Lektion 23: Kapitel 45-48: Økonomisk politik under faste og flydende kurser

1. Lektion 23: Kapitel 45-48: Økonomisk politik under faste og flydende kurser • Økonomiske nyheder • Repetitionsspørgsmål og svar • Dagens pensum • Opsummering af hovedpointer • Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Næste lektion • Afløsningsopgave 3

2. 1. Økonomiske nyheder om faste og flydende kurser • Rentespænd for interbankrenten på 2 % ift. euroland pga. valutarisiko (tror man = teori): • ”Der er stadig en valutakursrisiko, som åbenbart ikke er helt væk endnu” (økonomiprof.) • Ved fastkurssystemer er der altid en valutakursrisiko, som kan variere (hvad får den til at variere?).

3. 1. Økonomiske nyheder 2. Stigende renter pga. BB-forværring: ”renten risikerer at stige meget, hvis udlandet for alvor retter fokus på de relativt lave renter i Danmark” http://borsen.dk/webtv?clipid=4240 * Øget rentespænd på lange renter = risikopræmie ift. valutakursrisiko m.m. * Mindre valutaindtjening => højere kort rente for at tiltrække valuta

4. 1. Økonomiske nyheder 3. Euroens kurs: • ”Euroen falder i værdi forud [min fremhævelse] for rentemødet og udsigten til yderligere lempelser i den ledende rente fra Den Europæiske Centralbank” • Hvordan forklarer vi det, og hvordan forholder det sig til teorien?

5. 1. Andre økonomiske nyheder 1. Er vi på vej ud af krisen? Fremadrettede forventningstal knap så negative (http://politiken.dk/erhverv/article665033.ece) 2. Endnu en tidl. Overvismand Niels Kærgaard: ’kritiserer…underfinansierede skattelettelser og frigivelsen af SP-opsparingen: ’Ingen ved, hvordan det vil påvirke økonomien, vi burde holde os til kendte instrumenter som for eksempel offentlige anlægsarbejder’’

6. 1. Andre økonomiske nyheder • Krisen sender lønkrav ned – udsigt til lokale lønstigninger på 3 %. Fælles tillidsmand: "Forventningerne (!) har ikke været særlig store denne gang” • Andre nyheder?

7. 2. Repetition • Hvorfor er vækst per kapita et bedre mål for velstandsudviklingen end vækst i BNP? • Er vækst per kapita et godt mål for velstandsudviklingen? • Hvad er sammenhængen mellem vækst og indkomstfordeling? • Hvordan kan institutionelle faktorer forklare, at der er høj vækst og nul-vækst lande?

8. 2. Repetition 5. Hvordan påvirker en højere opsparings-rate væksten? • Hvorfor betyder en højere opsparing ikke en lavere efterspørgsel og dermed også lavere vækst på det lange sigt? • Hvorfor fører en højere produktivitet til en højere vækst? Under hvilke forudsætninger gælder det?

9. 3. Dagens pensum 0. Hvad er BB og BAP og KB og sammenhængen? (p. 288-89, p. 414) • BAP = BB + KB: • Autonome poster = betalingsbalancen (reelt HandelsBalancen) + kapitalbalancen = den kapitalud/indstrømning, der skal til for at sikre ligevægt • Fokuserer på KB (helt kort sigt?) • Over BAP-linien = tilførsel af valuta (p.g.a. den højere rente). Og omvendt under.

10. 3. Dagens pensum • Hvordan påvirker det pengebasen, at der opstår et overskud på betalingsbalancens løbende poster? Den overskydende valuta omveksles til danske kroner og har derfor i princippet en likviditetspåvirkning (p. 424) Hvorfor har det fænomen ingen økonomisk betydning i en dansk sammenhæng?

11. 3. Dagens pensum 2. Hvad sker der i virkeligheden med indkomst, rente, valutakurs og valutareserve ved en ekspansiv pengepolitik under faste valutakurser og fri kapitalbevægelser? Rente ned => kapitaludstrømning => faldende valutareserve => r op (hvilken rente? Hvorfor r op igen?)

12. 3. Dagens pensum 3. Hvad sker der i virkeligheden med indkomst, rente, valutakurs og valutareserve ved en ekspansiv finanspolitik under faste valutakurser og fri kapitalbevægelser? Stigende indkomst, øget import, mindre valutareserve. Den korte og lange rente upåvirket (hvorfor er renterne upåvirkede?)

13. 3. Dagens pensum • Hvad er de væsentligste forskelle virkningerne ved en lempelig finans- og pengepolitik med fri kapitalbevæ-gelser ved henh. faste og flydende valutakurser – ifølge Mundell-Flemming (dvs. teorien)? • Pengepolitik kun effektiv under flydende valutakurser (p. 424) • Finanspolitik kun effektiv under faste kurser (p. 425)

14. 3. Dagens pensum 5. Hvad er Mundell-Flemming modellens forklaring på disse sammenhænge? Ved ekspansiv pengepolitik: • Ved flydende valutakurser: lavere rente => øger I og dermed Y kombineret med kapitaludstrømning => deprecieret valuta =>flytter IS-kurven til højre (?) => rente op igen (?) (p. 424) • Ved faste valutakurser: lavere rente = > øget kapital udstrømning => støtte opkøb => pengemængde ned (?) => rente op => ingen effekt = impotent (p. 423-24)

15. 3. Dagens pensum • Ved ekspansiv finanspolitik: • Ved flydende valutakurs: IS til højre => rente op => appreciering (?) => IS til venstre igen (?) = virkningsløs (p. 426) • Ved fast valutakurs: IS til højre => rente op => kapitaltilstrømning => øger pengebasen => rente ned igen => øget produktion = virkningsfuld (p. 425)

16. 3. Dagens pensum 6. Hvad er kritikken af Mundell-Flemming ræsonnementerne? • Pengemængden ikke konstant • Og hvorfor skulle den ekspansive finanspolitik så føre til en rentestigning? • Likviditetsvirkningen fra kapitalstrømme uvigtig (se i øvrigt p. 293 og tænk over det)

17. 3. Dagens pensum • Den korte rente sættes af Nationalbanken – uafhængigt af pengemængden • Uklart hvornår kort/lang rente eller antagelse om perfekt samvariation • Y op => Import op – ikke med i modellen

18. 3. Dagens pensum 7. Hvad er der så tilbage? • Pengepolitik virker kun under flydende valutakurser (fig. 3, p. 425) • Finanspolitik er effektiv både under faste og flydende valutakurser (ny kurve) • En fastkurspolitik begrænser finanspolitikken (skal undgå kraftige kapitalbevægelser => problemer med fastkurs)

19. 3. Dagens pensum 8. Hvilke valutapolitiske regimer er der (som I skal kende)? (p. 429) • Valutaunion med fælles valuta • Fastkurssystem • Faste, men justerbare kurser • Frit flydende valutakurser

20. 3. Dagens pensum 9. Hvordan kan man løse betalingsbalance-mæssige ubalancer (lav/høj efterspørgsel) inden for ØMU’en (en valutaunion)? • Kaldes også OCA-teorien – kan vises v.hj.a. AS/AD-modellen: • Mobilitet af arbejdskraft (p. 434) • Fuld løn- og prisfleksibilitet (p. 435 – neoklassisk) • Finanspolitiske overførsler (p. 435-36) • Opsplitning af valutaunionen (p. 436). • Bemærk bogen afskriver helt devalueringer (p. 438)

21. 4. Opsummering • Valget af valutapolitisk regimer påvirker finans-, penge- og valutapolitik • Analyseres med ISLM med en BAP-linie – over linien – kapital(valuta)indstrømning – under – det modsatte • Anvendelse af Mundell-Flemming =>

22. 4. Opsummering • Flere tvivlsomme konklusioner • En central rigtig konklusion, men forkert begrundet: at en fastkurspolitik = den danske politik udelukker en aktiv pengepolitik • Inden for en ØMU har man kun finanspolitikken og arbejdsmarkedet til at håndtere ’stød’ fra omverdenen – ingen national pengepolitik eller devaluering

23. 5.Hvad kan I få eksamensspørgsmål i? • Sp. mål: 2,3,7,8 og 9 • Hvad er det reelt nye ift. tidligere pensum? • BAP-kurven • OCA-teorien

24. Næste lektion, d. 24.3., kl. 16.30-18, i fib 15 OBS! DØR’s efterårsrapport, 2008. Kan downloades fra: http://www.dors.dk/sw6188.asp • Læs i det mindste: p. 1-9 af resumeet • Her sammenfattes p. 27-156 • Bemærk og skim: p. 393-413 – kommentarer fra Rådets medlemmer • Lidt læsevejledning og om DØR (find teorien!)

25. 6. Næste lektion, 24.3 fra 18.40-? Projektvejledning i fib. 15 – gratis – bestil tid. Jo færre grupper – jo længere tid vil I få (ikke en opfordring  )

26. 7. Afløsningsopgave 3 • Selv om I ikke lig S i en åben økonomi, så vil de alligevel samvariere. • Endogen betyder bestemt inden for modellen – Y bestemmes endogent – mens det som slet ikke er med i modellen (som X) er exogent. Opsparingskvoten (0,2), som indgår i modellen, er også exogent bestemt.

27. 7. Afløsningsopgave 3 • En multiplikator angiver den samlede effekt på indkomsten, som en initial ændring i en efterspørgselskomponent får kumulativt. Når investeringerne falder 5 og Y falder med 8 1/3, så er investeringernes multiplikator 1 2/3.

28. 7. Afløsningsopgave 3 4. Multiplikatoren er mindre med et pengemarked, fordi en del af efterspørgselseffekten fortrænges af en højere rente (øget efterspørgsel giver også øget efterspørgsel efter penge. Hvis pengemængden konstant => højere pris på penge).

29. 7. Afløsningsopgave 3 • Modellen er specificeret på en måde, så en øget rente giver en lavere Y. Og eftersom opsparingen er en funktion af Y, så vil en øget rente give en lavere Y, som så giver en lavere S.

30. 7. Afløsningsopgave 3 • Pengemarkedet påvirker varemarkedet ved at påvirke investeringerne (en del af varemarkedet). Varemarkedet virker tilbage på pengemarkedet, fordi ændringer i efterspørgslen påvirker efterspørgslen efter penge – ved en given pengemængde Dvs. r ned => I op => Y op => Md op => rente op (ved givet pengeudbud).

31. 7. Afløsningsopgave 3 7. Den transmissionsmekanisme kan svækkes i alle led: • Kun signalrenten falder • Den korte rente falder, men I reagerer ikke • Der er fuld kapacitetsudnyttelse, så I => kun inflation • Pengemængden er ikke konstant = ingen rentestigning