380 likes | 506 Views
Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund. Tandsundhed i praksistandplejen og i klinikkommuner Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Tandlæge MPH Birthe Cortsen. Disposition. Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken
E N D
Kursus for tandlæger der behandler børn i privat praksis, 7.-8. januar 2011, Billund Tandsundhed i praksistandplejen og i klinikkommuner Odontologisk konsulent i Tandlægeforeningen Tandlæge MPH Birthe Cortsen
Disposition • Styrker og svagheder ved SCOR-systemet/statistikken • Sammenligning af tandsundheden på basis af OCR-statistikken 2009 • ”Danmarkskortet” – I hvilke kommuner deltager privat praksis i den kommunale tandbehandling af børn og unge?
Historik • 1972 vedtagelse af Lov om børnetandpleje • 1977 obligatorisk at indberette SCOR også for praksiskommuner • 1982 evaluering af SCOR systemet af internationalt forskerteam • 1986 alle børn og unge ml. 0-18 år tilbydes vederlagsfri tandpleje • 1998 MPH afhandling evaluerer SCOR systemets anvendelse • 2002 rapport sammenligner tandplejetilbuddet i klinik- og praksiskommuner • 2010 undersøgelse sammenligner tandsundhed i klinik- og praksiskommuner • Herudover revisioner af SCOR systemet i 1985, 1987, 1993, 1999
Udvikling af gennemsnitligt DMFS for de 15-årige i perioden 1988-2009
Indberetningspligtige årgange • 5-årige - har det fulde primære tandsæt • 7-årige - har de frembrudte 6´ere • 12-årige - har alle permanente tænder • 15-årige - står overfor muligheden for at forlade den kommunale tandplejeordning
Styrker ved SCOR-statistikken • Overvågning af børne- og ungdomsbefolkningens tandsundhed • Planlægning og evaluering af den kommunale tandpleje lokalt i kommunerne • Målformulering i forskellige strategiske sammenhænge • Justere fordelingen af ressourcer, så disse rettes mod relevante problemområder • Dokumentation i forbindelse med klage- og efterforskningssager
Svagheder ved SCOR-statistikken (1) • Lave indberetningsprocenter mindsker validiteten • Indkaldelsesintervaller > 12 måneder kan medføre selektionsbias • Mange forskellige undersøgere foretager indberetninger • Erosioner registreres ikke på trods af at det er et udbredt odontologisk problem
Svagheder ved SCOR-statistikken (2) • DMF indekset tager ikke med i overvejelserne antal tænder/flader i risiko • Registreringen af caries (D/d) varierer afhængigt af undersøgeren • M/e kan være vanskelig, da den nøjagtige årsag til tandens fjernelse ikke altid er kendt • F komponenten influeres af tandlægens vurdering af om en carieslæsion er fyldningskrævende • Hos voksne ændres F komponenten ikke ved fx omlavninger eller udskiftning af fyldning • Tandfarvede fyldninger kan være vanskelige at registrere og medføre underdrivelse af F/f komponenten
Procentandel af klinikkommuner og praksiskommuner som indberetter hhv. fire obligatoriske årgange eller flere
Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 fordelt på klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner
Gennemsnitlig indberetningsprocent i 2009 i hhv. ”rene” praksiskommuner og hele landet
Sammenligning af tandpleje i klinikkommuner og praksiskommuner, 2002 • Kommunens udgifter per barn generelt er lidt lavere i privat praksis • Tandsundheden er marginalt bedre i klinikkommunerne • Andelen af caries frie børn er ens • Den faglige professionalisme hos tandlæger overskygger alle andre incitamenter – også de økonomiske • Der er ikke belæg for at påstå, at man i klinikkommunerne ser flere af børnene end i praksiskommunerne • Kommunernes mulighed for at skifte fra klinikkommune- til praksiskommunetilbuddet synes at styrke effektiviteten inden for begge udbydere
Procentandel af klinikpersonale i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner der anvender forebyggelsestiltag
Antal forebyggende tiltag på hhv. risikobørn og gennemsnitsbørn i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner , 2002
Faktorer som påvirker børns caries erfaring • Forældrenes generelle helbred • Statsborgerskab • Forældres rygevaner • Forældres uddannelse • Familiens økonomi • Geografiske variationer – fluoridindholdet i drikkevandet?
5-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)
7-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)
12-åriges gennemsnitlige defs i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)
7-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)
12-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)
15-åriges gennemsnitlige DMFS i hhv. klinikkommuner og praksiskommuner (2009)
Cariessværhedszoner • Zone 1: Cariesfri • Zone 2: Fissurcaries • Zone 3: Approximal caries • Zone 4: Incisiv- og glatflade caries
Procentuel fordeling af 5-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)
Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)
Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det primære tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)
Procentuel fordeling af 7-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)
Procentuel fordeling af 12-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)
Procentuel fordeling af 15-årige børn efter cariessværhedszone i det permanente tandsæt i hhv. klinik- og praksiskommuner (2009)
Procentandel klinikkommuner, praksiskommuner og blandede kommuner i hhv. 2001 og 2010
Fordeling af klinikkommuner, praksiskommuner og kommuner med blandet ordning i 2010
Anvendelse af BUT-OK, fastprisaftaler eller blandet ordning 2010
Referencer • C. Pine and R. Harris: Community Oral Health, 2007. • Inge Hansen: Evaluering af SCOR-systemets anvendelse. MPH afhandling nr. 3, 1998. Århus Universitet. • L. B. Andersen, M. Blegvad: Private or public Service Provision? Economic and professional incentives in Danish dental care for children. Department of Political Science, University of Aarhus, November 2002. • L.B. Christensen et al.: Oral health in children in Denmark under different public dental health care schemes: Community Dental Health (2010) 27, 94-101. • M. Blegvad og L. B. Andersen: Hvad gør personalet i børnetandplejen? Og virker det? Forebyggelse i praksis- og klinikkommuner • Sundhedsstyrelsen: Indberetning på børne- og ungdomstandplejeområdet, 1999 • Sundhedsstyrelsen: SCOR statistikken 2009: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Tandpleje/Tandsundhed/Boern%200-18%20aar.aspx
Tak for opmærksomheden • Kontakt: Birthe Cortsen • Mail: bc@tdl.dk • Mobil: 61 63 86 83