • Dagbogsagtige noter, som primært har til formål at holde styr på, hvordan den studerende har oplevet, tænkt og følt
Portfolio undervejs i praktikken UCC´sStudieplan side 14: Senest når halvdelen af praktikken er forløbet, bliver den studerendes portfolio samt praktikstedets beskrivelse og uddannelsesplan gjort til genstand for samtale mellem den studerende og dennes praktikvejleder. Det er altså senest ved det møde, at den studerende og praktikvejleder lægger sig fast på en plan for, hvordan den studerende kan etablere det nødvendige prøvegrundlag
Diskussion af:Vejleders rolle i forhold til Portfolio • Kontrollant ? • Sparringspartner? • Guide? • Hvem har det rigtige svar på, hvordan en situation skal forstås og beskrives?
Portfolio i forbindelse med mødet Den studerende fremlægger portefolio-"nedslag", som dokumenterer den studerendes arbejde med praktikkens kompetencemål Fra ”notat om rammer for mødet i første praktik” 27.august 2014 Randi B. Jensen Det skal ved mødet sikres at den studerendes plan for arbejdet i praktikken er realistisk i forhold til hvad der er praktisk muligt og at planen giver den studerende mulighed for at nå sine kompetencemål
Plan for den studerendes læring • Planen aftales mellem vejleder og studerende. • Hvis der ikke har været problemer i den studerendes arbejde, vil det derfor på mødet være første gang underviseren får kendskab til den plan den studerende arbejder efter. • Det lægger et stort ansvar over på vejlederen
Eksempler på elementer i arbejdsportfolio: • En undren • En observation • Planlægning af aktivitet • Dokumentation af egen aktivitet • En refleksion
Undren Det undrer mig, at personalet bruger rigtig meget tid på at snakke med forældrene om morgenen, mens andre af personalet har super travlt med at trøste børn der er kede af at blive afleveret. Jeg kan godt forstå man skal vide noget om, hvordan barnets morgen har været, men jeg synes tit det bliver til ”hyggesnak”.
Observation ” fredag lige inden spisetid, står A (pædagog) i køkkenet for at gøre maden klar. P (beboer) står ved siden af hende, og råber højt, for at få A til at komme med ind på hans værelse, fordi der er noget han vil vise hende. Hun spørger om han ikke kan bede en af de andre pædagoger om at gå med, men han insisterer på det skal være A. P rykker hende i ærmet og råber hun SKAL komme med. A siger hun skal gøre maden klar, de andre er sultne. Til sidst skubber A ham ud af køkkenet, og siger hun ikke har tid til ham, for de skal snart spise. P går ind på sit værelse mens han mumler noget jeg ikke kan høre”
refleksion Anerkendelse. På baggrund af mine 3 observationer fra måltidet og på baggrund af den tekst vi sammen har læst om anerkendelse (Berit Bae) synes jeg anerkendelsesbegrebet er blevet lidt tydeligere for mig. Især i observation 2, hvor jeg længe forsøgte at skabe ro ved måltidet og blev så frustreret at jeg bad M om at gå ud, og hvor J (pædagog) gik ind og løste situationen på en måde jeg synes var anerkendende, men samtidig et tydeligt udtryk for hvad der er ok og ikke ok (se obs. 2) Jeg synes det klart viser behovet for en tydelig voksen (jvnf. Bae), for at man har blik for både hele børnegruppen og det enkelte barn, og det er nok ikke noget man bare lige ”kan” – det skal jeg i hvert fald øve mig på, for jeg vil helst have der er ro, så kan jeg bedst overskue situationen. Så måske skal jeg arbejde med mine egne grænser for at blive en ”anerkendende voksen” ?
Understøtte målene for praktikken En relevant portfolio kræver en tydelig plan for hvad den studerende skal lære/ øve sig på / undersøge Diskuter i mindre grupper: 1) Hvilke erfaringer har I med at støtte de studerende i skriftlig: Undren, observationer, planlægning af aktiviteter, dokumentation af studerendes egen aktivitet og refleksioner 2) hvilke dokumentationsformer der vil egne sig til de enkelte dele af uddannelsesplanen 3) Og hvordan kan vejledningen tilrettelægges, så disse elementer inddrages og udfordres